Oprettet 01/07/2019 – 14:40
I uge 27 og 28 er omkring 30 børn fra Aarhus Kommune på ”Arkæologiskole” sammen med arkæologer fra Moesgaard Museum. Børnene deltager i en spændende udgravning ved Tranbjerg, hvor museet skal undersøge en boplads fra jernalderen. Her får børnene mulighed for at prøve en masse forskellige aktiviteter, der alle foregår i forbindelse med en udgravning.