Det kan blive dyrt for unge at glemme forsikringen

Oprettet 15/08/2011 – 08:06

Mens det er nu rekord mange unge står overfor at skulle flytte hjemmefra i forbindelse med en videregående uddannelse, så gambler flere med økonomien ved ikke at forsikre sig.
Tal fra Forsikring og Pension viser, at 6 ud af 10 unge på landets kollegier ikke tegner en kombineret indbo- og ansvarsforsikring, og det betyder, at det kan blive rigtig dyrt, når uheldet er ude.
Hos Codan advarer man de unge mod at slække på forsikringerne og tilbyder derfor en ungdomsforsikring, som er en billigere løsning end de traditionelle indbo- og ansvarsforsikringer.
”For mange unge studerende kan det være rigtig svært at få økonomien til at række, og forsikringer er ofte noget man prioriterer væk i budgettet. Men man skal passe på, for det kan ende med at blive rigtig dyrt, hvis uheldet er ude, siger forsikringsekspert hos Codan, Lotte Schartau og fortsætter:
”Hvis man fx skulle være så uheldig at komme til at køre ind i en person med cyklen og vedkommende kommer galt af sted, eller man får indbrud i lejligheden og stjålet sin computer, smartphone eller tv, eller bliver syg på en rejse og skal betale for en behandling, kan man få nogle store uforudsete udgifter, som kan være meget svære at betale uden en forsikring, fortæller Lotte Schartau.
Hun oplyser også, at man altid skal huske at tjekke forsikringsbetingelserne, når man forsikrer sig, så man er sikker på, hvad den dækker og ikke dækker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *