Bendtner i Wolfsburg. Følg ham på Eurosports kanaler.

Oprettet 16/08/2014 – 10:59

Snart starter Bundesligaen igen. Som sædvanligt er Eurosport klar med flere live kampe ugentligt fra den bedste tyske fodboldliga. Wolfsburg med Bendtner i truppen indleder sæsonen mod mestrene fra Bayern München.
Bundesligasæsonen 2014-2015 indledes den 22. august med et brag af et opgør. Mestrene fra Bayern München tager imod Wolfsburg og nyindkøbte Nicklas Bendter. Wolfsburg sluttede sæsonen flot af og kan nu håbe at få positivt udbytte af danskerens kvaliteter.
Om Bendtners klubskifte siger Henrik Hvillum, der er fast Bundesliga-kommentator på Eurosport:
“Det er spændende og uforudsigeligt med Nicklas Bendtners klubskifte til Wolfsburg. Jeg håber, at han bliver en succes i Tyskland og scorer en masse mål. Men når det gælder Nicklas Bendtner, er alt i spil. Han kan også sagtens ryge på forsiden af den glubske tyske presse efter en bytur. Men ved aldrig med ham”.
Hvillum fortsætter:
“Foreløbig glæder jeg mig til at kommentere en masse kampe fra Bundesligaen med Bendtner involveret. Han er ikke i spil til startopstillingen den første måned, men herefter bliver det interessant. Wolfsburg er en topklub i Tyskland, og da man skal spille Europa League en lang række torsdage i efteråret, kommer Eurosport i den forbindelse til at vise mange Bendtner-kampe om søndagen. Jeg glæder mig over den øgede opmærksomhed omkring Bundesligaen, og håber vi får lejlighed til at vise en masse gode kampe og mål fra danskeren”.
Om lørdagen spilles endnu et stort opgør, når Dortmund møder Bayer Leverkusen. Af andre udvalgte kampe fra første runde kan det nævnes, at Köln møder Hamburger SV, hvor sidstnævnte måtte ud i playoff for at sikre sig overlevelse i Bundesligaen i indeværende sæson.
Kasper Hjulmand og Mainz 05 får besøg af oprykkerne fra Paderborn 07, så der burde være gode muligheder for, at den danske træner kan få en god sæsonstart på sit nye ophold i det tyske. Foruden Paderborn 07 er Bundesligaen også beriget med Ståle Solbakkens gamle klub FC Köln.
Du kan se, om det skal lykkes at vippe stærke Bayern München af pinden, når Bundesligaen igen starter den 22. august direkte på Eurosports kanaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *