38-årig fra Højbjerg idømt halvandet års fængsel for vold og trusler mod tidligere samlever

Langvarigt voldeligt forhold førte til dom ved Retten i Aarhus

En 38-årig mand fra Højbjerg er ved Retten i Aarhus blevet idømt halvandet års fængsel for gennem flere år at have udsat sin tidligere samlever, en 37-årig kvinde, for gentagen fysisk vold, psykisk vold og grove trusler. Sagen kaster et skarpt lys på, hvor alvorligt domstolene nu ser på vold i nære relationer – og hvordan både fysisk og psykisk vold vægtes i retten.

Dommeren og domsmændene fandt den 38-årige skyldig i en række episoder, der har udspillet sig på forskellige adresser i Aarhus-området. Ifølge dommen har han blandt andet taget kvælertag på kvinden, slået og sparket hende samt presset hendes hoved mod gulvet i voldelige overfald, der strakte sig over en længere årrække.

Sådan vurderede retten den fysiske vold

Retten lagde vægt på både gentagelsen og karakteren af overfaldene. Kvælertag, slag, spark og fastholdelse hører til i den alvorlige ende af voldsspektret, fordi de kan medføre både fysiske skader og langvarige psykiske eftervirkninger.

• Kvælertag: Bliver ofte betragtet som særligt farlig vold, fordi det kan være livstruende og efterlade dybe mentale spor.
• Slag og spark: Gentagne episoder af slag og spark viser et mønster af kontrol, ikke bare enkelte konflikter.
• Fastholdelse og pres mod gulvet: Bruger fysisk dominans til at nedbryde og skræmme den anden part.

Den samlede vurdering fra retten var, at der var tale om grove forhold, hvor den 37-årige kvinde gennem længere tid har levet med både direkte vold og en konstant trussel om, at volden kunne gentage sig.

Psykisk vold: Groft nedværdigende og krænkende adfærd

Et centralt element i sagen var anklagen om psykisk vold. Den 38-årige blev dømt for gennem årene at have udsat kvinden for groft nedværdigende og krænkende adfærd, både mens de boede sammen, og i perioden efter at forholdet formelt var afsluttet.

I dansk strafferet er psykisk vold et relativt nyt, men stadig mere centralt fokusområde. Straffebestemmelsen om psykisk vold retter sig blandt andet mod:

• Systematisk nedgørelse og ydmygelse
• Kontrol, trusler og isolation
• Adfærd, der gradvist nedbryder den anden parts selvværd og handlekraft

At retten i denne sag både dømte for fysisk og psykisk vold viser, at domstolene i stigende grad ser på hele forløbet i et voldeligt forhold – ikke kun de synlige blå mærker. Den psykiske nedbrydning kan være lige så ødelæggende som de fysiske overgreb og indgår nu tydeligt i strafudmålingen.

Også dømt for vold mod kvindens teenagesøn

Sagen handlede ikke kun om forholdet til den tidligere samlever. Retten fandt også den 38-årige skyldig i vold mod kvindens nu 17-årige søn.

Retten lagde til grund, at den tiltalte havde kastet drengen ned i en seng, slået ham med flad hånd og fastholdt ham. Overgreb mod børn og unge i hjemmet vurderes som særligt alvorlige, fordi de foregår i det rum, hvor barnet burde være mest trygt.

På den måde blev sagen et billede på, hvordan vold i nære relationer ofte rammer hele familien – ikke kun partneren. Når børn oplever eller selv udsættes for vold, øger det risikoen for langvarige psykiske skader, angst, mistrivsel og problemer med at skabe trygge relationer som voksne.

Domsmandssag over tre retsdage

Sagen blev ført som en domsmandssag over tre retsdage ved Retten i Aarhus. I en domsmandssag deltager både juridisk dommer og lægdommere (domsmænd), som repræsenterer befolkningen. De vurderer i fællesskab beviserne og fastsætter skyld og straf.

Forløbet over flere retsdage gav retten mulighed for at høre vidneforklaringer, gennemgå dokumentation og vurdere de mange episoder, der tilsammen tegnede et billede af et langvarigt og konfliktfyldt forhold.

Anklager: Kræver stort mod at gå til myndighederne

Anklager Morten Lassen fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremhæver, at sager om vold i nære relationer ofte er svære at bringe frem i lyset.

“Det kræver mod at gå til myndighederne, når man lever i et voldeligt forhold – og derfor er jeg også tilfreds med, at retten har været enig med anklagemyndigheden i, at den 38-årige mand skulle idømmes fængsel for overfaldene mod den 37-årige kvinde,” udtalte han efter domsafsigelsen.

Han understregede også, at han var tilfreds med, at retten fandt, at den 38-årige skulle idømmes halvandet års fængsel for de mange grove forhold, og tilføjede et håb om, at de forurettede nu kan komme videre med deres liv.

Vold, psykisk vold og trusler: Tre lag af samme problem

Sagen illustrerer, hvordan flere former for overgreb typisk hænger sammen:

• Vold: De konkrete fysiske handlinger, som kvælertag, slag, spark og fastholdelse.
• Psykisk vold: Langvarig nedgørelse, kontrol og skræmmende adfærd, der nedbryder offerets selvopfattelse.
• Trusler: Kan både være direkte (trusler om ny vold) og indirekte (truende adfærd, kropssprog, kontrol over hverdag og økonomi).

Når retten vurderer strafniveauet, ser den på helheden: Hvor længe forholdet har stået på, hvor intens volden har været, om der er børn involveret, og om der er tale om et systematisk mønster. I denne sag førte summen af forhold til en samlet straf på 18 måneders fængsel.

Halvandet års fængsel – med delvist betinget del

Den 38-årige blev idømt 18 måneders fængsel. Af disse gjorde retten tre måneder ubetingede, mens resten blev betinget. En delvist betinget dom betyder, at den dømte som udgangspunkt undgår at afsone hele straffen i fængsel, hvis han overholder en række betingelser – for eksempel ikke begår ny kriminalitet i en prøvetid.

Den konkrete udmåling af straffen viser, at retten både ønskede at markere alvoren i sagen og samtidig tog hensyn til de samlede omstændigheder, herunder eventuelle formildende faktorer, der dog ikke er detaljeret omtalt offentligt.

Frifundet for voldtægt – dømt for resten

Den 38-årige var også tiltalt for at have voldtaget den 37-årige kvinde. På dette punkt blev han frifundet af retten.

En frifindelse på en del af anklagerne betyder ikke, at retten har vurderet, at kvinden nødvendigvis lyver, men at beviskravet for at dømme for voldtægt – “uden for enhver rimelig tvivl” – ikke var opfyldt. Voldtægtssager i nære relationer er ofte særligt bevismæssigt komplekse, fordi der sjældent er vidner, og fordi parterne tidligere har haft et seksuelt forhold.

Samtidig viser dommen, at retten skarpt adskiller de forskellige straffebestemmelser: Man kan godt blive dømt for vold og psykisk vold, selv om beviserne ikke rækker til en dom for voldtægt.

Den dømtes reaktion: Nægter sig skyldig og overvejer anke

Den 38-årige mand nægter sig skyldig i de forhold, han er dømt for. Efter domsafsigelsen udbad han sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen til landsretten.

Betænkningstiden giver den dømte mulighed for sammen med sin forsvarer at vurdere, om der er grundlag for at få sagen prøvet igen i en højere instans. En eventuel ankesag kan betyde, at enten skyldsspørgsmål, straffens længde eller begge dele vurderes på ny.

Tre centrale indsigter fra sagen

1. Psykisk vold fylder stadig mere i danske straffesager

Sagen er et tydeligt eksempel på, at psykisk vold ikke længere står i skyggen af fysisk vold. Domstolene ser på mønstre over tid: ydmygelser, nedværdigelse, konstant kontrol og trusler. Når et mønster kan dokumenteres, får det mærkbare konsekvenser for strafudmålingen.

2. Ofre bliver taget alvorligt – også ved langvarige forløb

Ofre i voldelige forhold venter ofte længe med at gå til politiet. Frygt, skam og økonomisk afhængighed spiller ind. Alligevel viser denne dom, at retten godt kan håndtere sager, hvor hændelserne ligger tilbage i tid, hvis forklaringerne understøttes af andre beviser og vidner.

3. Børn i hjemmet skærper sagens alvor

At også kvindens 17-årige søn blev udsat for vold, har tydelig betydning for, hvordan sagen vurderes samlet. Når vold rammer eller foregår foran børn, skærper det både politiets og rettens blik på risiko, skadesvirkninger og behovet for markante reaktioner.

Hvad gør du, hvis du lever i et voldeligt forhold?

Sagen fra Aarhus viser, at det nytter at gå til myndighederne – også selv om det kan føles uoverskueligt. Flere organisationer og myndigheder kan hjælpe dig med rådgivning, sikkerhedsplan og støtte:

• Politi: Ved akut fare – ring 112. Ved anmeldelse og rådgivning – ring 114.
• Krisecentre: Både for kvinder, mænd og børn. Her kan du få et sikkert sted at opholde dig og professionel hjælp.
• Rådgivningslinjer: Anonyme telefon- og chattilbud, hvor du kan få støtte og vejledning, før du tager næste skridt.
• Kommune: Kommunens familieafdeling kan hjælpe med beskyttelse, opholdssted, økonomi og støtte til børn.

Der er ingen, der behøver at blive i et hjem præget af frygt, vold og trusler. Dokumenter episoderne, tal med nogen, du har tillid til, og søg hjælp så tidligt som muligt – jo før du reagerer, desto bedre mulighed er der for at beskytte både dig selv og eventuelle børn.

Retten sender et klart signal om vold i nære relationer

Dommen i Aarhus indskriver sig i en tydelig tendens i dansk ret: Vold i nære relationer bliver straffet hårdere og mere konsekvent end tidligere, og både fysisk og psykisk vold tæller med, når retten udmåler fængselsstraf.

Sagen om fængsel for vold og trusler mod samlever viser samtidig, at anklagemyndighed og domstole er villige til at føre omfattende sager over flere retsdage for at belyse et helt voldsforløb – ikke kun enkelte episoder. Det giver ofre bedre mulighed for at få hele deres historie hørt.

Hvis du selv eller en, du kender, er fanget i et mønster af fysisk eller psykisk vold, er næste skridt ikke at vente – men at søge rådgivning, dokumentere hændelserne og række ud efter hjælp. Systemet kan virke tungt og langsomt, men sager som denne viser, at det faktisk kan føre til en dom, der giver et tydeligt opgør med volden og en reel mulighed for at starte forfra.

Når sagen rammer medierne: Hvorfor omtale betyder noget

Omtale af retssager som denne har flere funktioner. For det første sender den et signal til potentielle gerningsmænd om, at vold, psykisk vold og trusler i nære relationer ikke længere kan gemmes væk bag hjemmets fire vægge. For det andet giver det ofre og pårørende en vigtig bekræftelse: De står ikke alene, og deres situation tages alvorligt.

Endelig kan offentlighed om domme være med til at sætte fokus på de støttetilbud, der eksisterer – fra krisecentre og rådgivningslinjer til specialiserede behandlingstilbud for voldsudøvere. For at mindske gentagelsestilfælde kræver det ikke kun straffe, men også mulighed for behandling og forandring.

Den aarhusianske sag om fængsel for vold og trusler mod samlever står derfor ikke alene som en konkret dom mod en 38-årig mand. Den indgår i en større udvikling, hvor samfundet gradvist skærper blikket for, hvad der foregår bag lukkede døre – og hvor grænsen mellem konflikt og strafbar adfærd nu er tydeligere trukket op end nogensinde før.