Forskere har gennem 25 år indsamlet store mængder af data om klimaforandringerne i Grønland. Nu bliver de tilgængelige for gymnasieelever gennem virtuelle undervisningsforløb.
Af Peter Bondo Christensen
Hvad sker der med blomster og insekter, når sneen smelter tidligere og tidligere i Arktis? Eller moskusoksen – hvordan reagerer den mon? Og hvordan ændres forholdene på land, når isen skrumper ind i de mange store fjorde?
I fremtiden får gymnasieelever i hele Rigsfællesskabet mulighed for selv at analysere sig frem til svarene.
97 millioner arktiske observationer
Det er nu over 25 år siden en gruppe forskere etablerede en forskningsstation ved Zackenberg i Nordøstgrønland. Målet var at få en grundig analyse af de biologiske, kemiske og fysiske forhold i et område af Arktis, der er uberørt af mennesker.
Siden 1995 har en række forskere hvert år rejst op til det højarktiske område, hvor de har studeret vegetation, dyr, vejr, hav, søer, gletsjere – ja, alt hvad man kan måle mellem himmel og hav.
Senere er aktiviteterne blevet udvidet med et tilsvarende måleprogram ved Nuuk og Qeqertarsuaq (Disko) i Vestgrønland.
Det sker gennem det såkaldte GEM-program. GEM står for Greenland Ecosystem Monitoring, og hvert år sender programmet ca. 70 forskere i felten på de tre lokaliteter i Grønland.
Der bliver indsamlet mere end 2.000 forskellige parametre på de tre lokaliteter i Grønland. Alle data ligger tilgængelige i en database.
Op til i dag er der ca. 97 millioner observationer – en guldgruppe af data med en meget lang tidshorisont. Et datasæt, der ikke findes magen til fra andre dele af den arktiske verden.
Data viser, at permafrosten langsomt forsvinder
”De mange observationer har givet os forskere en unik mulighed for at forstå, hvad der sker i Arktis i en varmere verden og hvordan forskellige elementer påvirker hinanden,” siger professor Torben Røjle Christensen fra Institut for Bioscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der står i spidsen af GEM-programmet.
Forskere har blandt påvist, at permafrosten i jorden langsomt forsvinder, og at det aktive lag, som tør om sommeren, bliver dybere og dybere. Og de har målt, hvordan perioder med ekstrem kraftig og langvarig regn og sne påvirker økosystemerne.
Dette gælder mange aspekter lige fra moskusoksernes reproduktion til kulstofoptaget i tundraen og dermed økosystemernes udveksling af drivhusgasserne kuldioxid og metan.
Fra videnskab til undervisning
Selv om vi dagligt læser om klimaforandringer, er det de færreste af os, der har indblik i, hvad der egentlig sker i de arktiske områder.
Der mangler klimarelevant undervisningsmateriale til de naturvidenskabelige fag indenfor ungdomsuddannelserne.
Det laver et helt nyt projekt ’Virtuel rejse i arktiske økosystemer – dyk ned i klimaforandringerne’ nu om på.
Undervisningsprojektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og er basseret input fra 80 gymnasielærere, der har peget på, hvilket materiale de især savner for at lave god klimarelateret undervisning indenfor biologi, naturgeografi, kemi og naturvidenskabeligt grundforløb.
Adgang til den nyeste data
Gennem projektet får gymnasieelever i hele Rigsfællesskabet lov til at bruge de mange målinger fra GEM-programmet til selv at undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker de arktiske økosystemer.
”Vi gør de mange målinger tilgængelige for gymnasieelever, så de med egne analyser kan opnå ny viden og indsigt i de klimaforandringer, der sker her og nu”, fortæller Torben Røjle Christensen.
Eleverne får adgang til opdateret undervisningsmateriale med de nyeste data. De kan eksempelvis få adgang til data fra sensorer, der måler temperaturen på timebasis året rundt.
Denne information kan de så koble til det, de måtte ønske at studere – f.eks. udveksling af metan fra tundraen, snedække, blomstring, antal moskusokser eller hvad det måtte være.
Ved hjælp af droneoptagelser udvikler projektet endvidere en slags ’google street view’ – en 3D model, så eleverne virtuelt kan gå rundt i den grønlandske natur.
”På den måde håber vi at bringe videnskaben direkte ind i undervisningslokalet, give eleverne en jordnær forståelse af klimaforandringerne og måske endda inspirere nogle af dem til selv at kaste sig over klimaforskningen”, siger Torben Røjle Christensen.