Hymns from Nineveh lufter nyt materiale i VEGA

Oprettet 20/12/2012 – 12:00

Hymns from Nineveh lufter nyt materiale i VEGA
Hymns from Nineveh er i øjeblikket i gang med at skrive og indspille nyt materiale til deres kommende fuldlængdealbum. I den forbindelse lufter de nyt materiale, når de giver koncert i Lille VEGA den 24. april.
Bag årets album i 2011
“Den musikalske inspiration fra navne som Sufjan Stevens og Leonard Cohen er hørbar, men først og fremmest er Hymns from Nineveh sig selv.”
Sådan indledte Gaffa sin begrundelse for, at Hymns from Nineveh blev valgt som deres #1 danske udgivelse i 2011.
Gaffa fortsætter: “Albummet er yderst velarrangeret og -produceret, fra den helt nedtonede “Eveningsong” med blot sang og guitar til sange med storladne og elegante stryger- og blæserarrangementer, og så er der også kælet for korarbejdet.”
Store forventninger til kommende album
Hymns from Nineveh har i mellemtiden udgivet et julealbum, hvor anmeldelserne bl.a. bød på seks stjerner fra Berlingske, fem fra Politiken og fem fra Gaffa.
Forventningerne til det nye album vil derfor uden tvivl være høje fra landets anmelderskare. Disse og fans af folkpop-bandet vil have rig lejlighed til at høre sange fra det nye album live, når Hymns from Nineveh gæster Lille VEGA den 24. april og Radar i Århus den 26. april.
Fakta om koncerten i VEGA
VEGA præsenterer
Hymns from Nineveh (DK)
Onsdag den 24. april kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
140 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag den 20. april via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *