Dansk soldat dræbt i Afghanistan

Oprettet 03/09/2011 – 22:06

En dansk soldat er i dag blevet dræbt og fire soldater såret ved en eksplosion i Helmand-provinsen i Afghanistan i forbindelse med en patrulje. De nærmeste pårørende er underrettet.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
“Det gjorde mig forfærdelig ondt, da jeg i dag modtog beskeden om, at en dansk soldat er blevet dræbt og fire soldater er blevet såret i Afghanistans Helmand-provins. På en dag som i dag er mine tanker og min dybeste medfølelse hos de pårørende.
På trods af sorgen over tabet af en kammerat og kollega fortsætter de danske soldater i Helmand-provinsen med at løse deres vanskelige opgaver for at sikre vores tryghed og sikkerhed og bidrage til et mere fredeligt Afghanistan. De fortjener vores respekt og taknemmelighed”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *