Årets Reumert 2026: Hele vinderlisten og de vigtigste tendenser

Fra fuldt Folketeater til fuldt overblik

En tætpakket sal på Folketeatret i København dannede i år ramme om fejringen af dansk scenekunst, da Årets Reumert 2026 blev uddelt. Under ledelse af vært Caspar Phillipson blev både etablerede navne, modige nybrud og spirende talenter hædret – og prislisten tegner et billede af en branche, der både tør eksperimentere og insisterer på kvalitet på tværs af genrer.

3 stærke tendenser: Hvad prislisten fortæller om dansk scenekunst

1. Klassikere som nutidsspejl – Ibsen og Lagerlöf får nyt liv

Flere af de mest markante priser gik til nyfortolkninger af klassiske værker. Det er ikke blot nostalgi – det er et tydeligt tegn på, at teatre over hele landet bruger de store fortællinger til at spejle vores samtid.

• Årets Teaterforestilling: Fruen fra havet (Husets Teater og Odense Teater) – anden del i en planlagt Ibsen-trilogi, instrueret af Liv Helm med scenografi af Petruska Miehe-Renard.
• Årets Musikforestilling: Kejseren af Portugalien (Betty Nansen Teatret) – Selma Lagerlöfs tragiske fortælling omsat til intens solo- og vokaldramatik.

Dyb indsigt 1: Når klassikerne dominerer i topkategorierne, handler det om mere end kanon-respekt. Værkerne bruges aktivt til at undersøge nutidens temaer: frihed, længsel, sociale strukturer og familiens skygger. Netop derfor får iscenesættelserne stærke, sanselige formsprog – som i den klaustrofobiske og oversvømmende scenografi i Fruen fra havet eller den lydlige totaloplevelse i Kejseren af Portugalien.

2. Musikalsk nybrud – musical og musikdramatik adskilles

For første gang har juryen valgt at skille den musikdramatiske scene i to selvstændige kategorier: Årets Musical og Årets Musikforestilling. Det er en markant kursskifte, der sender et klart signal om, at musicalgenren nu vurderes efter sine egne, høje kunstneriske ambitioner – side om side med den mere eksperimenterende musikdramatik.

• Årets Musical: Feberen, Det Kongelige Teater – en nyskrevet historie om et stykke kvindelig danmarkshistorie, beskrevet som en fortælling om fortidens “Spice Girls”.
• Årets Musikforestilling: Kejseren af Portugalien, Betty Nansen Teatret – en hel landsby vækkes til live gennem én skuespiller og et vokalensemble.

Dyb indsigt 2: Opdelingen viser et voksende felt, hvor både klassisk musical og mere konceptuel musikdramatik har fået et kvalitetsløft. Når en ny, dansk musical som Feberen kan løbe med en selvstændig pris, indikerer det, at musical ikke længere betragtes som et rent publikumsfrieri – men som et område, hvor form, historie og komposition vurderes på lige fod med skuespil og instruktørarbejde.

3. Klimakrise, krig og kapitalisme – når politiske temaer bliver kropslige

Årets prismodtagere viser også en klar bevægelse mod værker, der går tæt på samfundets og kroppens sårbarhed. Klimakrise, krigstraumer og kapitalismekritik bliver ikke kun ord i programmet, men fysisk erfaring i salen.

• Årets Særforestilling: Turbulence (Out of Balanz, Dynamo og AFUK Scene) – klimaforandringernes påvirkning af krop og identitet omsat til akrobatik og fysisk teater.
• Årets Instruktør: Nicolei Faber for Ukrainske kvinder (Aalborg Teater) – krigstraumer og håb skabt som borgerteater i særklasse.
• Årets Dramatiker: Ida Marie Hede for Savnet (Aalborg Teater) – en tekst, der blander traumer, true crime og autofiktion i en skarp analyse af det senmoderne menneske.

Dyb indsigt 3: Hvor politisk teater tidligere ofte var teksttungt og deklaratorisk, arbejder mange af de prisbelønnede værker nu med sanselighed og kropslighed som primær indgang. Publikum mærker turbulensen, savnet og omvæltningen fysisk – hvad enten det sker gennem akrobatik, korværk, ekstrem udholdenhedsdans eller intime, dokumentariske fortællinger.

Hæderspris til Anders Baggesen – og et samspil, publikum sent glemmer

Årets Hæderspris gik til skuespiller og instruktør Anders Baggesen for hans mangeårige betydning for dansk scenekunst. Baggesen har været Reumert-nomineret flere gange og modtog i 2005 en Reumert for rollen i Lykke-Per på Aalborg Teater. I år sætter hæderen en tyk streg under en karriere, der både rummer store hovedroller, musikalsk teater og et vedvarende engagement i faget.

Samtidig modtog han sammen med Kirsten Olesen prisen for Årets Samspil for deres præstation i Amour på Aarhus Teater. Juryen fremhæver, hvordan de med minimale bevægelser og få blikke tegner en hel kærlighedens “dødedans” – et samspil, hvor både det talte og det tavse sprog får vægt.

Priserne til Baggesen peger på, at Reumert-juryen lige så meget hylder kontinuitet og håndværk som nye formeksperimenter. Erfaring og præcisionsarbejde på scenen er stadig en central valuta.

Årets Teaterforestilling: Ibsen-bølge med kant

Fruen fra havet (Husets Teater og Odense Teater) kunne løfte statuetten for Årets Teaterforestilling. Forestillingen, der er anden del i en planlagt Ibsen-trilogi, beskrives som isnende, sanselig og underligt befriende. Scenografien leger med elementerne og lader vand, væske og rumløshed understrege Ellidas frihedstrang og indre storme.

Det særlige ved denne iscenesættelse er, hvordan scenografi og instruktion arbejder ligeværdigt med teksten. I stedet for at illustrere Ibsen bliver rummet en medspiller, der presser karaktererne til at træffe valg – og minder publikum om, at længsel og ansvar stadig er højaktuelle temaer.

Årets Hovedrolle og Musikforestilling: En hel landsby i én krop

Maria Rossing modtog prisen for Årets Hovedrolle for sin præstation i Kejseren af Portugalien på Betty Nansen Teatret. Her gestalter hun en hel landsby alene – blandt andet den fattige far Jan og datteren Klara Gulla – understøttet af et kor af stemmer fra et vokalensemble.

Juryen fremhæver, hvordan små skift i toneleje, gestik og rekvisitter markant og overbevisende markerer overgangen mellem karaktererne. Forestillingen beskrives som både ubønhørlig familietragedie og masterclass i skuespilkunst, og det er netop kombinationen af teknisk overskud og dyb følelsesmæssig resonans, der har givet forestillingen dobbelt hæder: både som Årets Musikforestilling og via Rossings pris.

Birolle, solopræstation og dramatik: Når det nære brænder igennem

Årets Birolle: Emcee som mørkt omdrejningspunkt

Kim Hammelsvang modtog Reumert for Årets Birolle for rollen som Emcee i Cabaret på Randers Teater. Emcee-figuren er en klassiker i musicalhistorien, men her får den en ekstra kant: Juryen fremhæver, hvordan Hammelsvang med karisma og præcision tilfører rollen en djævelskhed og livserfaring, der løfter karakteren væk fra ren underholdning og ind i en mere tvetydig, mørk klangbund.

Årets Solopræstation og Dramatiker: Savnet som flerlaget undersøgelse

Marie Knudsen Fogh blev hædret for Årets Solopræstation i Savnet på Aalborg Teater. Forestillingen leger med grænserne mellem fiktion og virkelighed og mellem genrer, stemninger og udtryksformer. Knudsen Fogh navigerer gennem det hele med tragikomisk autenticitet, der giver karakteren både sorg, raseri og rå urkraft.

Samtidig modtog Ida Marie Hede prisen som Årets Dramatiker for teksten til Savnet. Hede forener kapitalismekritik, patriarkatsanalyse og traume-fortællinger i en original blanding af true crime og autofiktion. Resultatet er en tekst, der ikke blot kommenterer samtiden, men foreslår nye rum for sorgbearbejdning og erkendelse – noget, der i høj grad præger Aalborg Teaters aktuelle profil.

Opera, dans og scenedesign: Sanselighed og store billeder

Årets Opera: Ragnarok på Den Ny Opera

Ragnarok på Den Ny Opera blev kåret til Årets Opera. Forestillingen beskrives som magisk, mørk og sanselig, hvor skæbnetråde bogstaveligt talt brister på scenen. Billedsiden og musikken tegner et billede af total sammenbrud – verdens undergang – uden at forfalde til ren dommedagsæstetik. Hævntørst, jalousi og selvdestruktion står i kontrast til en ramme af skønhed og kølig realisme.

Årets Danseforestilling og Danser: Fra Bach til udholdenhedsdans

The Art of the Fugue på Det Kongelige Teater tog prisen som Årets Danseforestilling. Alexei Ratmanskys koreografi sprænger de klassiske ballettekniske rammer og lader danserne “flygte” fra Bachs stramme kompositioner i kostumer af guld og sølv. Det skaber et univers af længsel og evighedspoesi, som juryen kalder et mesterværk.

Prisen for Årets Danser gik til Jessica Lyall for hendes præstation i Before the End (Dansk Danseteater og Betty Nansen Teatret). Hendes stædige stamping og fysiske udholdenhed – både som tjekket kvinde med hat og som grotesk skelet – bliver et billede på en krop, der nægter at overgive sig til døden. Den ranke ryg og naturlige beskedenhed kombineres til en autoritet, der gør hende til forestillingens egentlige anfører.

Årets Scenedesign: Fortidens skrald, fremtidens teater

Mikkel Rostrup modtog prisen for Årets Scenedesign for arbejdet med Prometheus på Nørrebro Teater. Med blodrøde gardiner, vinger, skærme og en robothund skaber han et brutalt, poetisk univers, der ligner fremtidens teater bygget af fortidens teknologiske affald.

Scenografien består af sceniske “one-liners” – billeder, der er så stærke, at de i sig selv kommenterer magt, teknologi og menneskelighed. Kombinationen af kompromisløs alvor og legesyg fandenivoldskhed viser, hvor central visuel tænkning er blevet i moderne teaterproduktion.

Børn, unge og formidling: Ambitiøs opera til de mindste

Prisen for Årets Børne-ungdomsforestilling gik til Ringen, skabt i et samarbejde mellem Det Lille Teater, Copenhagen Opera Festival og Den Jyske Opera. Her er der tale om ambitiøs operaformidling til helt små publikummer – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Scenografien i det intime rum fungerer præcist, og fortællingen undgår de problematiske sider af Wagners univers ved at fokusere på en klar, medrivende historie og en progressiv fortolkning af kønsrollerne. Det viser, hvordan selv tunge, klassiske værker kan blive tilgængelige, når fokus flyttes fra monument til menneske.

Musikkens frontfigurer: Årets Sanger og musicalpræstationer

Clara Cecilie Thomsen modtog prisen som Årets Sanger for rollen som Sophie i Rosenkavaleren på Det Kongelige Teater. Hendes tolkning balancerer levende skuespil, poetisk musikalitet og teknisk kontrol – især i de sarteste nuancer og dramatiske udbrud.

I musicalfeltet trækker flere navne opmærksomhed:

• Feberen (Årets Musical) leveres af fem stærke skuespillere og et velspillende band, der sammen skriver nyt kapitel i dansk musicalhistorie.
• Kevan Nirwan Soliman, en af årets talenter, viser sit format både i det poetiske Djinn og i publikumssuccesen Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.

Det samlede billede er en musikalsk scene, hvor klassisk sangteknik, pop-orienteret musical og eksperimenterende vokalværker eksisterer side om side – og hvor performerne forventes at mestre både skuespil og musik på højt niveau.

Årets Talenter: Fem stemmer, der tegner morgendagens scene

Talentpriserne er ofte dem, der peger længst frem. I år gik de fem priser til en bred vifte af kunstnere på tværs af skuespil, instruktion, musical og opera:

• Oskar Salvatore (skuespiller) – for roller i Lose Yourself (Aveny-T/Akt1) og Tristan og Isolde (Aarhus Teater). Spændvidden fra vred, desperat fan til romantisk helt markerer ham som en skuespiller, der kan bære både rå realisme og højromantik.
• Sofie Lohmann (musicalperformer) – for sin iøjnefaldende indsats i De Vilde Kaniner på Østre Gasværk Teater. Hendes kombination af stærk sangstemme, humor og scenenærvær giver fornemmelsen af et spirende stjernenavn.
• Laura Helene Hansen (operasanger) – for rollen i Don Juan på Den Jyske Opera, hvor hun sprænger konventionelle rammer og udforsker komisk potentiale i en nyoversat tekst.
• Emil Aron Dorph (instruktør, dramatiker og skuespiller) – for Solar på Aveny-T. Hans kompromisløse tilgang til Theis Ørntofts roman viser både et stærkt scenisk blik og en sproglig hunger.
• Kevan Nirwan Soliman (skuespiller) – for Djinn (Blaagaard Teater) og Dear Evan Hansen (Det Kongelige Teater, Aarhus Teater, Lion Musicals). Han forener identitetskamp, queerness og musicalenergi i et samlet, nuanceret udtryk.

