Oprettet 16/02/2012 – 10:59
Analyser af 410.000 danskeres hjertekardiogrammer og helbredsoplysninger skal kaste lys over en bestemt type hjerteforstyrrelse, som forårsager pludselige dødsfald hos ellers raske personer. Projektets imponerende omfang ventes at skabe international opmærksomhed.
Hjerterytmeforstyrrelser er hvert år skyld i omkring 200.000 dødsfald i Nordamerika og Europa. I mange tilfælde er der ingen forudgående synlige symptomer, men patienternes hjertekardiogrammer (EKG) kan give en tidlig og livreddende varsling om, at der er fare på færde. Omhyggelig dansk register-praksis gør det muligt at finde svaret på, hvad lægerne skal være opmærksomme på, når de studerer udskrifterne.
– Det er helt uhørt at få adgang til så store mængder data. Det er mere end 10 gange så mange som i det hidtil grundigste studie på området, så det vil give genklang ude i verden, vurderer adjunkt og projektleder Claus Graff fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Torsdag modtager han godt tre millioner kroner i støtte til arbejdet fra Det Frie Forskningsråds særlige eliteprogram for talentfulde unge forskere (Sapere Aude DFF – Ung Eliteforsker) ved forskningsministeriets store EliteForsk-prisuddeling i København. Men Claus Graff og samarbejdspartnerne, som tæller Rigshospitalets Hjerteafdeling, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium og eksperter i USA, er allerede tyvstartet på opgaven, for der er nok at tage fat på.
– Københavns Praktiserende Læger har opsamlet grundigt datamateriale tilbage fra 1999, så takket være dem får jeg adgang til alle de EKG-diagrammer, der er taget på hele Københavns befolkning fra det tidspunkt og frem. Det drejer sig om digitale EKG-optagelser fra mere end 410.000 patienter, og alt i alt er der omkring dobbelt så mange EKG’er, fordi nogle har fået taget flere, fortæller Claus Graff.
Computerbaserede analyser skal være med til at lede efter de karakteristiske mønste i hjertekardiogrammerne, der betegnes ”tidlig repolarisering”, og som kan føre til farlige forstyrrelser af hjerterytmen. Men for at lave den kobling, er det nødvendigt at inddrage øvrige sundhedsoplysninger om de mange undersøgte københavnere.
– Vi får adgang til offentlige sundhedregistre, så vi kan se, om de konkrete EKG’er er relateret til død eller overlevelse. I sidste ende er målet naturligvis, at vi i fremtiden kan indkredse de patienter, som har en risiko for pludselig hjertedød på grund af den her specielle type hjerterytmeforstyrrelse. I givet fald kan vi gribe ind med målrettet behandling i tide, så personer i risikogruppen eksempelvis får indopereret en form for integreret hjertestarter, forklarer Claus Graff, der allerede som ingeniørstuderende var med til at opfinde og patentere en ny metode til diagnose af en anden type hjerterytmeforstyrrelse.
De erfaringer kan forhåbentlig også bruges i det nye projekt, og den unge eliteforsker hæfter sig ved, at han ikke er ene om at være optimistisk:
– Man kan aldrig garantere noget, men hvis vi kan overføre de metoder, vi tidligere har haft succes med, så tror jeg på, at vi kan finde det, vi leder efter. Når vi som her får støtte fra forskningsrådet, har internationale bedømmere vurderet vores projekt og sagt god for det. Det vidner om, at andre også mener, vi har fat i noget med potentiale, siger Claus Graff.