‘Historier om mødre’ viser nære, vedkommende, rørende og barske øjeblikke fra 500 års kunsthistorie, hvor mor-motivet er blevet et af de mest ikoniske.
Få sandheder gælder for alle, til alle tider – men alle har en mor. I kunsthistorien er mor-motivet et af de mest ikoniske. Udstillingen Historier om mødre sætter fokus på moderrollens kunst- og kulturhistorie med vægt på kunst fra renæssancen til det tidlige 20. århundrede med afstikkere til samtidskunsten. På trods af århundreders adskillelse er kunstnere dengang som nu fortsat optaget af moderbilledet som tema. Oplev værker af blandt andre Lucas Cranach d.Æ., Jens Juel, Berthe Morisot, Christian Krohg, Sir Joshua Reynolds, Michael Kvium og Alexander Tovborg samt ny dansk litteratur, der går i clinch med værkerne.
Alle tiders moder
Alle tiders mest kendte mor er Jomfru Maria, kendt af de fleste, dyrket af mange og portrætteret af utallige kunstnere gennem århundreder. Til trods for, at vi i Nordeuropa lever i en protestantisk og sekulariseret kultur, har kunstens billeder af madonna spillet en betydelig rolle i konstruktionen af den ideale mor; billeder af moderskabet begynder med de religiøse fremstillinger af hende. Maria er således det ideal, som glider over i de verdslige fremstillinger af mødre. Kunsthistorien er fuld af vidunderlige, inderlige, elskelige skildringer af mødre med børn, som mennesker kan spejle sig i og bevæges over. Men passer kunstens billeder altid på virkeligheden?
Mødre i dag
I dag taler vi om ravnemor, hønemor, curlingmor, rugemor, karrieremor og speltmor. Der knytter sig mange ord, navne og begreber til moderskabet, hvilket siger noget om det fokus, der er på emnet. Til trods for, at kvinder i dag indtager mange roller i samfundet, fylder moderskabet stadig meget i den kollektive bevidsthed, på de sociale medier, i litteraturen, kunsten og populærkulturen. Forventningerne er store, og cirka hver fjerde nybagte mor får en efterfødselsreaktion, hver tiende en decideret fødselsdepression. Vi tror, vi er frie til at skabe os selv, men i virkeligheden er individet stærkt påvirket af udefrakommende idealer og normer. Vores forestillinger om morens væsen og betydning er i høj grad formet af kunstens billeder gennem århundreder. Moderskabets visuelle historie er lang og ikke sådan lige til at ryste af sig!
Sprogets billeder
Sammen med kunsten spiller nyere litteratur også en væsentlig rolle i udstillingen. I sammenstillingen med den ældre malerkunst italesætter litteraturen en uoverensstemmelse mellem idealbilledet af moderen og hverdagens virkelighed. Kontroversielle, sårbare og uperfekte mødre og de modsatrettede følelser, der også knytter sig til moderskabet, kan være svære at få øje på i kunsten. Nutidens litteratur giver stemme til en indre verden, der er mere tumultarisk end de idealiserende billeder, som er så talrigt repræsenteret i kunsthistorien før 1900-tallet:
”Hvis jeg skulle sige noget helt ærligt om det at være mor, så er det nogle gange sådan her:
Jeg tænker på at tage mine bryster og stikke af, så ville drengene tørre ud, svinde ind som skrumpehoveder, jeg kunne komme og hente og hænge i mit bælte eller stille på skrivebordet som trofæer eller: Jeg tænker på at lægge brysterne på køkkenbordet med en seddel: Tag selv mælk, jeg kommer måske tilbage. Mor”.
Som et troldspejl for den evigt givende og kærlige mor sættes forfatter Hanne Højgaard Viemoses (f. 1977) tekstuddrag i udstillingen sammen med Malerisamlingens eget Caritas-billede af Lucas Cranach d.Æ. (1472-1553). Caritas er Næstekærligheden – skildret som en mor, der altid er parat til at amme:
Den danske kunstner Gudrun Hasles (f.1979) foto af sin gravide mave med I have to be perfect tatoveret på den arm, som hun beskytter maven med, er et stærkt og samtidig sårbart billede på morens kærlige ambition om at gøre det ypperste for sit barn – på at idealet lever.
Historier om mødre kan opleves på Nivaagaards Malerisamling frem til 24. januar 2021.
Særarrangementer på museet i forbindelse med udstillingen:
HVER TORSDAG KL 17
GRATIS INTRODUKTION TIL SÆRUDSTILLINGERNE
23. SEPTEMBER, 7.OKTOBER OG 14. OKTOBER KL 16-18
STRIKKEWORKSHOP
Hyggelige og lærerige eftermiddage med strikdesigner Rikke Bangsgaard/Refined Knitwear.
29. SEPTEMBER KL 17
SÆROMVISNING I ’HISTORIER OM MØDRE’
Museumsinspektør Maren Bramsen om tilblivelsen af særudstillingen.
1. OKTOBER KL 17
FOREDRAG: FORFATTER DY PLAMBECK
Fortæller om sit forfatterskab og romanen Til min søster.
9. OKTOBER KL 17
FILM: VINTERBØRN
efter Dea Trier Mørks roman. Et samfundbillede af 1970’erne set fra vidt forskellige kvinders synsvinkel.
23. OKTOBER KL 17
FILM: MARIA LARSSONS ØJEBLIKKE
om arbejderklassen i 1920’ernes Sverige set gennem en ung kvindes kamera.
28. OKTOBER KL 16-18
STRIKKEKREDS
Vi nørkler med egne projekter. Alle er velkomne.
3. NOVEMBER KL 17
FOREDRAG: LITTERATURENS MANGE MØDRE
Litteraturformidler Lea Fløe Christensen
6. NOVEMBER KL 17
FILM: GILBERT GRAPE
Gilbert (Johnny Depp) har et anstrengt forhold til sin mor og passer sin autistiske bror (Leonardo De Caprio).
20. NOVEMBER KL 17
FILM: JULEFILMEN OVER DEM ALLE
Juleklassiker med James Stewart
1. DECEMBER KL 17
FOREDRAG: MOR ER DEN … JA, HVAD ER HUN EGENTLIG?
Kultursociolog Emilia van Hauen.
Læs mere om alle arrangementerne på hjemmesidens kalender: www.nivaagaard.dk
Udstillingen er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Ny Carlsbergfondet.