Store klasser giver ikke større frafald

Klassekvotienter i de gymnasiale uddannelser har ingen betydning for hvor mange elever, der falder fra og kun helt marginal betydning for elevernes eksamenskarakterer.

Der falder ikke flere gymnasieelever fra klasser med mange elever end fra klasser med få elever.

Det viser en analyse fra UNI•C Statistik & Analyse.

Hermed er en sejlivet myte i debatten om klassekvotienter manet i jorden.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen er glad for, at spørgsmålet nu er undersøgt til bunds.

”År efter år er der kørt skræmmekampagner om klassekvotienterne. Undersøgelsen viser, at klassekvotienterne ikke har mærkbar betydning for hverken frafaldet eller karaktererne. Denne viden vil anspore Undervisningsministeriet og ungdomsuddannelserne til at fortsætte det vigtige arbejde med at nedbringe frafaldet og styrke uddannelsen,” siger Troels Lund Poulsen.
Kun svag påvirkning af karakterer

Antallet af elever i de enkelte klasser har heller ikke betydning for elevernes karakterer på tværs af de gymnasiale uddannelser.

En analyse viser, at der bag resultatet gemmer sig et svagt negativt resultat for de elever i det almene gymnasium, hvis forældre alene har en grundskole eller en erhvervsrettet uddannelse bag sig. Analysen viser, at for hver gang klassekvotienten stiger med en elev, falder eksamensresultatet for disse elever med henholdsvis 0,02 og 0,01.

Undervisningsministeriet har stort fokus på de såkaldte gymnasiefremmede elever. I marts 2011 holdt Uddannelsesstyrelsen således en konference, der afsluttede en række konkrete skoleprojekter med fokus på denne særlige elevgruppe.