K/S udbyder bliver hovedsponsor for talentfuld golfspiller.

Oprettet 12/09/2011 – 12:06

K/S udbyderen Blue Capital A/S, der har hovedsæde i Aarhus, har netop indgået sponsoraftale med en af Danmarks mest talentfulde golfspillere; Christoffer Lange.
Aftalen gør Blue Capital A/S til hovedsponsor for den unge golfspiller, og direktøren for Blue Capital A/S Martin Kibsgaard Jensen udtaler: ”Vi er begejstrede over, at være kommet til enighed med Christoffer Lange om indgåelse af en sponsoraftale. Vi betragter Christoffer Lange som en god ambassadør for Blue Capital A/S, og sponsoratet giver en stor synlighed af Blue Capital A/S under de golfturneringerne Christoffer deltager.”
Christoffer Lange er 28 år gammel og blev professionel golfspiller i 2007, efter en succesfyldt periode som amatør og er i dag fast spiller på det danske landshold.
For den talentfulde golfspiller er sponsoratet med til at sikre de fremtidige sportslige præstationer.
”En ting er rejse- og leveomkostningerne ved deltagelse i turneringer, en anden ting er omkostningerne til en målrettet og kontinuerlig træning over året” fortæller Christoffer Lange.
”Det danske vejr er for ustadigt og skiftende hen over året til at sikre, at der kan spilles golf året rundt under optimale træningsmæssige forhold.”
Derfor drager Christoffer Lange ofte mod Spanien, hvor græsset i bogstaveligste forstand er grønnere.
”Det er en fantastisk sport at udleve som professionel, men den er bekostelig og kan for de færreste finansieres alene gennem de løbende pengepræmier” fortæller Christoffer Lange der fortsætter
”Hovedsponsoratet, er derfor en forudsætning for at opnå nye sportslige resultater.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *