Oprettet 02/01/2013 – 10:59
I har begge i hver jeres roller i det danske samfund et stort ansvar, når det gælder i jeres nytårstaler at beskrive den situation, det danske folk befinder sig i. Det gælder ligeledes, når I peger på problemkomplekser, der skal tages hånd om. Der bliver hvert år lyttet overordentligt meget til jeres taler, og før og efter bliver indholdet endevendt og diskuteret. Netop derfor er det meget vigtigt, hvad der bliver sagt og også, hvad der ikke bliver nævnt.
Jeg var meget opbragt i anledning af begge taler. Ingen af jer nævnte den helt uden sammenligning største krise, som Verden – og dermed også Danmark – befinder sig i: klimakrisen. Efter et 2012, hvor det blandt forskere er en udbredt erkendelse, at vi ikke vil kunne holde os under en 2 % temperaturstigning, forbigår I simpelt hen emnet. I kommer ikke ind på det i jeres taler uanset, at det er en veletableret kendsgerning, at sådanne temperaturstigninger vil have katastrofale konsekvenser.
Jeg synes, at denne undladelsessynd er særdeles ansvarsløs. I burde have anvendt nytåret til at mane befolkningen til forståelse for, at en radikal ændring af vor levevis i Danmark, lige som i resten af Verden, er en absolut forudsætning for en lykkelig fremtid i vort land.
Begge jeres taler er blevet rost for, at I talte til ungdommen. Det er udmærket! Men burde I ikke på den ældre generations vegne have undskyldt og beklaget den miljømæssige blindgyde, som vor generation har beredt ungdommen. De børn, som går i skole i dag, vil alle blive alvorligt påvirkede af klimakrisens konsekvenser og vi kan kun ane de rædsler, som deres børn åbenbart skal udsættes for. Jeg mener, at I burde have anmodet ungdommen om at stå sammen med den ældre generation om at samles om at komme den grådige livsindstilling til livs, som forhindrer os i at takle klimakrisen på en retfærdig måde, i solidaritet med Verdens fattige befolkninger.
Vi står ikke på randen af en krig, men det vi har foran os, hvis vi ikke handler, er værre end krig. Det drejer sig simpelt hen om ødelæggelsen af livsgrundlaget for menneskeheden. Jeg vil gerne sluttelig gøre opmærksom på, at det – måske ikke i juridisk – men i alle tilfælde i moralsk forstand er ansvarspådragende for samfundets ledere i de roller, de er tildelt, ikke at handle, når det gælder befolkningens liv.