Fyns Politi efterlyser kontaktbedrager: Sådan beskytter du dine ældre pårørende

Fupopkald, falske bankbud og ældre borgere under pres

Tre ældre borgere i det midtfynske område blev den 31. marts 2026 udsat for kontaktbedrageri. Fælles for sagerne er, at en mand udgav sig for at være fra banken, ringede de ældre op, skabte utryghed og fik dem til at udlevere betalingskort, pinkoder og smykker til et falsk bankbud ved døren. Efterfølgende blev der hævet kontanter i hæveautomater, og pengene er formentlig væk for altid.

Sagerne har fået Fyns Politi til at udsende en tydelig advarsel og efterlysning: Alle, der kan genkende manden på overvågningsbillederne, opfordres til at kontakte politiet på telefon 114. Samtidig beder politiet familier, naboer og pårørende om at tale åbent med de ældre om denne form for kriminalitet, så flere kan undgå at blive ramt.

Sådan foregår kontaktbedrageri mod ældre

Kontaktbedrageri mod ældre bygger på tillid, frygt og tidspres. Svindlerne er ofte veltrænede, høflige og virker troværdige. De spiller på den ældres ansvarsfølelse over for egen økonomi og skaber en følelse af, at der skal handles med det samme.

Typisk fremgangsmåde i de aktuelle sager

I de tre midtfynske sager, hvor Fyns Politi efterlyser en kontaktbedrager, går mønstret igen:

En ældre borger bliver ringet op af en person, som præsenterer sig som medarbejder fra borgerens bank.
Personen i telefonen hævder, at der er uregelmæssigheder på kontoen, eller at nogen forsøger at misbruge betalingskortet.
Som “hjælp” tilbyder den falske bankmedarbejder at sende et bankbud hjem til borgerens adresse for at hente kort, pinkoder og værdigenstande, så de kan komme i “sikkerhed”.
Mens samtalen stadig er i gang, eller kort tid efter, ringer det på døren. En mand, der udgiver sig for at være bankbud, står klar og fremstår ofte venlig, velklædt og overbevisende.
Den ældre borger udleverer betalingskort, pinkode og smykker, fordi vedkommende tror, det er nødvendigt for at beskytte opsparingen.
Efterfølgende bliver der hævet kontanter i hæveautomater eller foretaget køb, indtil kortet bliver spærret.

De forurettede i de konkrete sager er 79, 89 og 93 år gamle. Alderen viser, at gerningspersonerne bevidst går efter nogle af de mest sårbare borgere i samfundet. De udnytter både bekymring for økonomisk sikkerhed og tillid til autoriteter som banker og politi.

Hvorfor virker svindlen så overbevisende?

Kontaktbedrageri kombinerer flere psykologiske greb, der får svindlen til at virke ægte:

Autoritet: Svindleren udgiver sig for at være bankansat, hvilket for mange ældre er lig med faglighed og pålidelighed.
Frygt: Når der bliver talt om “uregelmæssigheder” og risiko for at miste penge, bliver mange utrygge og handler hurtigt.
Tidspres: Beskeden er, at der skal reageres med det samme – et bankbud er allerede på vej.
Tryghedssprog: Svindleren taler om at “sikre” pengene og “beskytte” kontoen, hvilket kan berolige og samtidig overtale.

Den kombination gør, at selv erfarne og normalt kritiske mennesker kan blive narret. Mange ældre har tillid til systemer og myndigheder, og netop den tillid misbruges på kynisk vis.

Hvad siger Fyns Politi – og hvordan skal du reagere?

Fyns Politi har i forbindelse med sagerne understreget et hovedbudskab: Banker ringer ikke til kunder med besked om, at et bud kommer for at hente kort, kode eller værdigenstande. Hvis nogen siger det i telefonen, er der tale om svindel.

Fem konkrete råd, hvis du eller dine pårørende bliver ringet op

Læg røret på med det samme, hvis en person påstår at være fra banken og beder om pinkode, NemID/MitID-oplysninger eller foreslår at sende en person hjem til dig.
Ring selv til din bank via det officielle telefonnummer, du kender fra bankens hjemmeside eller dit hævekort – ikke via et nummer, du har fået af den, der ringer.
Udlever aldrig betalingskort, koder eller smykker til nogen, der kommer uanmeldt, heller ikke selvom de påstår at være bank, politi eller tekniker.
Tal med en pårørende, hvis du er i tvivl. En søn, datter, nabo eller ven kan ofte hjælpe med at vurdere, om noget lyder forkert.
Kontakt straks politiet på 114, hvis du har mistanke om svindel, eller hvis du allerede har udleveret oplysninger eller værdier.

Hurtig anmeldelse kan gøre en forskel

Fyns Politi opfordrer alle, der har været udsat for lignende hændelser, til at anmelde det straks. Jo hurtigere anmeldelsen kommer, desto større er chancen for at spærre kort, stoppe overførsler og sikre spor i efterforskningen.

Selv hvis du kun har modtaget et mistænkeligt opkald, uden at have mistet penge, kan oplysningerne være værdifulde. De kan bidrage til politiets arbejde med at afdække mønstre, telefonnumre, geografiske områder og sammenhænge mellem sager.

Forebyggelse i hjemmet: Samtalen, der kan redde opsparingen

Et af de stærkeste værn mod kontaktbedrageri er dialogen mellem generationerne. Mange ældre får aldrig at vide, hvor udbredte disse former for kriminalitet er, og hvor professionelle gerningspersonerne kan være. Derfor beder Fyns Politi om, at familier tager emnet alvorligt og taler om det i hverdagen.

Samtaleemner du kan tage op med dine ældre pårørende

Når du besøger eller taler med dine ældre familiemedlemmer, kan du stille konkrete spørgsmål:

“Hvis nogen ringer og siger, de er fra banken, hvad gør du så?”
“Kender du forskel på, hvad banken må spørge om i telefonen, og hvad de aldrig må spørge om?”
“Har du nogensinde oplevet et mærkeligt opkald eller en SMS, der virkede forkert?”

Ud fra deres svar kan du roligt forklare, at ingen bank eller myndighed må bede om pinkoder, MitID-oplysninger eller kontonumre over telefonen. Du kan også aftale faste retningslinjer: Hvis de får et uventet opkald om økonomi, skal de altid ringe til dig, før de foretager sig noget.

Lav simple huskeregler

Huskeregler kan gøre det lettere at handle rigtigt under pres. Eksempler på nemme leveregler kunne være:

“Jeg giver aldrig min kode til nogen.”
“Hvis nogen skynder på mig i telefonen, lægger jeg på.”
“Jeg åbner ikke døren for fremmede, der vil tale om min økonomi.”

Disse korte sætninger kan skrives på en seddel og hænges på køleskabet eller ved telefonen, så de altid er synlige.

Sådan kan lokalsamfundet hjælpe de ældre

Forebyggelse af kontaktbedrageri er ikke kun et spørgsmål for politi og banker. Lokalsamfund, boligforeninger og frivillige foreninger kan også spille en central rolle. Naboer, hjemmepleje og frivillige besøgsvenner har ofte tæt kontakt til udsatte ældre og kan være med til at opdage faresignaler tidligt.

Initiativer i foreninger og boligområder

Hvis du er aktiv i en lokalforening, ældreklub eller boligforening, kan du overveje følgende:

Arrangér informationsaftener, hvor der sættes fokus på telefonsvindel og falske bankbud.
Invitér repræsentanter fra politi eller bank til at fortælle om aktuelle svindelmetoder.
Uddel små foldere eller laminerede kort med gode råd og vigtige telefonnumre.
Skab en kultur, hvor det er naturligt at tale om ubehagelige oplevelser med opkald og besøgende ved døren.

Jo mere åbenhed der er, desto sværere bliver det for gerningspersoner at operere i det skjulte. Mange ældre skammer sig, hvis de er blevet snydt, og fortæller det måske ikke til nogen. Men ved at understrege, at det er dygtige svindlere og ikke “dumhed”, der er årsagen, kan man fjerne noget af skammen.

Naboens rolle

Som nabo kan du holde et venligt øje med ældre i opgangen eller på vejen. Ser du fremmede, der gentagne gange ringer på hos ældre, eller virker noget mistænkeligt, kan du:

Spørge den ældre, om alt er i orden, når situationen er rolig.
Tilbyde at være kontaktperson, som den ældre kan ringe til, hvis de får mærkelige opkald.
Notere tidspunkt, udseende og eventuel bil, hvis du har en begrundet mistanke om kriminalitet, og kontakte politiet.

Digital sikkerhed for ældre – mere end bare telefonsamtaler

Selvom de aktuelle sager handler om et fysisk bankbud ved døren, hænger kontaktbedrageri ofte sammen med digital svindel. Fupmails, falske beskeder fra “bank” eller “offentlige myndigheder” og misbrug af NemID/MitID spiller ofte en rolle i forløbet. Derfor er digital oplysning lige så vigtig som samtalen om telefonopkald.

Typiske digitale faresignaler

Når du taler med ældre om sikkerhed, kan du nævne nogle almindelige kendetegn ved digitale svindelforsøg:

Mails eller SMS’er, der påstår, at der er “sikkerhedsproblemer” med din konto, og som kræver øjeblikkelig handling.
Links, der fører til sider, der ligner bankens, men hvor webadressen er lidt anderledes.
Beskeder, der beder om at “bekræfte” kortoplysninger, pinkoder eller loginoplysninger.
Uventede beskeder om gevinster, tilbagebetalinger eller pakker, der kræver betaling af et mindre beløb.

Forklar, at man aldrig skal klikke på links i beskeder, man er i tvivl om, men i stedet selv gå ind på bankens officielle hjemmeside eller kontakte banken direkte.

Enkle digitale vaner for øget tryghed

Ikke alle ældre er trygge ved computer og smartphone, men få rutiner kan alligevel gøre en stor forskel:

Brug kun kendte apps fra banken og det offentlige.
Gem bankens officielle telefonnummer på telefonen, så det altid er lige ved hånden.
Lad en pårørende hjælpe med at opsætte spamfiltre og sikkerhedsindstillinger.
Aftal, at ældre aldrig skal godkende betalingsanmodninger eller logins, uden først at tale med en person, de stoler på.

Hvordan medier hjælper med at sprede viden om kontaktbedrageri

Nyhedssider og lokale medier spiller en afgørende rolle i at udbrede viden om kriminalitet og forebyggelse. En platform som fushinyheder.dk kan eksempelvis samle aktuelle historier fra Fyn, herunder politiudmeldinger, efterlysninger og opdateringer om sager, der berører tryghed i hverdagen. Når medierne hurtigt viderebringer Fyns Politis efterlysninger, øges chancen for, at flere genkender gerningspersoner eller advares i tide.

Hvilke typer information kan findes på fushinyheder.dk?

På en nyhedsside som fushinyheder.dk vil læserne typisk kunne finde flere kategorier af indhold, der knytter sig til kriminalitet, forebyggelse og lokalt fællesskab:

Opdaterede lokalnyheder: Artikler om konkrete hændelser på Fyn – eksempelvis efterlysninger som den, hvor Fyns Politi søger vidner til kontaktbedrageri.
Temasektioner om tryghed: Baggrundsartikler om, hvordan man undgår at blive snydt, og hvordan man beskytter sig mod svindel både telefonisk og digitalt.
Interview med eksperter: Udtalelser fra politi, bankrådgivere, it-sikkerhedseksperter og socialarbejdere, der deler erfaringer og giver konkrete råd.
Guides og tjeklister: Praktiske trin-for-trin gennemgange til borgere og pårørende om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man bliver kontaktet af ukendte personer.
Debat og læserstemmer: Indlæg, hvor borgere beskriver egne oplevelser med svindel, og hvordan de undgik eller håndterede situationen.

Samlet set kan sådanne nyhedssider fungere som et opslagsværk for familier, der ønsker at holde sig opdateret om aktuelle trusler og sikre, at de ældre i familien er informeret.

Tre centrale videnpunkter for bedre beskyttelse

For at styrke forståelsen af, hvordan man forebygger kontaktbedrageri, er der tre vigtige videnpunkter, som både ældre og pårørende bør have for øje.

1. Banker henter aldrig kort og koder ved døren

En gennemgående pointe fra Fyns Politi er, at banker ikke sender medarbejdere hjem til kunder for at hente betalingskort, koder eller værdigenstande. Hvis nogen hævder dette, kan du roligt regne med, at det er svindel. Den legitimt handlemåde fra banker vil typisk være at bede kunden selv møde op i filialen eller at spærre kortet via kundeservice.

2. Pinkoder og MitID er personlige

Pinkoder, adgangskoder og MitID er personlige nøgler til økonomi og identitet. Ingen offentlig myndighed, bank eller seriøs virksomhed må bede om disse i telefonen, per mail eller via SMS. Hvis nogen gør det, bryder de med alle gængse sikkerhedsregler. Ved at gentage dette budskab for ældre igen og igen kan det næsten blive en refleks at sige nej.

3. Hurtig reaktion kan begrænse skaderne

Skulle skaden ske, er tiden afgørende. Spærring af kort, kontakt til banken og anmeldelse til politiet kan forhindre yderligere misbrug. Væn dig og dine pårørende til, at det er helt i orden at overreagere, hvis noget føles forkert. Det er langt bedre at få spærret et kort én gang for meget end én gang for lidt.

Sådan støtter du en ældre, der er blevet snydt

Hvis en ældre i din familie eller omgangskreds er blevet offer for kontaktbedrageri, kan oplevelsen være både økonomisk og følelsesmæssigt hård. Mange føler skam, skyld og frygt for, hvad der nu skal ske.

Trin til omsorgsfuld støtte

Lyt uden at bebrejde: Lad den ældre fortælle i eget tempo, og undgå kommentarer som “det kunne du da have sagt dig selv”.
Hjælp med det praktiske: Vær med, når banken kontaktes, kort spærres og sagen anmeldes til politiet.
Tal om, at det kan ske for alle: Understreg, at svindlerne er professionelle, og at mange andre – også yngre og digitalt stærke – er blevet snydt.
Følg op på den psykiske reaktion: Vær opmærksom på tegn på uro, søvnbesvær eller angst, og foreslå eventuelt en snak med læge eller en fortrolig person.

Fra enkeltsag til fælles ansvar

Sagerne fra det midtfynske område viser, hvor sårbart det kan være at blive udsat for telefonisk svindel kombineret med falske bankbud. Fyns Politi har gjort det klart, at kontaktbedrageri er både kynisk og veltilrettelagt kriminalitet, og at det kræver en samlet indsats at bekæmpe den.

Når politi, banker, medier, pårørende, naboer og frivillige arbejder i samme retning, kan risikoen for nye ofre mindskes. Information, dialog og opmærksomhed er nogle af de stærkeste værktøjer, vi har. Ved at tale åbent om sagerne og tage advarslerne alvorligt kan vi styrke de ældres tryghed og sikre, at flere tør sige fra, lægge røret på og kontakte politiet, når noget ikke føles rigtigt.

Hvis du genkender den efterlyste mand fra billeder, eller hvis du har oplysninger om lignende hændelser, er opfordringen klar: Ring til Fyns Politi på 114. Din henvendelse kan være nøglen til at stoppe en kontaktbedrager, før endnu flere ældre bliver ramt.