Far til Fire kampagne hos Suzuki

Oprettet 21/09/2015 – 12:29

Familiebilen Suzuki S-Cross spiller med i den helt nye film Far til Fires vilde ferie, der snart har premiere over hele landet. Det fejrer Suzuki forhandlerne med en stor Fire til Far kampagne med masser af gode tilbud.
Den nyeste film i serien af de meget populære familiefilm Far til Fire har premiere over hele landet den 1. oktober. Filmen hedder Far til Fires vilde ferie, og her skal den folkekære familie på ferie ved Vadehavet. Blandt de medvirkende er en lang række af Danmarks populære skuespillere og en Suzuki S-Cross, der agerer rummelig og alsidig familiebil for Far, Søs, Mie, Ole og Lille Per.
I forbindelse med filmpremieren har Suzuki valgt at gennemføre en større Fire til Far kampagne, hvor der er gode tilbud på de 4 hovedmodeller i Suzuki programmet samt et par konkurrencer med Far til Fire præmier til både børn og voksne.
Celerio inkl. træk og trailer
Celerio modellen er Suzukis praktiske mikrobil med 5 døre, 5 siddepladser og klassens største bagagerum. Den har en klasseledende benzinøkonomi på op til 27,8 km/l (EU-norm ved blandet kørsel) og masser af udstyr – selv i den billigste version til kr. 89.990. Her er fx lækkert udstyr som aircondition, cd-radio med ratbetjent Bluetooth til håndfri betjening af mobiltelefonen, el-ruder for samt fjernbetjent centrallås standard. Samtidig er Celerio en af de eneste biler i mikroklassen, der må trække en anhænger. Og lige nu tilbyder Suzuki forhandlerne, at man i forbindelse med køb af en Celerio, kan få den leveret med aftageligt anhængertræk og en fritidstrailer på ca. 2 meter for en merpris på kun 10.000 kroner.
Swift med vinterpakke
Den køreglade og populære Swift tilbydes i en 5-dørs 1,2 Dualjet Comfort udgave, hvor man kan få en vinterpakke til en værdi på 9.000 kroner med i handlen for en merpris på kun 2.000 kroner. Dermed spares ca. 7.000 kroner. Vinterpakken indeholder et sæt komplette vinterhjul med fælge og vinterdæk, et luksus måttesæt til kabinen, en bagagerumsbakke samt en elektronisk solcelledrevet P-skive. Prisen for en Swift Comfort med vinterpakke er kr. 129.990, og her får man Suzukis Dualjet motor med højere kompression, hele 90 hk og en økonomi på flotte 23,3 km/l samt udstyr som aircondition, design-integreret og ratbetjent cd-radio, fjernbetjent centrallås og meget mere.
S-Cross Active Edition
Far til Fire filmbilen er en Suzuki S-Cross. En såkaldt crossover, der klarer familiens daglige udfordringer med en god rummelighed, høj alsidighed og komfortable køreegenskaber. Den fås med en 120 hk stærk benzinmotor fra attraktive 184.990 kroner i Family udgave – og i Suzukis Fire til Far kampagne fås en særlig Active Edition udgave med vinterpakke, hvor der kan spares hele 30.000 kroner. Her får man nemlig alt det lækre Active udstyr som fx automatisk klimaanlæg, nøglefri betjening af tænding og døre, cd-radio med Bluetooth og 17” alufælge. Samt en særlig Fire til Far S-Cross vinterpakke med et ekstra sæt alufælge monteret med vinterdæk, kofangerbeskyttere, bagagerumsbakke, måttesæt til kabinen samt en solcelledrevet P-skive til forruden. Og det til en samlet pris på kr. 229.990 inkl. metallak. Dette tilbud om en besparelse på ca. 30.000 kroner fås kun i en begrænset periode, og så længe lageret rækker.
Vitara med AllGrip 4×4
Den helt nye Vitara blev introduceret i april måned, og den har hurtigt fået stor succes qua sit flotte SUV design, brede anvendelighed og høje udstyrsniveau til priser fra 194.990 kroner. Og når det nu handler om en Far til Fire film, er det nærliggende at sætte fokus på Vitara modellerne med Suzukis 4×4 system AllGrip. Her får man et avanceret og elektronisk betjent 4×4 system, der i dagligdagen fungerer pr. automatik, men som også kan indstilles efter underlagets beskaffenhed. Fx ved kørsel på sand eller i sne. Og med en merpris på kun 30.000 er det et af markedets bedste 4×4 tilbud. Også fordi der fx i Active modellen med 4×4 til kr. 254.990 også medfølger radarbaseret nødbremse samt en aktiv fartpilot, der selv kan holde afstanden til den forankørende bil.
Vind biografbilletter og Far til Fire film
Suzuki forhandlerne afholder Fire til Far åbent hus søndag, den 4. oktober, hvor man udover at tage tilbuddene i øjesyn også kan deltage i en stor Far til Fire konkurrence for både børn og voksne. Alle forhandlere sætter fx biografbilletter, DVD film og en stor Bodil elefant på højkant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *