Drabsforsøg i Køge

Oprettet 19/10/2015 – 06:01

Kl. 2325 fik politiet anmeldelse om, at en 25-årig mand fra Holbæk var ramt af et skud i hovedet i en lejlighed på Parkvej 32, Køge.
Den 25-årige er indlagt på hospital, og han er af lægerne vurderet til at være uden for livsfare.
I lejligheden befandt sig fire personer, der alle er anholdt og som afhøres i øjeblikket. Gerningsmanden er stukket af fra stedet, og politiet efterforsker nu nærmere for at finde frem til, hvem der har skudt.
Politiet kender ikke motivet til drabsforsøget.
Sagen efterforskes på højtryk i øjeblikket, og politiet har ikke flere oplysninger om sagen lige nu.
Politiet genoptager de tekniske undersøgelser på stedet, når det er blevet lyst.
Politiet vil meget gerne tale med vidner eller andre, der har oplysninger til sagen. Ring til os på 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *