CEPOS: 14 år før SVM’s statslige bureaukrati er væk

Ifølge en ny analyse fra CEPOS vil det tage helt frem til 2040, før væksten i statens bureaukrati under SVM-regeringen er fuldt afviklet – hvis udviklingen fortsætter i samme langsomme tempo som i begyndelsen af 2026.

6.775 ekstra ledere og administratorer under SVM

Analysen kortlægger udviklingen i statens personaleforbrug frem til og med 1. kvartal 2026. Den viser, at antallet af administrative medarbejdere og ledere i staten er steget markant, særligt under den nuværende SVM-regering.

Under SVM-regeringen er der kommet 6.775 flere administrative medarbejdere og ledere.
Siden 2011 er der samlet set kommet 24.529 flere fuldtidsstillinger til administration og ledelse i staten.
77 procent af væksten i statens samlede beskæftigelse under SVM er gået til netop administration og ledelse.

Ud af 8.820 nye statslige fuldtidsstillinger siden regeringsskiftet er altså 6.775 enten administratorer eller ledere. Dermed er det kun en mindre del af væksten, der er gået til frontlinjefunktioner tæt på borgerne.

Regeringens spareplan: 6.500 årsværk frem mod 2030

SVM-regeringen erkendte i 2025, at den statslige administration var vokset for meget, og lancerede derfor et arbejdsprogram for at reducere administrationen svarende til 6.500 årsværk frem mod 2030.

Men ifølge CEPOS’ opgørelse er der kun sket et meget beskedent fald i første skridt af denne plan:

I 1. kvartal 2026 faldt antallet af administrative medarbejdere og ledere med 118 fuldtidsstillinger.
I hele 2025 steg antallet derimod med 1.503 fuldtidsstillinger – trods regeringens ambitioner om at reducere bureaukratiet.

Forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen, kalder udviklingen langsom og usikker:

“Regeringen satte et program i gang i juni 2025, men tallene viser, at udviklingen går meget langsomt. Hvis reduktionen fortsætter i samme tempo som i første kvartal af 2026, vil regeringens egen ekspansion af det statslige bureaukrati først være afviklet i 2040,” siger han.

Deep insight #1: Midlertidige fald kan maskere en langsigtet stigning

CEPOS peger på, at det lille fald i 1. kvartal 2026 ikke bør tolkes som et sikkert trendbrud. Erfaringen fra 2025 viser, at enkelte kvartaler kan give indtryk af kontrol, som efterfølgende bliver opvejet af kraftige stigninger.

I 1. kvartal 2025 var der også et fald i antallet af bureaukratiske stillinger.
Resten af 2025 steg antallet imidlertid så meget, at der samlet set endte med en betydelig nettostigning for året.

Det er ifølge CEPOS et centralt analytisk punkt: En effektiv afbureaukratisering kræver en vedvarende nedadgående kurve – ikke blot enkelte kvartaler med små fald. Midlertidige reduktioner kan være resultatet af udsættelser, interne omorganiseringer eller midlertidige stop for ansættelser, som hurtigt bliver udlignet igen.

Karsten Bo Larsen formulerer det således:

“Det lille fald i første kvartal 2026 ændrer ikke ved, at antallet af bureaukrater er steget markant det seneste år. Vi så samme mønster i 2025, hvor et indledende fald blev mere end opvejet af stigninger resten af året. Der er derfor ikke grundlag for at sige, at staten er på sikker kurs mod mindre administration.”

Deep insight #2: Bureaukratiet æder væksten i velfærdsnære stillinger

Et centralt fund i analysen er, at størstedelen af jobvæksten i staten går til administrative funktioner – ikke til borgernære opgaver, forskning eller kerneydelser.

Når 77 procent af væksten i statens samlede beskæftigelse under SVM er gået til administration og ledelse, betyder det, at kun knap hver fjerde nye stilling ligger i funktioner, der typisk forbindes med direkte service over for borgere og virksomheder.

Det giver ifølge CEPOS tre strategiske konsekvenser:

Lavere afkast af offentlige lønkroner: Når væksten primært går til interne lag, er det vanskeligere at dokumentere konkrete forbedringer i ydelser og kvalitet.
Øget kompleksitet: Flere lag af ledelse og kontrolfunktioner kan kræve flere rapporter, flere møder og flere procedurer – hvilket igen skaber behov for endnu mere administration.
Politisk troværdighed under pres: Når regeringen taler om forenkling og færre regler, men samtidig ansætter langt flere i administrative funktioner, opstår der et troværdighedsproblem.

Her skiller CEPOS’ analyse sig ud ved ikke blot at tælle hoveder, men ved at sætte tallene ind i en politisk og økonomisk ramme: Hvor stor er andelen af væksten, der faktisk når ud til borgerne – og hvor meget der bliver i maskinrummet?

Deep insight #3: Tempoet afgør, om målet overhovedet nås

Regeringens officielle mål er at reducere den statslige administration med 6.500 årsværk frem mod 2030. Men CEPOS’ beregning peger på et helt andet tidsperspektiv, hvis man alene bruger de aktuelle reduktionstal som pejlemærke.

Hvis netto-reduktionen fortsætter med kun 118 fuldtidsstillinger pr. kvartal, vil det tage langt længere end til 2030 at nedbringe de 6.775 ekstra administrative stillinger, der er kommet til under SVM. CEPOS lander på året 2040 som anslået tidspunkt, før væksten er tilbagerullet.

Det viser, hvor følsom diskussionen om administrative besparelser er over for tempo:

Et ambitiøst politisk mål kan se overbevisende ud i et regeringsgrundlag.
Men hvis den faktiske nedskalering gennemføres i bittesmå trin, ender bureaukratiet reelt med at være låst fast i mange år.

Analysen lægger dermed pres på både den nuværende regering og kommende regeringer for at stille sig selv et konkret spørgsmål: Hvilket tempo er politisk og administrativt realistisk – og er det tempo nok til at nå målet inden for en overskuelig horisont?

CEPOS foreslår bureaukratloft

Som svar på udviklingen anbefaler CEPOS, at en kommende regering går væsentligt længere end den nuværende SVM-linje. Tænketanken foreslår et bindende bureaukratloft for staten.

Forslaget går i korte træk ud på:

At der sættes et øvre loft over statens udgifter til ledelse og administration.
At loftet ikke blot fastfryser niveauet, men gradvist sænkes år for år.
At en del af finansieringen af nye administrative tiltag skal findes gennem omprioriteringer inden for eksisterende administration – frem for via flere midler eller ekstra stillinger.

CEPOS argumenterer for, at et formelt loft kan fungere som en modvægt til det, der ofte sker i praksis: nye krav, nye kontrolsystemer og nye dokumentationsregler, som hver især kan virke rimelige, men som samlet set presser statens bureaukrati støt i vejret.

Med et bureaukratloft bliver det sværere at lade små, gradvise udvidelser passere ubemærket. Hver ny administrativ opgave vil i højere grad kræve, at noget andet skæres fra.

Hvad ligger bag væksten i administration?

Analysen går ikke i dybden med alle årsager, men flere kendte drivkræfter i den offentlige sektor giver et fingerpeg om, hvorfor antallet af administrative medarbejdere og ledere kan vokse så markant:

Regulering og kontrol: Nye love, bekendtgørelser og tilsynsordninger genererer behov for dokumentation, opfølgning og rapportering.
Digitalisering: Digitale løsninger kræver projektledelse, systemejere, datasikkerhed, jura og support – ofte uden at der straks skæres tilsvarende ned i eksisterende manuelle rutiner.
Stigende dokumentationskrav: Ønske om evidens, kvalitetsmåling og evaluering kan udløse flere lag af faglige og administrative kontroller.
Politisk kompleksitet: Hyppige reformer og omorganiseringer fører til midlertidige projektsekretariater, styregrupper og ekstra ledelseslag, som ikke altid afvikles igen.

Disse mekanismer er centrale, hvis målet om færre administrative årsværk skal omsættes til konkret handling. Et bureaukratloft vil i sig selv ikke fjerne drivkræfterne, men det kan tvinge ministerier og styrelser til at prioritere hårdere mellem opgaver.

Hvor efterlader det næste regering?

Hvis tallene fra CEPOS holder, står kommende regeringer over for tre centrale valg i forhold til den statslige administration:

Acceptere et højt og stabilt niveau: Lade det nuværende niveau af administrative stillinger blive den nye normal, med kun mindre justeringer.
Gennemføre langsomme reduktioner: Fortsætte med en kurs, hvor målene er høje på papiret, men tempoet lavt, og horisonten dermed rykkes langt ud i fremtiden.
Skifte til en strammere styring: Indføre loft, faste reduktionsstier eller andre mekanismer, der gør det sværere for bureaukratiet at vokse, hver gang der tilføjes nye krav.

Uanset hvilken model der vælges, peger analysen på, at spørgsmålet om administrativt forbrug ikke længere kan behandles som en marginalpost i de samlede offentlige udgifter. Over 24.000 ekstra fuldtidsstillinger siden 2011 gør det til et kerneområde i finans- og reformpolitikken.

Hvad skal virksomheder og borgere holde øje med?

For virksomheder, organisationer og borgere, der arbejder tæt sammen med staten, er udviklingen i administration ikke blot et talspørgsmål. Den kan mærkes i hverdagen som:

Flere eller færre skemaer, indberetninger og kontrolbesøg.
Længere eller kortere sagsbehandlingstider.
Mere eller mindre fleksibilitet i forhold til at finde pragmatiske løsninger inden for reglerne.

Derfor kan det være værd at følge ikke kun den samlede størrelse på budgetter og bevillinger, men også fordelingen mellem frontpersonale og administrative lag. Netop den fordeling er kernen i CEPOS’ analyse.

Læs mere og dyk dybere i tallene

CEPOS’ fulde analyse går i detaljer med udviklingen i statens personale fordelt på år, stillingskategorier og regeringsperioder. Her kan man blandt andet se udviklingen siden 2011 og få et mere nuanceret billede af, hvordan balancen mellem administration og øvrige funktioner har ændret sig over tid.

For politiske beslutningstagere, embedsværk, interesseorganisationer og analytikere rummer rapporten et datagrundlag, der kan bruges til at kvalificere kommende udspil om afbureaukratisering, effektivisering og prioritering af offentlige ressourcer.

Uanset politisk ståsted bliver spørgsmålet nu: Skal den næste større reform i staten handle om flere penge – eller om, hvordan de allerede afsatte midler fordeles mellem kontorer, kontroller og borgernære opgaver?

Hvis du vil forstå, hvor presset på den offentlige økonomi og den daglige oplevelse af administration kommer fra, er udviklingen i den statslige administration et af de vigtigste steder at begynde.