Tilsammen peger talentfeltet på en fremtid, hvor grænserne mellem genrer og roller udviskes. Mange af de nye navne skriver, instruerer og spiller – eller kombinerer skuespil med sang og dans på et niveau, der tidligere var forbeholdt specialister. Det lover godt for den kunstneriske fleksibilitet på danske scener i de kommende år.

Hvem står bag prisuddelingen?

Priserne uddeles af brancheorganisationen Dansk Scenekunst i samarbejde med teaterfestivalen CPH STAGE og en række faglige partnere, herunder Dansk Skuespillerforbund, Danske Scenografer, Danske Sceneinstruktører, Dansk Musiker Forbund, Danske Dramatikere og flere andre.

Juryen består af 11 medlemmer med faglig baggrund som kritikere, journalister, forskere og undervisere. Sammensætningen sikrer både genremæssig bredde og geografisk spredning, og der udskiftes løbende medlemmer for at holde blikket friskt.

Netop den blanding af kritikere og brancheinsidere er med til at gøre prislisten til mere end en popularitetsmåling. Den fungerer som en årlig temperaturmåling på, hvor den danske scenekunst bevæger sig hen – kunstnerisk, tematisk og produktionsmæssigt.

Den korte oversigt: Alle prismodtagere 2026

• Hæderspris: Anders Baggesen
• Årets Musical: Feberen, Det Kongelige Teater
• Årets Musikforestilling: Kejseren af Portugalien, Betty Nansen Teatret
• Årets Teaterforestilling: Fruen fra havet, Husets Teater og Odense Teater
• Årets Danseforestilling: The Art of the Fugue, Det Kongelige Teater
• Årets Solopræstation: Marie Knudsen Fogh, Savnet, Aalborg Teater
• Årets Sanger: Clara Cecilie Thomsen, Rosenkavaleren, Det Kongelige Teater
• Årets Dramatiker: Ida Marie Hede, Savnet, Aalborg Teater
• Årets Opera: Ragnarok, Den Ny Opera
• Årets Samspil: Kirsten Olesen og Anders Baggesen, Amour, Aarhus Teater
• Årets Hovedrolle: Maria Rossing, Kejseren af Portugalien, Betty Nansen Teatret
• Årets Birolle: Kim Hammelsvang, Cabaret, Randers Teater
• Årets Scenedesign: Mikkel Rostrup, Prometheus, Nørrebro Teater
• Årets Børne-ungdomsforestilling: Ringen, Det Lille Teater, Copenhagen Opera Festival og Den Jyske Opera
• Årets Særforestilling: Turbulence, Out of Balanz, Dynamo og AFUK Scene
• Årets Instruktør: Nicolei Faber, Ukrainske kvinder, Aalborg Teater
• Årets Danser: Jessica Lyall, Before the End, Dansk Danseteater og Betty Nansen Teatret

Årets Talenter:

• Oskar Salvatore – Lose Yourself, Aveny-T/Akt1 og Tristan og Isolde, Aarhus Teater
• Sofie Lohmann – De Vilde Kaniner, Østre Gasværk Teater
• Laura Helene Hansen – Don Juan, Den Jyske Opera
• Emil Aron Dorph – Solar, Aveny-T
• Kevan Nirwan Soliman – Djinn, Blaagaard Teater og Dear Evan Hansen, Det Kongelige Teater, Aarhus Teater og Lion Musicals

Sådan bruger du prislisten som din scenekunst-guide

For publikum kan vinderlisten fra Årets Reumert 2026 fungere som et kompas til de forestillinger og kunstnere, der er værd at holde øje med – både på de store scener og de mindre, eksperimenterende steder. Mange af produktionerne genopsættes, turnerer eller får nye versioner i de kommende sæsoner.

Vil du holde dig opdateret på scenekunstens næste skridt, så brug prislisten som tjekliste: Følg de hædrede instruktører, skuespillere, dansere og dramatikere på tværs af teatre, og sæt kryds i kalenderen, når deres navne dukker op i nye sammenhænge.