Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Margrethe Vestager og Thomas Vinterberg er blandt årets første navne på Heartlands Talks-program

Pressemeddelelse – 24 November 2022

Stærke stemmer mødes i Talks-programmet på Heartland, hvor toneangivende nationale og internationale navne sætter ord på nogle af tidens største og vigtigste emner. I dag offentliggøres de første danske talere, blandt andre Margrethe Vestager, Thomas Vinterberg, Alberte Winding og David Dencik samt to dramatiske indslag, hvor performance møder talks.

Talks på Heartland udfordrer og udforsker perspektiver på den verden, vi lever i. Siden 2016 har Talks-programmet udviklet sig til at blive en af Nordeuropas største og mest etablerede scener for live-samtale, hvor festivalen inviterer kreative hjerner, inspirerende og nytænkende profiler til at give deres syn på emner i tiden. Heartland 2023 på Egeskov fortsætter den udvikling ved at invitere stemmer på scenen til samtaler om fællesskab, vrede og Europa.

“Vi ser det som vores vigtigste opgave på Heartland at klæde vores gæster på til at engagere sig i den verden, vi lever i. Vi bevæger os i forandringernes tid, hvor samtalen hurtigt skifter og emnerne ligeså. Derfor er vi stolte over at præsentere stærke danske personligheder, som aktivt gør en forskel for den verden, vi lever i; politisk og kunstnerisk. Ved at give den dybe samtale et rum, tror vi på, at vores gæster kan lære noget nyt, som klæder dem bedre på til at navigere i nutiden,” siger Janne Villadsen, program & udviklingsdirektør for Heartland.

Internationale succeser omfavner dansk fællesskab
Margrethe Vestager & Thomas Vinterberg – om fællesskab

Ledende næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, og Oscar-vindende filminstruktør og manuskriptforfatter Thomas Vinterberg vil i samtale reflektere over fællesskabets betydning, styrker og skyggesider.

Mennesker indgår konstant i et utal af fællesskaber. De nære, de digitale og de globale, men hvad karakteriserer de fællesskaber, og hvordan er det at arbejde både i – og ikke mindst på vegne af et? Det er nogle af de overvejelser, som de to markante stemmer vil vende.

“Margrethe Vestager og Thomas Vinterberg har for hver deres forskellige præstationer opnået international anerkendelse, og de er for mange danskere verdensstjerner, der repræsenterer Danmark i deres arbejde. Til trods for deres forskellige baggrunde, så er de katalysatorer for fællesskaber på tværs af forskelligheder og grænser, og vi tror på, at præcis dét kan berige os til at overveje nye måder at bringe os sammen som mennesker i fremtiden,” siger Janne Villadsen, program & udviklingsdirektør for Heartland.

Samtalen modereres af Marc-Christoph Wagner, der er redaktør for Louisiana Channel.

Vredens potentiale
Alberte Winding x David Dencik – om vrede

Vreden kan være katalysator for bitterhed og stilstand, men også fremdrift og forandring. Fra hvert sit kunstneriske ståsted vil forfatter og musiker Alberte Winding og den internationalt anerkendte skuespiller David Dencik sammen undersøge, hvordan vreden udtrykkes og hvilke potentialer, der ligger i den følelse, som vi alle kender.

De to kunstnere er valgt til at undersøge vreden, fordi de i særlig grad har beskæftiget sig med den. I foråret 2023 udkommer Alberte Windings nyeste roman, “Hvad jeg tænker mens du taler”. Det er en roman om den tabuiserede kvindelige vrede og om at finde sin stemme på ny. David Dencik har gennem sin lange karriere undersøgt vredens væsen – særligt gennem sine mangefacetterede skurkeportrætter, der senest er kulmineret i rollen som Bond-skurk i filmen “No Time to Die” (2021).

“Vreden er en af de største drivkræfter i vores verden, og det er for bestandigt vigtigt for os at forstå, hvordan vreden opererer i og imellem os, når vi skal blive klogere på os selv og vores verden. Som kunstnere har Alberte Winding og David Dencik på enestående vis og med stor indlevelse taget livtag med vreden. De har gennem tekst og skuespil undersøgt den og givet den udtryk. På Heartland 2023 skal de to gennem fælles refleksion give vores gæster perspektiver til eftertanke,” siger Juliane Hartsø Lassen, kurator for Heartlands Talks-program.

Korrespondenternes topmøde
Ulla Terkelsen & Stéphanie Surrugue – om Europa

Europa er en udfordret størrelse. I en tid hvor union og koncept er under forandring, er det relevant at undersøge, hvordan vi skal forstå Europas ånd og form – og hvordan den forståelse er forskellig, afhængigt af hvor man befinder sig.

For at reflektere over det moderne Europa har Heartland inviteret to af Danmarks bedst begavede og berejste korrespondenter til et topmøde; Ulla Terkelsen og Stéphanie Surrugue.

Ulla Terkelsen har siden 1960’erne været et kendt tv-ansigt for danskerne. Hun har rapporteret fra verdens brændpunkter som international korrespondent i bl.a. Berlin, Washington, London og Kabul. I dag har hun base i Nice, hvorfra hun dækker hele verden for TV2. Hun har udgivet en række bøger om sit liv som korrespondent, senest bogen “Øst for Paradis”, der udkom i 2021.

Stéphanie Surrugue er i dag DRs internationale korrespondent med base i København, men inden hun slog sig ned i Danmark, boede hun en årrække i Amerika og Paris som hhv. USA- & international korrespondent. Hun har tidligere arbejdet som bl.a. kulturjournalist på Politiken og været vært på ”Kulturen på News”, ligesom hun er forfatter og medforfatter til en række bøger, bl.a. “Ambassadøren fra Amerika fra 2015.

Performed Talks – et anderledes format på Heartlands Talks-program

For andet år i træk præsenterer Heartland i samarbejde med Teater Republique et nyt Talks-format: Performed Talks. Tiltaget består af brudstykker af to udvalgte værker, som tidligere har været opført på teatrets scener på Østerbro i København. Med dette præsenterer festivalen en ny side af sit Talks-program, som kræver samme intensitet og nærvær, som vi kender fra teatersalen, og lader festival og teater smelte sammen i at hylde kulturen.

“Vi så på Heartland i 2022, hvordan kombinationen af forskellige kulturgenrer skabte et bragende engagement hos vores gæster. Siden Heartland blev grundlagt, har vi præsenteret musik, samtaler, gastronomi og samtidskunst side om side og ved også at inkludere teater blev det fællesskab, som kun kultur kan skabe, yderligere forstærket. Derfor vi glæder os til endnu en gang at præsentere banebrydende performances i samarbejde med Teater Republique,” siger Janne Villadsen, program & udviklingsdirektør for Heartland.

Performed Talks på Heartland 2023 består af “Farvel til Madonna”, der er sidste værk i trilogien af duoen How to Kill a Dog, der også omfatter “Velkommen til Pandora” og “Lolita for altid”. I “Farvel til Madonna” vender de to kvinder bag duoen, Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen, kritisk blikket mod luder/madonna-komplekset i et musikalsk orgie af krop, sved, hår, negle og ekskrementer til tonerne af messe, salmer og fællessang.

Yderligere præsenteres performance-koncerten “Ellers mange tak”. Her sætter musiker, komponist og skuespiller Jeanett Albeck sig selv på spil og bruger sin personlige historie for at bringe verden mere i balance. Sammen med den eksperimenterende og visionære koreograf Gunilla Lind har hun skabt et værk, der ligger i krydsfeltet mellem fysisk performance, koncert og totalinstallation.

“Teater Republique er stærkt animerede over igen at kunne tilbyde Heartlands gæster nogle af vores ypperste værker fra de sidste år. Begge Performed Talks er på hver deres måde er en hyldest til livet i al sin kompleksitet og rummer såvel den dybeste smerte som den højeste lykke, ensomhed, sygdom, seksualitet og humor. Fremført at nogen af de mest grandiose og generøse kunstnere bliver det en fucking fest,” udtaler Rikke Hedeager, teaterchef på Teater Republique om samarbejdet.

Samlet liste af navne tilføjet til Heartlands Talks-programmet:
Margrethe Vestager
Thomas Vinterberg
Alberte Winding
David Dencik
Ulla Terkelsen
Stéphanie Surrugue

Performed Talks – et format i samarbejde med Teater Republique
Jeanett Albeck
Emma Sehested Høeg

Pressefotos
Hent pressefotos her.

Flere offentliggørelser på vej
De kommende uger og måneder vil der løbende blive offentliggjort flere navne inden for både MUSIC, ART, TALKS og FOOD, der kan opleves på Heartland 2023. Festivalen finder sted fra torsdag den 8. juni til lørdag den 10. juni ved Egeskov Slot på Midtfyn.

BILLETSALG
Partoutbillet: 2.540 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (6-12 år): 840 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (0-5 år): 50 DKK ekskl. gebyr
Endagsbillet: 1.240 DKK ekskl. gebyr
Endagsbillet, børn (6-12 år): 350 DKK ekskl. gebyr
Endagsbillet, børn (0-5 år): 30 DKK ekskl. gebyr

OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas (v. eget telt, iglotelt, tenthouse eller caravan): 250 DKK ekskl. gebyr
Opslået iglotelt (2 pers.): 1.000 DKK ekskl. gebyr
Tenthouse (2 pers.): 2.540 DKK ekskl. gebyr
Caravanpas (uden strøm): 1.240 DKK ekskl. gebyr
Strøm til caravanpas: 940 DKK ekskl. gebyr
Mini Lodge (2 pers.): 5.940 DKK ekskl. gebyr
Boutique Tent (2-4 pers.): 6.940 DKK – 8.940 DKK ekskl. gebyr

Billetlink: www.heartlandfestival.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Kontakt
Presseansvarlig – HAVE Kommunikation & PR:
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48

Heartland:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk
Udviklings- og programdirektør: Janne Villadsen // janne@heartlandfestival.dk

Om Heartland
Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Her kombineres live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen og finder sted i slotsparken ved Egeskov Slot på Fyn.

Heartland finder sted næste gang d. 8. – 10. juni 2023.

Mere info om Heartland kan findes på www.heartlandfestival.dk

Heartland på de sociale medier
Facebook: @heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
Twitter: @heartlanddk
YouTube: Heartland Festival

Heartland er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Udvikling Fyn
Albani

Pressekontakt

Anja Linnet
Anja Linnet
PRESSEKONTAKT

anja@have.dk

Peter Pishai Storgaard
Peter Pishai Storgaard
PRESSEKONTAKT

peter.storgaard@have.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger HAVE Kommunikation & PR på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra HAVE Kommunikation & PR klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *