FC Vestsjælland får indisk medejer.

Oprettet 13/08/2011 – 12:06

Som den første fodboldklub i Danmark har FC Vestsjælland underskrevet en aftale på
salg af 25 % af klubbens aktier til en indisk ejet investor gruppe, Anglian Holdings.
Bag aftalen står Kurt Andersen, hovedaktionær i FC Vestsjælland, og Uday Narang,
formand for Anglian Holdings.
Aftalen kommer som et naturligt skridt i forbindelse med den handlingsplan, der siden
2008 har haft det klare mål at bringe FC Vestsjælland op i Superligaen.
Foruden styrkelse af det økonomiske fundament i FC Vestsjælland, omfatter aftalen et
samarbejde om udvikling og træning af indiske spillere, såvel i Slagelse som i Indien.
FC Vestsjælland har til denne sæson hentet to nordkoreanske landsholdsspillere til
truppen. Det er tanken, at denne udvikling kan fortsætte med spillere fra Indien.
Det er FC Vestsjællands håb, at samarbejdet kan hjælpe klubbens sponsorer med
kontakter og forretning i Indien. Herudover er der udsigt til, at lokalområdet vil få
glæde og gavn af dette nye internationale samarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *