Microsofts Bing og Eniro i strategisk samarbejde

Oprettet 04/07/2013 – 14:59

Eniro, Nordens førende lokale søgevirksomhed, og Microsofts Bing har indgået en aftale, som gør Eniro til autoriseret forhandler af Bings annonceløsninger i Sverige, Norge og Danmark.
Aftalen betyder, at Eniro styrker sit produktudbud på det digitale mediemarked og får et komplet udbud af annonceløsninger til sine skandinaviske kunder. Bing kan udnytte Eniros salgsorganisation til at få nye kunder.
”Med aftalen styrker vi vores position på det voksende marked for søgeordsannoncering. Samarbejdet med Bing betyder, at vi får et unikt produktudbud til små og mellemstore virksomheder. Kombineret med Eniros udbud af online-, mobil- og printannoncering får vores annoncører mulighed for at være synlige i flere kanaler, som bruges af deres kunder,” siger Stefan Kercza, adm. direktør i Eniro Danmark A/S.
Eniro har 400.000 annoncekunder i Skandinavien. Foruden Bing sælger Eniro også Google AdWords™ og søgeordsannoncering via medienetværket Open AdExchange samt Eniros eget Scandinavian Ad Networks. Eniro kan dermed rådgive små og mellemstore virksomheder om hele deres markedsføring via sine lokale brands, som i Danmark bl.a. omfatter Krak, De Gule Sider, Proff og Mostrup.
”Da Microsoft og Yahoo! gik i partnerskab, lovede vi at tilbyde et reelt alternativ til annoncører i hele verden. I de seneste måneder har Yahoo! Bing Network ekspanderet til syv nye europæiske markeder, inklusive Norden, og netværket dækker nu 22 markeder på tværs af fire kontinenter. Efterfølgende har vi arbejdet med lokale brands, bureauer og partnere som Eniro for at sikre, at at lokale annoncører kan realisere det fulde potentiale i vores attraktive brugergruppe,” siger Ulrik Krag, Country Manager, Microsoft Advertising.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *