Kit Caroline får gang i sang karrieren

Oprettet 12/09/2011 – 09:06

Skuespiller og sangerinde Kit Caroline, bedst kendt for sin deltagelse i reality programmet ”Singleliv”, har skrevet kontrakt med management firmaet Mellow Management DK.
Kit Caroline, der er uddannet på det dansk musical akademi, har skrevet en 12 måneders aftale med henblik på at få gang i en professionel sangkarriere.
”Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med at optræde. Efter 6 år med en masse småjobs, er det da vildt fedt, at der langt om længe er hul igennem, til en egentlig karriere. Selvom vi øver ekstremt meget, er det super at være i gang.” Siger Kit.
”At der så oveni købet allerede ER bookings, er jo helt sindssygt!” fortsætter den smukke sangerinde.
Kit fremsendte helt tilbage i februar et par demoer til Mellow Management DK, som faldt i ejerens smag. Efter en audition imellem adskillige kandidater blev Kit første valg, da hun vokalt lå perfekt til den lyd Mellow Management DK forsøgte at ramme, til deres nye koncept-duo.”
Kit Caroline er 30 år og har været birolleindehaver og statist i en række spillefilm og reklamefilm, foruden optrådt i en del musicals og revyer. Debuten som sangerinde har været undervejs i et års tid. Der forventes en kort klub turné i efteråret og et singleudspil engang i foråret 2012.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *