Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

De nominerede og værterne til Ekko Shortlist Awards 2022 er fundet!

Pressemeddelelse – 2 November 2022

Årets værtspar til Ekko Shortlist Awards 2022 er fundet, og I dag kan Ekko samtidig offentliggøre de mange nominerede, der er med i kapløbet om de eftertragtede priser. Der er benhård kamp med et højt niveau blandt filmene, hvor både Super16 og Den Danske Filmskole er repræsenteret. Derudover ses skuespillerne Emma Sehested Høeg og Rasmus Hammerich samt musikeren Joey Moe blandt de nominerede, mens Tobias Rahim står bag en af de film, som er i spil til flere priser. Alle kan stemme på deres favoritter frem til tirsdag den 15. november kl. 12

Der er små tre uger til årets sjoveste filmfest Ekko Shortlist Awards 2022, som afholdes den 19. november på Bremen Teater i København. En stor aften, hvor Filmmagasinet Ekko hylder morgendagens filmstjerner og de bedste kortfilm fra onlinehitlisten Ekko Shortlist.

Top professionelt værtspar og jury
Årets værtspar til Ekko Shortlist Awards 2022 er skuespillerne Thomas Ernst og Camilla Bendix, som står klar til at føre publikum, de nominerede og vinderne gennem et brag af en filmfest. Thomas Ernst har tidligt i sin karriere forfulgt den amerikanske skuespillerdrøm, hvor han snart er aktuel i Hollywood-braget Babylon med Brad Pitt og Margot Robbie. Modsat har Camilla Bendix en lang karriere bag sig, og senest medvirkede hun i den Oscar-nominerede kortfilm On My Mind.

Årets jury består endnu en gang af kendte filmfolk med blandt andre skuespillerne Connie Nielsen og Bodil Jørgensen, Oscar-vinder Mikkel E. G. Nielsen, Du som er i hilmen-instruktøren Tea Lindeburg og tretten andre førende mænd og kvinder fra filmbranchen. Sammen har de udpeget de nominerede film blandt de 149 kortfilm, som i det forgangne år er kommet på Ekko Shortlist.

Store stjerner og nye talenter
Den seksten personers store jury af førende danske filmfolk har nomineret 55 film og præstationer til Ekko Shortlist Awards 2022, hvor store stjerner som blandt andre Emma Sehested Høegh, Rasmus Hammerich samt musikeren Joey Moe er iblandt.

Super16-film i front
To film fra filmuddannelsen Super16 har lagt sig i spidsen med hver syv nomineringer. Hannah Elbkes Vilde sind handler om en sårbar mor, der har svært ved at give slip på sin teenagesøn. Mens Zinnini Elkingtons Skifting skildrer en mors kamp med angsten efter en traumatisk fødsel.

Filmene er nomineret til bedste fiktion, hvor de skal dyste med Nicolai G.H. Johansens kærlighedsbesættelse Hvis du vidste, Kerren Lumer-Klabbers’ breakup-drama Radio Silence og Tone Ottilies portræt af en teenager med ocd i Katastrofer. Johansen er fra den aarhusianske Super8-uddannelse, mens Lumer-Klabbers og Ottilie er uddannet på henholdsvis den norske og danske filmskole.

Zinnini Elkington triumferede ved Ekko Shortlist Awards 2020 med En flirt, og tre år forinden vandt Tone Ottilie med Lulus første gang. Sidstnævnte har for tredje gang en film nomineret i kategorien ”bedste fiktion”, hvilket er rekord.

Stjerner og nye talenter
De nominerede i skuespilkategorierne er som vanligt en blanding af etablerede stjerner og helt nye talenter. Mathilde Arcel Fock får et decideret gennembrud med rollen som en ung, panikangst kvinde, der i Hvis du vidste ikke kan glemme sin ekskæreste. Hun er nomineret for bedste kvindelige skuespiller, hvor hun er oppe imod den fremadstormende stjerne Emma Sehested Høeg, der spiller nybagt mor i Skifting.

De andre tre nominerede er Frieda Joanna Krøgholt som aggressiv teenager i Young, Maria Cordsen som tvivlende kæreste i 100 % flået kærlighed og Pia Jondal som mild bedstemor i Én svale gør ingen sommer.

Hos mændene er Rasmus Hammerich, der har medvirket i et hav af danske film og serier, nomineret for rollen som hævnende, katolsk præst i Det ottende sakramente. Elias Budde Christensen – aktuel i DR-serien Nordland ’99 – er nomineret for præstationen som søn med udlængsel i Vilde sind, mens Anton Hjejle (Liberty) er i spil til prisen for sin dystre rolle i Så længe vi ikke snakker om det. De konkurrerer med Sigurd Philip Dalgas (kendt som Lille Per), som gør oprør mod sin lærer i Privatskolen, og Magnus Juhl Andersen, der spiller fortabt søn i Erik.

Vild fugleflugt
Som altid er der både morsomme, stærke og gribende film i animations- og dokumentarkategorierne. Tobias Rud er nomineret for bedste animation med I’ll Be Your Kettle, der på både morsom og tragisk vis udfolder en ægtemands forelskelse i en elkedel.

På dokumentarfronten dyster Maia Elisabeth Sørensen og Kristina Daurovas How to Be a Perfect Human, der inspireret af Jørgen Leths klassiker Det perfekte menneske undersøger, hvad det vil sige at være et perfekt menneske under en pandemi.

Musikeren Joey Moe er sprunget ud som instruktør, og juryen har ikke kunnet stå for hans vilde og uskolede Fugleflugten. Sammen med We Do Score er Moe nomineret for underlægningsmusikken.

Din stemme tæller
Ekko Shortlist Awards finder sted den 19. november på Bremen Teater i København. Her står Thomas Ernst og Camilla Bendix klar til at føre publikum, de nominerede og vinderne gennem et brag af en filmfest, hvor alle er velkomne.

Frem til tirsdag den 15. november kl. 12:00 kan brugerne på Ekkos hjemmeside stemme på deres favorit i alle kategorier. Vinderne findes i en 50/50-sammentælling af brugerstemmer og juryens vurdering.

Diversitet Prisen
Efter stor opbakning ved Ekko Shortlist Awards 2021 uddeles Diversitet Prisen igen i år i samarbejde med FILM&TVGRUPPEN. Prisen gives til en arbejdsplads, en producent, en broadcaster eller en enkelt person, som gør en særlig indsats for at inkludere alle mennesker uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og social klasse.

Alle har mulighed for at indstille nomineringer til prisen ved at skrive til Ekko på ekko@ekkofilm.dk med bud på en kandidat og en kort begrundelse. Forslag skal modtages senest tirsdag den 8. november kl. 12:00.

Ekko Shortlist Awards er støttet af Det Danske Filminstitut, Producentforeningen, Danske Filminstruktører og FILM&TVGruppen i Journalistforbundet.

Læs mere om Ekko Shortlist Awards her.
Billetter kan købes via billetten her.
Se alle film på Ekko Shortlist her.

Med venlig hilsen

HAVE Kommunikation og PR

Pressekontakt:
Kathrine Clemmensen, 22 90 26 45, kathrine@have.dk
Ragna Boetticher, 71 79 62 00, ragna@have.dk

Ekko Shortlist Awards 2022 – Nomineringerne

Shortlist Prisen og Publikum Prisen
– nomineret af Shortlist-brugerne

Anna!
Instruktør: Martin Norén
Producer: Martin Norén & Freja Refning Hansen

Blaffer
Instruktør: Casper Balslev
Producer: Misam Avaz

De sidste dage
Instruktør: Oliver Jacoby
Producer: Ida Dolmer & Joey Moe

Ei blot til lyst
Instruktør: Marco Franklin Stoltze
Producer: Anne Sofie Steen Sverdrup & Benjamin Muasya

Fjendeblod
Instruktør: Klaus Messerschmidt Hjuler
Producer: Jannick Raunow

Hold ud 365
Instruktør: Flook L. Nielsen
Producer: Stefan Thorndahl

Kervorum
Instruktør: David Laumann Hansen
Producer: Christian Bogetoft & Nathali Solon Pilegaard

Kollaps
Instruktør: Lennart Falk
Producer: Misam Avaz, Ida Dolmer & Katrine Dolmer

Larger Than Life
Instruktør: Ian Isak
Producer: Hugo Dichman & Lea Lund

Peter – et liv efter overgreb?
Instruktør: Thomas Argiris

Privatskolen
Instruktør: Marco Lawson
Producer: Ditte Juel

R[evol]ution of Love
Instruktør: Louise Hylland
Producer: Julie Louise Nielsen

Schrødingers nat
Instruktør: Frederik Fuglsang & Oliver Martiny
Producer: August Sonne, Greta Stahl, Frederik Fuglsang, Oliver Martiny & Malte Klarskov

Skifting
Instruktør: Zinnini Elkington
Producer: Johannes Rothaus Nørregaard

Skisma
Instruktør: Oscar Vedel
Producer: Emma Lykke & Signe Broge

Text Me When You Get Home
Instruktør: Louise Hylland
Producer: Amalie Gissel

Urørlig
Instruktør: Mikkel Tengvad
Producer: Mikkel Tengvad, Jon Braager

Vilde sind
Instruktør: Hannah Elbke
Producer: Laura Va­len­ti­ner-Bo­h­se & Johannes Rothaus Nørregaard

Vågn op med Danmark
Instruktør: Joseph Valentino Palau
Producer: Helena Chamma Palau, Jeremiah Itoya & Filson Ali

Young
Instruktør: Kristian Håskjold
Producer: Andreas Bak

Bedste fiktion
– nomineret af juryen

Hvis du vidste
Instruktør: Nicolai G.H. Johansen
Producer: Asbjørn Høgstad Kelstrup

Katastrofer
Instruktør: Tone Ottilie
Producer: Asser Bo Paludan

Radio Silence
Instruktør: Kerren Lumer-Klabbers
Producer: Oda Kruse

Skifting
Instruktør: Zinnini Elkington
Producer: Johannes Rothaus Nørregaard

Vilde sind
Instruktør: Hannah Elbke
Producer: Laura Va­len­ti­ner-Bo­h­se & Johannes Rothaus Nørregaard

Bedste dokumentar
– nomineret af juryen

Forever Young Forever Old – A Love Story
Instruktør: Kathrine Skibsted
Producer: Kathrine Skibsted

Før hun blev min mor
Instruktør: Olivia Droob
Producer: Lasse Rønne & Olivia Droob

How to Be a Perfect Human
Instruktør: Maia Elisabeth Sørensen & Kristina Daurova
Producer: Maia Elisabeth Sørensen & Kristina Daurova

Randonneurs
Instruktør: Finn Christian Peper & Sebastian Krogh

Svane Musikradio
Instruktør: Kim Frost & Anders Holst

Bedste animation
– nomineret af juryen

Cowboy Kevin
Instruktør: Anna Lund Konnerup
Producer: Lotte Kronborg Thomsen

Film Found
Instruktør: Claudia Munks­gaard-Palmq­vist
Producer: Endre Eidsaa Larsen

I’ll Be Your Kettle
Instruktør: Tobias Rud

Orgiastic Hyper-Plastic
Instruktør: Paul Bush
Producer: Lana Tankosa Nikolic & Paul Bush

Yndlingsdatter
Instruktør: Susi Haaning
Producer: Sophie D’Souza

Bedste kvindelige skuespiller
– nomineret af juryen

100 % flået kærlighed – Maria Cordsen
Én svale gør ingen sommer – Pia Jondal
Hvis du vidste – Mathilde Arcel Fock
Skifting – Emma Sehested Høeg
Young – Frieda Joanna Krøgholt

Bedste mandlige skuespiller
– nomineret af juryen

Det ottende sakramente – Rasmus Hammerich
Erik – Magnus Juhl Andersen
Privatskolen – Sigurd Philip Dalgas
Så længe vi ikke snakker om det – Anton Hjejle
Vilde sind – Elias Budde Christensen

Bedste manuskript
– nomineret af juryen

Bjørn på Langeland – Joachim Morre
Hvis du vidste – Nicolai G.H. Johansen
Radio Silence – Kerren Lumer-Klabbers & Oda Kruse
Skifting – Zinnini Elkington & Christina Øster
Yt – Maria Winther Nørgaard, Pernille Kaae Høier & Camilla Schønberg

Bedste fotografering
– nomineret af juryen

Hunger – André Hansen
Hvis du vidste – Sebastian Bjerregaard
Privatskolen – Tobias Scavenius
Vilde sind – Kristian Arbs
Radio Silence – David Bauer

Bedste klipning
– nomineret af juryen

Follow Me Down – Denniz Göl Bertelsen
Mit barn – Carla Luffe
Parade – Ogi Curcic
Skifting – Ania de Sá Madsen
Vilde sind – Laura Andrea Friis-Rasmusen

Bedste scenografi
– nomineret af juryen

100 % flået kærlighed – Alberte Hummelshøj
Drømme om flugt – Marie Boye Thomsen & Ronja Hage Tange
Historien om en søn – Emilia Sølvsten & Johanne Merethe Filipsen
Katastrofer – Emma Jacobsen
Vilde sind – Josefine Else Larsen

Bedste lyddesign
– nomineret af juryen

Det ottende sakramente – Kevin Bavnhøj
Halbal – Patrick Svaneberg Vejen
Hvis du vidste – Emil Woxen Andersen
Mit barn – Andreas Kongsgaard & Stig Sparre-Ulrich
Skifting – Catrine Le Dous

Bedste originale musik
– nomineret af juryen

Det er i jorden – Andreas Kildedal Westmark
Det ottende sakramente – Tobias Kropp
Én svale gør ingen sommer – Ida Duelund
Fugleflugten – Joey Moe & We Do Score
Young – Jesper Ankarfeldt

Diversitet Prisen
– Nomineringer modtages stadig

Juryen 2022:

  • Connie Nielsen, skuespiller
  • Mikkel E. G. Nielsen, klipper
  • Bodil Jørgensen, skuespiller
  • Jonas Risvig, instruktør
  • Tea Lindeburg, instruktør
  • Afshin Firouzi, skuespiller
  • Camilla Hjelm Knudsen, fotograf
  • Jesper Dalgaard, dokumentarist
  • Jakob Steggelmann, tv-vært
  • Sabine Ravn, animationsinstruktør
  • Mads Tafdrup, manuskriptforfatter
  • Knirke Madelung, scenograf
  • Roar Skau, lyddesigner
  • Katrine Philp, dokumentarist
  • Sune Kølster, komponist
  • Claus Christensen, chefredaktør

Relateret media

File format .jpg (1,35 MB)

Pressekontakt

Kathrine Clemmensen
Kathrine Clemmensen

kathrine@have.dk

Ragna Isabella Boetticher
PRESSEKONTAKT

ragna@have.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger HAVE Kommunikation & PR på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra HAVE Kommunikation & PR klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *