Danske Spil vælger Aegis Media!

Oprettet 02/09/2011 – 08:06

Danske Spils medieudbud blev afgjort til fordel for Aegis Media, som overtager opgaverne fra OMD allerede fra næste måned.
Lars Bo Jeppesen, CEO, Aegis Media udtaler:
”Det er en kæmpe sejr for Aegis Media og vi er meget taknemmelige og ydmyge, over at Danske Spil valgte os. Danske Spil er Danmarks største annoncør, har et unikt brand og står overfor nogle utrolig spændende muligheder i de kommende år. Vi glæder os til at komme tæt på forretningen og bidrage til, at Danske Spil fastholder og udbygger sin markedslederposition. Det bliver en køretur, hvor vi naturligvis må orientere os i bakspejlet, men hvor det især handler om at kigge ud gennem forruden.
Aegis Media og Danske Spil minder som organisationer om hinanden, fordi vi begge er organiseret med et moderselskab og dertil hørende og separate forretningsenheder (datterselskaber). Det betød i relation til medieudbuddet at vi kunne tilbyde Danske Spils selskaber Danske Lotteri Spil A/S og Danske Licens Spil A/S hver deres mediebureau i form af henholdsvis Carat og Vizeum. Det betyder, at begge Danske Spil selskaber fra starten håndteres adskilt og får hver deres A-kæde. Via Aegis Media kan vi samtidig sikre Danske Spil, at vi udover den adskilte mediehåndtering, sikrer Danske Spil en effektiv koordinering på tværs, så man ikke mister synergierne.
I Aegis Medias internationale netværk har vi endvidere en række nationale spil- og lotteriudbydere på kundelisten i form af Veikkaus (Finland), Svenska Spel og Francaise des Jeux, som vi naturligvis også vil sikre, kommer Danske Spil til gode. ”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *