Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hovborg får unikke byggegrunde

Vejen Kommune

hero image

Pressemeddelelse – 22 December 2022

Vejen Kommune har netop sat syv nye byggegrunde i udbud på Kroskoven i Hovborg.

Vejen Kommune er i gang med at byggemodne syv nye byggegrunde i forlængelse af Kroskoven i Hovborg, og de er netop sat i offentligt udbud.

Den nye udstykning skiller sig ud i forhold til tidligere boliglommer i Kroskoven, som har en mere traditionel udformning.

Et stort areal lige midt i boliglommen er nemlig beskyttet af §3 i naturbeskyttelsesloven, da lyngen og den vilde natur har udviklet sig i den retning over årene.

”Vi har skulle tænke lidt kreativt, da vi projekterede boligområdet. Det har eksempelvis betydet, at vi har været nødt til at føre boligvejen udenom den beskyttede natur, hvilket har gjort naturarealerne til en central del af boligudstykningen”, fortæller Rikke Gaarde Andersen, der er salgsmedarbejder i Teknik & Miljø.

De nye byggegrunde ligger placeret i forlængelse af den østlige del af Kroskoven og grænser dermed op til skoven, kyst-til-kyst stien og ikke mindst naturområdet omkring Holme Å. Samtidig ligger alle byens faciliteter i gåafstand til den nye udstykning.

”Vi får et helt særligt og unikt boligområde, hvor naturen er trukket helt med ind i boliglommen og hvor køber samtidig får udsigt ud over Holme Å. Jeg har svært ved at forestille mig, at det bliver meget bedre end det,” siger Rikke Gaarde Andersen.

Byggegrundene er lige nu i udbud frem til den 19. januar 2023, hvor man som køber har mulighed for at byde på en eller flere af grundene. Byder man på flere, kan man prioritere dem, såfremt flere af grundene kunne have interesse.

Når udbuddet er slut, vil grundene blive fordelt til højest bydende. De grunde som ikke bliver solgt i udbuddet, vil blive sat til salg på hjemmesiden. Her vil alle kunne reservere og købe grundene efter først til mølle-princippet.

www.vejen.dk/Kroskovenkan man finde udbuddet og se flere informationer, herunder salgsplanen, priser, tilbudsblanketter mv.

Billedtekst:

Der udstykkes syv nye byggegrunde i etape 3 på Kroskoven i Hovborg.

Besøg newsroomet

Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Vejen Kommune

Relateret media

File format .jpg (6,13 MB)

Pressekontakt

Rikke Gaarde Andersen

riga@vejen.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger Vejen Kommune på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra Vejen Kommune klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *