Den bygger på næsten 70 års historie og fascination, og nu er en ny generation af den legendariske SL klar til at fortsætte eventyret. Mercedes-AMG har udviklet den nye sportsvogn, som vender tilbage til sine rødder med en klassisk blød kaleche og en tæt forbindelse til motorsporten – og som samtidig byder på nyheder som hybridteknologi, firehjulstræk og en kabine med bagsæder.