Oprettet 27/02/2012 – 08:59
Esben Schaarup er 26 år og har på små to år ændret sin tilværelse betydeligt efter han fik kendskab til iværksætter verdenen og impulsivt rejste til Kina for at undersøge nye markeder. Han mener, at samfundet fokusere for lidt på iværksætteri og overser de mange mennesker, der aldrig får udfoldet deres talenter, og som resultat heraf, bliver business takers i stedet for business makers. I det følgende vil han komme ind på iværksætterånden i dagens Danmark og hans sidste to års personlige udvikling der giver indblik i muligheden for at starte sin egen virksomhed under studierne.
De fleste mennesker går allerede i en tidlig alder rundt med drømme ideer som aldrig bliver ført ud i livet. Hvorfor? Der kan være mange grunde, herunder forældrenes forventninger, samfundets normer og den evige jantelov som huserer i Danmark.
Hvem vil ikke gerne starte sit eget og opfostre sin forretning som et lille barn der vokser sig større og større. Jeg ikke blot tror, men jeg ved også at der er mange af den slags ildsjæle som føler at det giver rigtig god mening for dem, men som ikke har fundet incitamentet til at komme i gang.
Jeg vil fortælle lidt om min nylige rejse gennem iværksætterverdenen og om hvad det har betydet for mig og min udvikling. Gennem min opvækst blev jeg ofte mødt med skepsis overfor nye ideer. Har du nu tænkt på? Hvordan vil du få penge til det? Er det nu fornuftigt? Du genkender det måske selv. Det tager hurtigt modet fra en og man tænker, jeg gør som alle de andre, så er alle glade og det er absolut også det letteste. Men hvor er det ærgerligt og jeg mener at det er en rigtig dårlig indstilling at have. Vi kan ikke blive ved med at sætte folk i bås og hæmme deres fantastiske initiativer som beriger os alle. Det er i orden at stikke næsen frem og det er i orden at realisere sine ideer uanset om de er skæve og anderledes!
Jeg lå selv under for presset fra omverdenen til at blive på uddannelsesvejens dydige sti, lære og blive klog, så jeg kunne få et ordentligt job og få en ordentlig løn, men for mig var det bare ikke nok. Jeg var ikke tilfreds og der manglede noget. Jeg begyndte at følge andre iværksættere, primært på Amino, www.amino.dk , og det gav mig mere blod på tanden. Inden længe havde jeg fundet en jævnaldrene iværksætter som var parat til tage med på min eventyrrejse til Kina, hvor vi skulle undersøge markedet og finde spændende produkter vi kunne sælge i Danmark.
Vi var væk i otte dage, mig og ham. Jeg følte virkelig at jeg lærte meget og sammen med min nye ven og i hans bekendtskab blev jeg hurtigt introduceret til en ny verden hvor jeg så utrolige muligheder.
I dag, 1 ½ år senere sidder jeg som direktør i to firmaer. Mit eget enkeltmandsprojekt, www.din-ecigaret.dk som sælger elektroniske cigaretter til folk der har brug for hjælp til deres rygestop eller som mangler sundere alternativer til deres tobaks cigaretter. Derudover ejer jeg halvdelen af firmaet MyComfort ApS, www.mycomfort.dk ,som jeg har sammen med den allerede omtalte ven. De to projekter har tilsammen omsat for godt og vel 1 million danske kroner på ét år og de er begge udviklet på baggrund af vores rejse til verdens største handelsmesse, Canton Fair, i Kina. Vi har opnået referencer fra større institutioner såsom Odense Sygehus, Odense Kommune mv. som vi har solgt eksklusive massagestole til, hvilket vi er utroligt stolt over.
For en startkapital på 10.000 kr. kan du skabe dig en lignende forretning hvis du virkelig brænder for det! Viljen og en mindre pose penge, kan bære dig næsten hvorhen du vil, hvis bare du vil det nok. Jeg kunne finde 10 nye områder hvor jeg er overbevidst om at man kan lave en god forretning, men jeg har desværre ikke tid til at gabe over mere i øjeblikket.
Studierne fastholder jeg på sidelinjen på ITU hvor jeg læser kandidat i E-Business. Det er super relevant i forhold til mine forretninger og derfor ønsker jeg ikke at stoppe, selvom jeg kan leve af mine to projekter allerede nu. Normalt har universitet været alt for akademisk til mig med kloge teorier som skulle gøre mig i stand til at begå mig på arbejdsmarkedet. I dag ser jeg anderledes på det. Jeg lærer absolut mest i forbindelse med driften af virksomhederne. Universitet inspirerer mig og gør mig klogere på arbejdet, men det jeg lærer i det virkelige liv kan ikke skematiseres og bedømmes på en 7-trins skala. For mig er det en helt anden liga.
De fleste går med en drøm om at realisere sig selv og sine drømme, men de færreste tager springet, selvom de så gerne vil. Det er synd, fordi jeg tror vi mister mange talentfulde unge mennesker som ikke egnet til at sidde på skolebænken og som derfor risikerer at ende som ”taberne” i dette samfund, selvom de burde høre til bland ”vinderne”.
Vi befinder os…