Fire millimeters ren luksus – LG´s OLED-Fjernsyn bliver snart sat til salg i korea

LG lancerer nu den længe ventede 55-tommers WRGB OLED TV 55EM970V i Sydkorea. Mere end 1400 forhandlere er begyndt at modtage forudbestillinger til en vejledende udsalgspris på 11 millioner KRW, hvilket svarer til cirka 10.000 amerikanske dollar, og selskabet vurderer, at leverancerne vil starte i februar 2013. Modellens tilgængelighed i Norden vil blive annonceret på et senere tidspunkt.
LG’s OLED-fjernsyn indvarsler en ny æra med kompromisløs billedkvalitet og design. Ikke siden opfindelsen af farvefjernsynet har elektronikbranchen oplevet noget lignende. LG’s OLED-fjernsyn 55EM970V på 55″ overgår alle forventninger til, hvad et fjernsyn skal kunne. Det er i enhver henseende den ultimative skærm.
På stort set samtlige målbare parametre skiller LG’s OLED-fjernsyn sig ud ved præsta­tioner, der hidtil ikke er set i noget fjernsyn. Fjernsynet er lige så æstetisk indbydende, som det er teknisk raffineret. Bortfaldet af bagbelysningsdioder har givet vores inge­niører frihed til at frembringe en simpel og elegant konstruktion.
LG 55EM970V er blot 4 mm. tyk, hvilket samtidig gør apparatet utrolig let. Det unikke design medfører en diskret vægmonteret skærm, der forvandler enhver dagligstue til et kunstmuseum.
Uforlignelig billedkvalitet
Til forskel fra andre OLED-fjernsyn benytter LG 55EM970V 4-farvede billedelementer. Teknologien kaldes for WRGB, og det ekstra billedelement (pixel) er hvide, hvilket muliggør endnu bedre lysstyrke og farvegengivelse. Den fantastiske farvegengivelse bliver yderligere hjulpet på vej af Color Refiner-teknologien, der forstærker grund­farverne og farvenøjagtigheden. Resultatet er billeder, der fremstår livagtige og natur­lige uden at anstrenge øjnene. Skærmen giver en perfekt seeroplevelse uden forvræng­ning eller reduceret kontrast uanset betragtningsvinkel eller lysstyrke i omgivelserne.
I både 2D og 3D er LG 55EM970V designet til at raffinere billedkvaliteten yderligere. Resultatet er en billedkvalitet, der var teknisk uopnåelig med tidligere LED- og LCD-skærme. Resultatet er en knivskarp gengivelse af hurtige bevægelser, uden at det går ud over farvegengivelsen. Fjernsynet kombinerer desuden LG’s brancheførende CINEMA 3D-teknologi og Smart TV-funktioner til markedets i dag mest avancerede underhold­nings­produkt til hjemmebrug. LG’s OLED-fjernsyn overgår alle forvent­ninger, er bane­brydende i enhver henseende og indvarsler en ny æra inden for hjemme­elektronik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *