Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Huxi Bach bliver vært for Bodilprisen 2023

Pressemeddelelse – 19 December 2022


Lørdag den 25. marts 2023 hylder Danske Filmkritikere årets største filmpræstationer ved Bodilprisen, der afholdes på Folketeatret i København. I dag kan det offentliggøres, at næste års vært bliver satiriker Huxi Bach.

Den 25. marts 2023 uddeles Bodilprisen – Danmarks ældste filmpris – med et brag af et gallashow på Folketeatret i København. Danske Filmkritikere byder traditionen tro velkommen til en festlig aften, hvor årets største filmpræstationer hyldes. Det bliver satiriker Huxi Bach, der som vært vil føre gæsterne og de nominerede igennem aftenens 14 prestigefyldte priser.

Huxi Bach har med skarpsindig humor, satirisk timing og musikalsk intellekt cementeret sin position i det danske medielandskab. Han startede sin karriere som tv- og radiovært på hitprogrammer som bl.a. Boogie (2002) og Den løse kanon (2009), men er i dag mest af alt kendt som en af landets kvikkeste satirikere, der med sine tankevækkende kommentarer og underfundige pointer altid er garant for humor med substans. Siden 2012 har han turneret med sine anmelderroste one-man-shows, i 2019 blev han vært på DR’s ugentlige nyhedssatireprogram Ugen plus det løse, og senest kan han høres som vært på DR-podcasten Ubegribeligt (2022).

Med værtskabet for Bodilprisen ser han frem til at hylde filmbranchens mange, dygtige aktører med et show ud over det sædvanlige:

”Jeg er meget beæret over at skulle være vært til årets Bodilpris. Som et menneske med en eklatant mangel på skuespiltalent, vil jeg glæde mig til at hylde dem, der faktisk har det. Og bruger det talent til at glæde os andre. Til gengæld har jeg en høj selvovervurdering, så jeg vil godt garantere, at vi får en sjov aften.”

Formand for Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen, er begejstret for, at Huxi Bach skal styre slagets gang som vært ved Bodilprisen til foråret:

“Det er forrygende, at Huxi Bach har takket ja til at være vært for Bodil-uddelingen 2023. Huxi er garant for uindpakket satire med vid og bid, og vi glæder os til at opleve, hvordan han giver dansk film med den kærligt-humoristiske grovfil til marts i Folketeatret. Med ham ved roret bliver det med sikkerhed en både storslået og underholdende fejring af årets mest fantastiske danske film.”

Billetsalget er i gang
Køb billet her: https://folketeatret.dk/#select/108334/1

De nominerede til Bodilprisen 2023 offentliggøres i løbet af januar 2023.

Med venlig hilsen

HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst
Julie Qvick // julie@have.dk // 2272 7556
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 2858 8150
Cathrine Larsen // cathrine@have.dk // 2076 5587

Om Bodilprisen

Danske Filmkritikeres Bodilprisen – en af Europas ældste filmpriser – uddeles en gang om året ved en stor gallafest. Bodilfestens indhold varierer, men har de sidste mange år budt på underholdning, fejring af de nominerede film og stjerner, den berømte Bodilkage og ikke mindst overrækkelse af Bodilpriserne.

Der uddeles sædvanligvis priser til bedste danske film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle, bedste kvindelige birolle, bedste manuskript, bedste fotograf samt bedste dokumentarfilm, bedste amerikanske film og bedste ikke-amerikanske film. Udover disse priser uddeler Danske Filmkritikere en Sær-Bodil for en af årets væsentlige indsatser samt en Æres-Bodil til en person, der gennem årene har markeret sig betydningsfuldt.

Bodilpriser:

  • Bedste danske film
  • Bedste kvindelige hovedrolle
  • Bedste mandlige hovedrolle
  • Bedste kvindelige birolle
  • Bedste mandlige birolle
  • Bedste ikke-amerikanske film
  • Bedste amerikanske film
  • Bedste fotograf
  • Bedste dokumentar
  • Bedste manuskript
  • Årets Sær-Bodil
  • Årets Æres-Bodil

Derudover uddeles Henning Bahs-prisen, som går til den bedste scenograf, og Talentprisen, som går til et nyt, bemærkelsesværdigt talent, der har markeret sig det seneste filmår.

Foreningen Danske Filmkritikere har 43 medlemmer. Bestyrelsen består af:

  • Nanna Frank Rasmussen (formand)
  • Jacob Ludvigsen (næstformand)
  • Christian Monggaard
  • Katrine Sommer Boysen
  • Maria Månson
  • Ann Lind Andersen

Om Huxi Bach
Huxi Bach er en danskradio-, tv-værtog satiriker. Han fik sit store gennembrud som vært på musikprogrammet Boogie i 2002, hvorefter hans karriere indenfor tv og radio for alvor tog fart. Som radiovært på bl.a Mondo og Den Løse Kanon P3 og Huxi og Det Gode Gamle Folketing på Radio24Syv og ligeledes på skærmen ved MC’s Fight Night, Live fra Bremen og som vært på nyhedssatireprogrammet Ugen plus det løse samt på podcasten Ubegribeligt på DR, har Huxi Bach for alvor cementeret sin position som én af landets skarpeste samfundskommentatorer. I 2017 modtog han Rune T. Kiddes Hæderspris.

Med sine altid tankevækkende kommentarer og underfundige pointer har Huxi Bach siden 2012 turneret med sine anmelderroste one-man-shows, der er garant for humor med substans – heriblandt Nye Tider (2020), IND TIL BENET (2017), VALG (2016), HJÆLP (2014) og Huxi Bachs Store Kærlighed (2012). Huxi Bach er netop nu aktuel med sit 6. one-man-show Alt er godt (2022).

Relateret media

File format .jpg (337 KB)

Pressekontakt

Julie Qvick Nielsen
Julie Qvick Nielsen
PRESSEKONTAKT

julieq@have.dk

Amalie Søndergaard
Amalie Søndergaard
PRESSEKONTAKT

amalie.sondergaard@have.dk

Cathrine Larsen
Cathrine Larsen
PRESSEKONTAKT

cathrine@have.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger HAVE Kommunikation & PR på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra HAVE Kommunikation & PR klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *