Scandlines tildeles igen prestigefuld Shippax Award

På den årlige Shippax “Ferry Shipping Conference”, der blev holdt om bord på Grandi Navi Velocis LA SUPERBA fra den 5.-7. april 2017 modtog Scandlines igen den anerkendte Shippax Award. Allerede i 2014 fik rederiet tildelt prisen for omstillingen af M/F Prinsesse Benediktes dieselelektriske fremdriftssystem til det banebrydende hybridsystem. I år modtager Scandlines prisen for M/F Berlin.