Håndværkerudgifter skal oplyses til SKAT nu

Oprettet 30/11/2011 – 12:07

Det er med at komme til tasterne, hvis man skal have fradrag for service eller vedligeholdelse i 2011. Nu er TastSelv nemlig åbnet for at taste udgifterne ind, og det kan man gøre det indtil 29. februar 2012.
n del danskere har i det seneste måneder fået professionel hjælp til bl.a. rengøring og renovering med udsigt til at kunne trække arbejdslønnen fra i skat. Men fradraget er først i hus, når SKAT har fået oplysningerne om arbejdet.
Man kan indberette fradraget på skat.dk inden udgangen af februar 2012.
– Vejen til et servicefradrag går over TastSelv, hvor man kan indtaste sine udgifter indtil den 29. februar næste år. Herefter lukker indtastningssiden, så vi kan nå at få fradraget med på årsopgørelsen for 2011. Men udgifter for 2012 kan man indberette løbende i hele 2012, siger kontorchef i SKAT Henrik Kähler.
En del borgere har allerede indtastet servicefradraget på forskudsopgørelsen. Men for at få fradraget, skal man også indberette udgifterne til årsopgørelsen.
Der skal ikke dokumentation med, når man indberetter et servicefradrag. Men SKAT kan bede om at se dokumentationen for arbejdet og betalingen i tre år efter, at fradraget er kommet på årsopgørelsen.
Fristen den 29. februar gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende, der ellers kan selvangive helt frem til 1. juli.
Servicefradraget er på 15.000 kroner pr. person over 18 år, og det dækker arbejdsløn til service og vedligeholdelse udført efter 1. juni 2011. Det er en betingelse, at arbejdet er betalt med betalingskort eller via en bank eller netbank.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *