Hjemmebagt kransekage til Dronningens nytårstale

Oprettet 27/12/2012 – 08:59

Nem opskrift: Traditionen tro samles vi år efter år omkring
Dronning Margrethes nytårstale og senere omkring den danske kransekage. Så hvorfor ikke lade de to gode, danske traditioner følges ad på årets sidste dag.
Det er hverken svært eller tidskrævende at byde på hjemmebagt kransekage, der kan serveres til Dronningens nytårstale. Og både
familien og gæsterne vil elske at blive overrasket og forkælet.
Den søde kransekage kan med fordel blive ledsaget af et glas
champagne eller mousserende vin af den søde type.
Kransekage med nougat
Alt du skal bruge er:
1 pose Odense Kransekage á 400 g
100 g blød nougat
Sådan gør du:
Kransekagen kan med fordel bages i en trekantform eller en
anden aflang form, der passer.
Læg bagepapir i bunden af formen. Sprøjt derefter 1 stribe kransekagemasse i formen, så du får en lang kransekage.
Skær 100 g nougat ud i tynde stænger og fordel over massen.
Luk derefter med 2 striber færdig kransekagemasse, så man ikke
længere kan se nougaten.
Bages ved 210° C til den er gylden i ca. 14 minutter.
Lad kransekagen afkøle og skær den ud i mindre stænger
eller mundrette stykker. Anret kransekagerne på fad og servér.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *