Angry Birds og den førende legepladsproducent Lappset indgår samarbejde

Oprettet 12/12/2011 – 13:08

Angry Birds og den førende legepladsproducent Lappset indgår samarbejde
Rovio Entertainment Oy, en af verdens førende udviklere af mobilspil, og Lappset Group Oy, producent af legepladsudstyr, er blevet enige om et verdensomspændende samarbejde om lanceringen af Angry Birds-aktivitetsparker. Under aftalen med Rovio vil Lappset fremstille lege- og aktivitetsudstyr og nøglefærdige aktivitetsparker som er inspireret af Angry Birds-figurerne. Verdens første Angry Birds-aktivitetsparker vil blive opbygget næste år i Rovaniemi og Espoo i Finland. Bystyret i Espoo har underskrevet en hensigtserklæring om fem aktivitetsparker.
“Aktivitetsparkerne passer perfekt sammen med Angry Birds-universet og vores måde at tænke på,” siger Rovios egen Mighty Eagle, CMO Peter Vesterbacka.
“Vi vil udvikle en service som forener den digitale verden og den fysiske verden på en måde der aldrig er set før. Angry Birds’ popularitet er ikke begrænset til nogen alder, noget køn eller nogen socialgruppe, og aktivitetsparkerne er designet til at være interessante steder for alle uden undtagelse, i hele verden.”
Lappset Group Oys administrerende direktør Juha Laakkonen er glad for at de førende finske eksperter inden for deres fagområde vil skabe noget nyt sammen.
“At arbejde med Angry Birds vil udvide Lappsets muligheder på det voksende asiatiske marked og styrke vores produktprogram til forbedring helbredet og formen hos mennesker i enhver alder. Samtidig vil det understrege Lappsets evne til at være det førende og mest innovative selskab på sit område. At aktivere mennesker i alle aldre er ekstremt vigtigt for samfundet,” siger Juha Laakkonen.
“Digitalisering er en megatrend som også giver mulighed for en lang række fysiske aktiviteter.”
I alt omfatter det udstyr til Angry Birds-parker som er designet af Lappset, omkring tyve produkter. Programmet omfatter ridedyr på fjedre, gynger, sandkasser og en række klatretårne med rutsjebaner. Kendte figurer fra mobilspillet inkorporeres i legepladsudstyret, og farveskemaet afspejler også Angry Birds’ spillemiljø. Et unikt nyt produkt i programmet er et Angry Birds-arkadespil som kan spilles udendørs i parken.
Foruden produktprogrammet har Lappset designet komplette nøglefærdige Angry Birds-aktivitetsparker der kan leveres som en pakkeløsning til udendørs områder i forskellige størrelser. Alt legepladsudstyr som fremstilles af Lappset – inklusive produkterne i Angry Birds-programmet – overholder de gældende europæiske sikkerhedsnormer i henhold til EN 1176.
Produkterne leveres af det danske firma Uno Koncept, der igennem flere år har leveret Lappset legepladser til det Danske marked.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *