En god, sund jul for dine dyr

Oprettet 13/12/2011 – 14:08

For at dine dyr skal få en god og rolig jul, skal du sørge for at respektere deres signaler
Mange gæster kan virke overvældende, så sørg for, at dyret har et sted, hvor det kan trække sig tilbage. Lad det være i fred, med mindre det signalerer et ønske om det modsatte. Selvom familien synes, at gæster er hyggelige, så er det ikke nødvendigvis tilfældet for dyrene.
Julegodter til dyr
Vi vil gerne forkæle vores dyr i julen, og vise hvor meget vi holder af dem og deres selskab.
Men at give dyrene søde sager, som hører til vores bord, eller et stykke af juleanden, vil kun resultere i maveonde og ekstra kilo.
Skal dyrene mærke, at det er jul, så giv hellere et godt kødben til hunden og en dejlig fisk til katten.
Dette er rigtige lækkerier for dyrene, og sådanne godbidder udfordrer dem tilmed. De kræver både tid og kræfter at komme igennem – men det vil dyrene meget hellere hygge sig med.
Endelig er gode lange gåture en rigtig god idé – også i julen. Dyrene holder af at blive stimulerede, og en naturlig træthed vil også hjælpe dem med at håndtere alle de fremmede lyde, som ofte vil være i huset i højtiden.
Dyrenes Beskyttelse ønsker dyr og deres ejere en god jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *