25-årig dømt for grov vold mod fem kvinder: Fik tre års fængsel

En 25-årig mand er ved Retten i Roskilde blevet idømt tre års ubetinget fængsel for grov fysisk og psykisk mishandling af fem forskellige kvinder, som han alle havde haft kæresteforhold til. Sagen tegner et rystende billede af, hvordan vold i nære relationer kan udvikle sig over tid – og hvordan det kan se ud udefra.

Overblik: Hvad manden blev dømt for

Dommen omfatter en række voldsepisoder og overgreb begået mod fem kvinder, fordelt over flere år og flere adresser på Sjælland, blandt andet i Herfølge, Albertslund, Viby Sjælland, Roskilde og Lejre.

Retten fandt ham skyldig i blandt andet:

• Gentagne slag mod flere af kvinderne
• Halsgreb, hvor kvælningslignende greb blev brugt til at kontrollere og skræmme
• At nikke en af kvinderne en skalle
• Vold mod en gravid kæreste
• Voldtægt af den samme gravide kvinde
• Mishandling af tre af kvinderne på grund af voldens grovhed og systematik
• To forhold om ulovlig, systematisk psykisk nedbrydning

Straffen blev fastsat til tre års fængsel. Manden tog betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes, og han forbliver varetægtsfængslet, mens han overvejer sit næste skridt.

Retten: Systematisk terror i hjemmet

Flere af voldsepisoderne foregik i parrenes fælles hjem eller på adresser, hvor kvinderne skulle kunne føle sig trygge. Ifølge anklagemyndigheden og rettens præmisser var der ikke tale om enkeltstående konflikter, men om et mønster af truende adfærd og eskalerende vold.

Senioranklager Louise Varberg fra Midt- og Vestsjællands Politi udtalte, at der var tale om meget grov og nedværdigende fysisk og psykisk vold. Retten lagde vægt på, at volden var vedvarende, og at flere af kvinderne var i en særlig sårbar position, blandt andet på grund af graviditet og følelsesmæssig afhængighed.

Hvordan psykisk vold typisk viser sig i forhold

Sagen giver et konkret indblik i, hvordan kontrollerende adfærd og ydmygelser kan udvikle sig til alvorlig intimterror. Ifølge dommen udsatte den 25-årige to af kvinderne for:

• Krænkende og nedladende sprogbrug i dagligdagen
• Forsøg på at styre, hvem de måtte se og tale med
• Krav om at få adgang til deres mobiltelefoner og sociale medier

Kontrollen med telefon og sociale medier betød, at han gennemgik beskeder, overvågede deres netværk og forsøgte at afskære dem fra venner og familie. For mange ofre er det netop denne langsomme isolation, der gør det svært at bryde ud og søge hjælp.

Tre centrale indsigter fra dommen

1. Vold i parforhold er sjældent et enkeltstående “skænderi”

Dommen tydeliggør, at vold i nære relationer ofte følger et mønster:

• Det begynder typisk med kontrol, jalousi og verbale krænkelser.
• Herefter kan der komme enkelte fysiske episoder, som bagefter undskyldes eller bortforklares.
• Med tiden bliver volden hyppigere og grovere, og offeret nedbrydes psykisk.

I denne sag så retten på helheden: de gentagne slag, halsgreb, trusler, ydmygelser og psykisk pres. Det var summen, der gjorde, at flere af forholdene blev vurderet som egentlig mishandling, ikke bare enkeltstående overgreb.

2. Graviditet og sårbarhed øger risikoen

At en af kvinderne var gravid, mens hun blev udsat for vold og voldtægt, skærpede alvoren. Internationale undersøgelser peger på, at vold i hjemmet ofte intensiveres i forbindelse med graviditet og fødsel, fordi:

• Økonomisk og praktisk afhængighed af partneren typisk øges.
• Offeret kan være fysisk svækket og mere sårbar.
• Kontrolbehovet hos en voldelig partner ofte forstærkes, når et barn er på vej.

Sagen illustrerer, at vold mod gravide ikke kun er et angreb på kvinden, men også indebærer en alvorlig risiko for det ufødte barn.

3. Psykisk nedbrydning er strafbar – også uden blå mærker

Retten dømte manden for ulovlig psykisk terror i to af sagerne. Det viser, at dansk ret i stigende grad anerkender, at psykisk nedbrydning kan være lige så skadelig som fysisk vold. Centrale tegn kan være:

• Systematisk nedgørelse, ydmygelser og trusler
• Total kontrol over sociale kontakter og hverdag
• Overvågning af telefon, computer og sociale medier
• Skiftevis kulde, straf og “kærlighed” for at fastholde offeret

At få dømt psykisk nedbrydning kræver ofte detaljerede forklaringer, vidner og dokumentation som beskeder, optagelser eller dagbogsnotater. Denne dom viser, at ofrenes udsagn kan føre til en dom, når mønsteret står tydeligt nok frem.

Voldens geografi: Fra Herfølge til Albertslund og Lejre

Sagen spænder over flere byer på Sjælland. Overgrebene blev blandt andet begået i:

• Herfølge
• Albertslund
• Viby Sjælland
• Roskilde
• Lejre

Det understreger, at partnervold ikke er knyttet til én bestemt socialgruppe eller ét bestemt område. Det kan forekomme i lejligheder, rækkehuse og villaer – i storbyer, forstæder og mindre bysamfund.

Hvorfor anmelder mange ikke vold i nære relationer?

Sagen ved Retten i Roskilde kom for en dommer, fordi flere kvinder valgte at stå frem og forklare om deres oplevelser. Mange andre gør det aldrig. Erfaringer fra både politi og krisecentre peger på flere årsager:

• Skam og skyld: Ofre kan føle, at volden er deres egen skyld, eller at de burde være gået tidligere.
• Frygt for hævn: Den voldsudøvende partner har ofte truet med at skade dem, børn eller familie, hvis de taler.
• Økonomisk afhængighed: Fælles bolig, økonomi og børn kan gøre det svært at se en udvej.
• Psykisk nedbrydning: Langvarig manipulation kan få ofret til at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden.

Netop derfor er det afgørende, at omgivelserne reagerer på mistanke om vold – naboer, venner, familie og kolleger. Et enkelt spørgsmål kan være første skridt til, at et offer tør fortælle, hvad der foregår bag lukkede døre.

Hvad retten kiggede på i vurderingen af straffen

Når retten fastsætter en fængselsstraf i sager om vold og overgreb i nære relationer, indgår flere faktorer:

• Antallet af forhold – her fem forskellige ofre og en lang række enkelthændelser
• Grovheden af volden, herunder halsgreb og voldtægt
• Om volden var vedvarende og systematisk
• Om ofret var i en særlig sårbar situation, fx graviditet
• Om der var tale om tillidsbrud i et kæresteforhold

Tre års fængsel afspejler, at retten så sagen som alvorlig og omfattende. At manden forbliver varetægtsfængslet, mens han tager stilling til en eventuel anke, viser også, at retten vurderer ham som så alvorligt mistænkt og dømt, at han ikke kan løslades umiddelbart efter dommen.

Tegn på farlig udvikling i et forhold

Sagen rummer en række klassiske faresignaler, som både ofre og pårørende kan være opmærksomme på:

• Partneren vil bestemme, hvem du ser, og bliver vred, hvis du er sammen med venner eller familie.
• Din telefon og dine sociale medier bliver kontrolleret, og du føler, du ikke har ret til privatliv.
• Du bliver kaldt nedladende navne, ydmyget eller gjort til grin – også foran andre.
• Vreden eskalerer hurtigt, og “skub” eller “et slag i affekt” bliver gradvis mere voldsomt.
• Partneren skifter mellem at være meget kærlig og meget truende, hvilket skaber forvirring og afhængighed.

Hvis flere af disse punkter passer, er der grund til at tage det alvorligt, selv om du ikke har synlige mærker på kroppen.

Hvad kan du gøre, hvis du selv er udsat?

Der findes flere muligheder for at søge hjælp, også selv om du ikke er klar til at anmelde til politiet med det samme. Du kan for eksempel:

• Kontakte et krisecenter anonymt og få rådgivning om dine muligheder.
• Ringe til en landsdækkende hotline for vold i nære relationer og tale med en rådgiver.
• Betro dig til en ven, kollega eller et familiemedlem og aftale et “kodord”, hvis du får akut brug for hjælp.
• Dokumentere episoder med datoer, beskeder, billeder eller lydoptagelser, hvis det er sikkert for dig.
• Overveje at tale med egen læge, som kan hjælpe dig videre i systemet.

Hvis du er i akut fare, skal du altid ringe 112. Også hvis du er i tvivl, om det “er slemt nok” – det er ikke din opgave at vurdere strafferetten i situationen.

Hvis du er pårørende til en, du er bekymret for

For venner og familie kan det være svært at vide, hvornår man skal blande sig. Erfaringer fra sager som denne viser, at det ofte er bedre at spørge én gang for meget end én gang for lidt.

• Del din bekymring uden at presse personen til at handle med det samme.
• Tilbyd konkret hjælp – fx at gemme en taske med vigtige papirer eller være kontaktperson, hvis der sker noget.
• Undgå at tale dårligt om partneren på en måde, der isolerer ofret endnu mere.
• Informer om, at vold – også psykisk – er strafbar, og at der findes gratis rådgivning.

Nogle ofre har brug for tid og gentagne samtaler, før de tør tage skridtet væk fra den voldsudøvende partner. Din tålmodighed kan gøre en stor forskel.

Retssager sender et vigtigt signal til andre ofre

Denne dom vil formentlig blive læst nøje af både fagfolk, pårørende og andre, der selv lever med vold i hjemmet. Når en gerningsmand bliver dømt for både fysisk og psykisk nedbrydning, sender det et signal om, at samfundet tager vold i nære relationer alvorligt – også når den ikke kan ses med det blotte øje.

Samtidig viser sagen, hvor afgørende det er, at ofre står frem og forklarer sig, selv om det kan være følelsesmæssigt voldsomt at gennemgå forløbet i retten. Uden deres vidneforklaringer var det næppe endt med en så omfattende dom.

Få hjælp, bryd tavsheden og kend dine rettigheder

Hvis du genkender mønstrene fra denne sag i dit eget eller en nærtståendes liv, så søg hjælp nu – ikke først når volden har stået på i årevis. Der er rådgivning, krisecentre og juridisk bistand, som kan hjælpe dig ud af et farligt forhold, og lovgivningen beskytter mod både fysisk og systematisk psykisk nedbrydning.

Gem vigtige numre, fortæl mindst én person, hvad du oplever, og tag næste skridt, når du er klar. Ingen skal leve med frygt i deres eget hjem.