11 millioner kroner til Nykøbing Sj.

Oprettet 05/12/2011 – 10:09

Lotto-puljen vokser videre til næste uge, men Jokeren måtte i lørdags lade livet. En spiller i Nykøbing Sjælland har kvitteringen, der er 11 millioner kroner værd.
En Netto-kunde i Nykøbing Sjælland puttede i sidste uge en LynLotto med Joker op på båndet sammen med alle de øvrige varer. Og sørme så. 11.039.146 kroner er kvitteringen værd i dag, efter at vinderrækken i Joker blev udtrukket lørdag aften.
Det heldige kassebånd findes hos Netto, Madvigs Plads 10B, 4500 Nykøbing Sjælland.
Ingen af lørdagens spillere har de syv rigtige vindertal i Lotto. Derfor vokser puljen videre til på lørdag, hvor vi spiller om hele 18 millioner kroner i 1. præmie.
117 millioner på onsdag
Allerede onsdag er der dog chance for at blive multi-multi-mangemillionær. Onsdags Lotto har i alt 117 millioner kroner på spil: 11 millioner kroner i 1. præmiepuljen og 106 i SuperPuljen, som ikke har været udløst siden uge 19. SuperPuljen bliver udløst, hvis SuperTallet også er blandt de seks vindertal.
Det kan altså blive den suverænt største gevinst i danmarkshistorien, hvis en dansker løber med hele molevitten – eller bare halvdelen. Den nuværende rekord lyder på 38,5 millioner kroner vundet af et københavnsk par i marts 2008.
Fakta om Onsdags Lotto
Onsdags Lotto er et samarbejde mellem Sverige, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Norge og Danmark. Der er spilstop onsdag klokken 18.00, og trækningsresultatet bliver offentliggjort omkring klokken 20.30 onsdag aften.
De største gevinster i danmarkshistorien
1. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø.
2. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 – Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C.
3. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S.
4. 34.790.756 kr. – Joker – uge 15 2010 – PLUS Abonnement
5. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 – Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J.
6. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S.
7. 32.394.239 – Lotto – uge 23 2009 – Kvickly, 8400 Ebeltoft
8. 31.170.243 – Onsdags Lotto – uge 21 2008, Jack-Pot, 2300 København S.
9. 30.880.958 – Joker Onsdag – uge 50 2008 – SuperBrugsen Ullerød, 3400 Hillerød
10. 30.224.939 – Joker – uge 30 2005, danskespil.dk
11. 29.288.063 – Lotto – uge 45, 2011, SuperBrugsen, 6330 Padborg
12. 28.301.966 – Joker Lørdag – uge 31 2011, danskespil.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *