Kom til grønt erhvervsarrangement og nytårskur

I år kombineres nytårskuren med et stort erhvervsarrangement, hvor tidl. klimakommisær Connie Hedegaard og bæredygtighedsdirektør hos Rudersdal-virksomheden Chr. Hansen Annemette Meisling holder inspirationsoplæg og deler ud af deres enorme viden om klimaudfordringer og bæredygtighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kom til grønt erhvervsarrangement og nytårskur

I år kombineres nytårskuren med et stort erhvervsarrangement, hvor tidl. klimakommisær Connie Hedegaard og bæredygtighedsdirektør hos Rud…

Pressemeddelelse – 12 Januar 2023

Rudersdal Kommune inviterer erhvervslivet til både nytårskur og et klimafagligt stærkt arrangement med prominente oplægsholdere den 26. januar. Emnet er grønne partnerskaber mellem erhvervsliv, kommune og andre aktører – som kommunens klimahandlingsplan lægger op til. Se program længere nede.

Nytårskuren er traditionelt den festlige ramme om uddeling af Rudersdal Kommunes Erhvervspris, der hylder virksomheder, som har bidraget positivt til samfundet eller vist godt og nyskabende samarbejde mellem virksomhed, kommune og borgere.

Det sker også i år, men denne gang kombineres nytårskuren med et stort erhvervsarrangement, hvor Connie Hedegaard og bæredygtighedsdirektør hos Rudersdal-virksomheden Chr. Hansen Annemette Meisling holder inspirationsoplæg og deler ud af deres enorme viden om klimaudfordringer og bæredygtighed.

Det foregår den 26. januar, hvor også borgmester Ann Sofie Orth og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget deltager.

-Jeg er glad for, at kunne invitere erhvervslivet til dialog om, hvordan vi sammen kan finde flere lokale løsninger på klimaudfordringerne. De fleste virksomheder i Rudersdal er bevidste om at grøn omstilling ikke blot er sund fornuft, men også kan være sund forretning. Jeg håber, vi kan inspirere lokale virksomheder til at indgå partnerskaber på tværs af sektorer og vidensmiljøer for at finde smarte løsninger til at begrænse udledningen af CO2 – også meget gerne i partnerskab med kommunen, siger Kristine Thrane, formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

I det spændende program for erhvervsarrangementet inden nytårskuren holder også Rudersdal-virksomheden Dall Energy oplæg, og for at understrege hvor godt Rudersdal står inden for innovation og science er arrangementet henlagt til DTU Science Park i Hørsholm.

-Det er oplagt at benytte lejligheden til både at blive klogere sammen og til at hylde erhvervslivet, som spiller en vigtig rolle her i kommunen. Vi har mange innovative virksomheder inden for deep tech og bioscience, og de kan give nogle af svarene på, hvordan vi får mere grøn energi, grøn transport, grønne indkøb, grønt byggeri og i det hele taget smarte løsninger, der begrænser ressourceforbruget. Alle indsatser gælder, hvis vi skal nå kommunens ambitiøse plan om at reducere CO2-udledningen med 85 procent senest i 2030, siger Jacob Netteberg, næstformand i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervsarrangementet og nytårskuren afholdes torsdag den 26. januar kl. hhv. 14. og 17.00 på DTU, Science Park, Agern Allé 5A, 2970 Hørsholm. Det er muligt at deltage i begge arrangementer eller blot det ene. Tilmelding kan foregå via link nederst eller via mail til bmac@rudersdal.dk – senest den 20. januar.

Program for erhvervsarrangement med Connie Hedegaard

Kl. 14.00 – 14.10 Velkomst

Kl. 14.10 – 14.30 Rudersdal Kommune klimaneutral fra 2040 – en ambitiøs ramme for den grønne omstilling ved borgmester Ann Sofie Orth

Kl. 14.30 – 15.00 Oplæg fra Connie Hedegaard, formand for tænketanken Concito og forhenværende EU-klimakommissær

PAUSE

15.10-15.40 Succes med grøn omstilling og bæredygtig forretningsudvikling – to lokalt forankrede virksomheder. Oplæg fra Annemette Meisling, som er bæredygtighedsdirektør i en af verdens mest bæredygtige selskaber, Chr. Hansen. Oplæg fra SMV-virksomheden Dall Energy

15.40-16.20 Virksomhedsdrøftelser i grupper.

16.20-16.45 Opsamling og afslutning: Hvordan kommer vi sammen videre?

Program for nytårskur

17.00 – 17.15 Velkomst og nytårstale ved borgmester Ann Sofie Orth

17.15 – 17.45 Overrækkelse af priser til vinderne af Rudersdal Kommunes Erhvervspris samt hyldest til kommunens gazellevirksomheder

17.45 – 18.30 Networking, bobler og let klimavenlig mad

Besøg newsroomet

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere – med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Rudersdal Kommune

Pressekontakt

Kristine Thrane (S)
Kristine Thrane (S)

krth@rudersdal.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger Rudersdal Kommune på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra Rudersdal Kommune klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *