Finansuro giver brugerrekord på Euroinvestor.dk

Oprettet 09/03/2009 – 16:15

At markant flere danskerne har behov for at følge udviklingen på finansmarkederne på tæt hold, som følge af uroen på de finansielle markeder, afspejler sig med al tydelighed i de seneste brugertal fra Danmarks mest populære online businessmedie, euroinvestor.dk.
Ifølge de seneste officielle brugertal, satte Euroinvestor.dk i januar brugerrekord med 616.912 brugere, svarende til en vækst i antallet af brugere på 177.312 (40 pct.) målt i forhold til samme periode sidste år.
Som det fremgår af brugertallene for de største danske businessmedier, cementerer Euroinvestor.dk hermed sin position som danskernes foretrukne businessmedie på nettet:
Antal brugere på danske businessmedier på nettet
euroinvestor.dk 616.912
epn.dk 517.205
borsen.dk 413.172
business.dk 404.638
Kilde: FDIM, januar 2009.
“Vi glæder os over at have brudt endnu en milepæl ved for første gang at have besøg af mere end 600.000 brugere i løbet af en måned, en stigning på 40 pct. i forhold til sidste år. Sådanne væksttal er der ikke mange andre danske internet medier der kan fremvise” udtaler salgsdirektør Jens Alminde.
“Finansuroen med store prisudsving til følge smitter også af på interessen og besøgstallene for vores boligportal boliga.dk. I januar måned oplevede boligportalen en vækst i antallet af brugere på 25 pct. i forhold til måneden før” fortsætter salgsdirektør Jens Alminde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *