Chris Anker Sørensen og Jonas Aaen fremme i Spanien

Oprettet 31/08/2011 – 17:13

På dagens 167 kilometer lange ellevte etape af Spanien Rundt mellem Verín og bjergtoppen, Estación de Montana Manzaneda strøg Saxo Bank-SunGards grand tour-debutant, Jonas Aaen Jørgensen, af sted i dagens lange udbrud, hvor danskeren var særdeles arbejdsom i føringsarbejdet, mens Sky-mandskabet tog ansvaret i feltet.
Da frontgruppen nærmede sig dagens afsluttende stigning havde Saxo Bank-SunGards dansker overskud til at angribe fra udbruddet, hvor kun Adrian Palomares (Andalucía) kunne sidde med. Men da bjerget for alvor begyndte at skråne, kørte Andalucia-rytteren væk, mens Jonas bravt holdt gang i sit tråd og fortsatte i eget tempo, mens forfølgergruppen så småt smuldrede. Men begge blev dog hentet på stigningen, da David Moncoutie (Cofidis) stædigt insisterede på at køre væk alene.
Der blev også spillet med musklerne blandt løbets samlede favoritter, og Saxo Bank-SunGard var ihærdig og aktiv i hvert fremstød, og danskeren sluttede kørte over målstregen med en mindre gruppe af favoritter og avancerede i klassementet til en 17. plads.
“Normalvis reagerer kroppen negativt efter en hviledag, men jeg skal love for, at vores drenge var sultne efter resultater i dag, og jeg havde på forhånd en fornemmelse af, at dagens udbrud ville holde hjem, så vi skulle naturligvis være repræsenteret. Og Jonas (Jørgensen) gjorde det rigtig godt derude og var meget pågående. Også Cris (Sørensen) viste, at han stadig er med i løbet, og han jagter virkelig den etapesejr. Men slaget mellem de helt store kandidater til samlede sejr gør det svært at komme afgørende væk, men han gjorde flere gode forsøg på det. I morgen regner jeg med, at det bliver en dag for sprinterne, og mon ikke JJ (Haedo) vil forsøge at vinde en etapesejr”, lød det retoriske spørgsmål fra Saxo Bank-SunGards sportsdirektør, Bradley McGee.
David Moncoutie (Cofidis) vandt en overbevisende etapesejr, mens Bradley Wiggins (Sky) overtog den samlede føring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *