Molslinjen køber ForSea – udvider netværket af ”flydende broer” mellem Danmark og Sverige

Med opbakning fra EQT Infrastructure har Molslinjen A/S indgået en endelig aftale om at købe ForSea fra Igneo Infrastructure Partners. ForSea er den eneste operatør af Roll-on/Roll-off-færger mellem Helsingør, Danmark og Helsingborg, Sverige. ForSea vil under nyt ejerskab og i samarbejde med Molslinjen fortsætte sin langsigtede vækst- og bæredygtighedsrejse i Norden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Molslinjen køber ForSea – udvider netværket af ”flydende broer” mellem Danmark og Sverige

Med opbakning fra EQT Infrastructure har Molslinjen A/S indgået en endelig aftale om at købe ForSea fra Igneo Infrastructure Partners. Fo…

ForSea
hero image
ForSea vil under nyt ejerskab og i samarbejde med Molslinjen fortsætte sin langsigtede vækst- og bæredygtighedsrejse i Norden.

Pressemeddelelse – 11 November 2022

Som den eneste operatør af Roll-on-/Roll-off-færger mellem Helsingør, Danmark og Helsingborg, Sverige, tilbyder ForSea færgeforbindelser via en enkelt færgerute strategisk placeret på det nærmeste punkt mellem de to lande (ca. 4 km). ForSea vil under nyt ejerskab og i samarbejde med Molslinjen fortsætte sin langsigtede vækst- og bæredygtighedsrejse i Norden.

Med opbakning fra EQT Infrastructure har Molslinjen A/S indgået en endelig aftale om at købe ForSea fra Igneo Infrastructure Partners. ForSea er den eneste operatør af Roll-on/Roll-off-færger mellem Helsingør, Danmark og Helsingborg, Sverige, og leverer færgeforbindelse via en enkelt færgerute strategisk placeret på det nærmeste punkt mellem de to lande (ca. 4 km). Som en ægte “flydende bro” er ForSea-færgerne en integreret del af det nordiske transportinfrastrukturnetværk og sejler seks millioner passagerer, en million personbiler og 450.000 lastbiler over sundet hvert år. Selskabet driver fem færger på tværs af ruten, hvoraf de to vigtigste er elektriske og en tredje er planlagt til eldrift – hvilket sætter en klar vej til fuld dekarbonisering af flåden inden for dette årti.

“ForSea er førende i sin branche og viser, at det er muligt at drive en bæredygtig færgerute, som samtidig skaber fremragende resultater. Bæredygtig transport er fremtidens model, og ForSea vil fortsætte arbejdet med at gå forrest i den grønne omstilling,” siger Kristian Durhuus, administrerende direktør i ForSea.

”Vi er utrolig stolte af, hvad ForSea er blevet og har opnået under vores otteårige ejerskab. En global sektorleder inden for CO2-neutralitet, en stærk og robust virksomhed, der er i stand til at modstå pandemier, og en moderne og pålidelig infrastrukturoperatør. ForSea har en stor fremtid foran sig,” siger Hamish Lea-Wilson, partner hos Igneo Infrastructure Partners.

Molslinjen blev købt af EQT Infrastructure i 2021, og virksomheden har cirka 1.200 ansatte. Hvert år transporterer Molslinjen omkring otte millioner passagerer via sine ni færgeruter på tværs af Danmark. EQT har stor erfaring med at udvikle virksomheder inden for transport og logistik med fokus på bæredygtighed og langsigtet ejerskab og stabilitet.

“ForSea er et attraktivt og veldrevet færgeselskab. ForSea og Molslinjen er begge vigtige transportforbindelser i Norden med et meget sammenligneligt udbud af services og ekspertise inden for deres respektive organisationer. Vi ser frem til et tæt samarbejde mellem Molslinjen og ForSea, hvor vi kan udveksle erfaringer og fortsætte vores arbejde med at blive en bæredygtig førende aktør i regionen,” siger Carsten Jensen, adm. direktør hos Molslinjen.

”ForSea er en førende aktør på det nordiske transportmarked og en del af den kritiske transportinfrastruktur. Som en flydende bro forbinder den store indenlandske befolkningsområder og virksomheder i Europa og forener Sverige med kontinentet. ForSea som førende operatør af elektriske færger, og deres investeringer i bæredygtighed er helt på linje med EQT’s investeringsmandat. Vi ser frem til at fortsætte med at investere i ForSea og støtte virksomheden på dens bæredygtighedsrejse,” siger Carl Sjölund, ansvarlig partner hos EQT.

Handlen er betinget af de svenske og danske konkurrencemyndigheders godkendelse og forventes afsluttet primo 2023. Parterne er blevet enige om ikke at oplyse salgsprisen.

Pressekontakter

Til Molslinjen: Jesper Maack, PR and communications manager jma@molslinjen.dk, +45 20 19 62 15

Til EQT: Press Office, press@eqtpartners.com, +46 8 506 55 334

Til ForSea: Press Office, presscontact@forseaferries.com

Til Igneo: Louise Collins, corpcomms@firstsentier.com

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største passagerfærgeselskab med over 1.200 ansatte og 15 skibe, der betjener over otte millioner mennesker om året på ni linjer, inklusive forbindelser til Sverige og Tyskland. Molslinjen driver i samarbejde med Herning Turist busser under mærket Kombardo Expressen på direkte busruter til/fra København – Aarhus, Aalborg, Randers, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne.

Mere info: www.molslinjen.dk

Om EQT

EQT er en formålsdrevet global investeringsorganisation med 114 milliarder EUR i aktiver under management. EQT-fonde har porteføljeselskaber i Europa, Asien-Stillehavsområdet og Amerika med en samlet omsætning på ca. EUR 29 milliarder og mere end 280.000 ansatte. EQT arbejder med porteføljevirksomheder for at opnå bæredygtig vækst, operationel ekspertise og markedslederskab.

Mere info: www.eqtgroup.com
Følg EQT på LinkedIn, Twitter, YouTube och Instagram

Om ForSea

ForSea driver Helsingør-Helsingborg færgeruten, Øresundregionens flydende forbindelse, med en flåde der består af fem færger. I 2019 transporterede ForSea 7 mio. passagerer og 1,3 mio. personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser og rutebiler. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 600 medarbejdere, som dagligt arbejder for en sikker, effektiv og bæredygtig forbindelse mellem Sverige og Danmark. Forbindelsen bidrager derudover med at skabe omkring 2.000 jobs i regionen

Mere info: www.forsea.dk

Om Igneo

Igneo Infrastructure Partners er et uafhængigt investeringsteam inden for First Sentier Investors Group. Igneo investerer i mellemstore infrastrukturvirksomheder af høj kvalitet i Storbritannien, Europa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Siden starten i 1994 har teamet arbejdet med porteføljeselskaberne med henblik på langsigtet og bæredygtig værdiskabelse gennem innovation og proaktiv formueforvaltning. Pr. 30. september 2022 har Igneo 24,1 milliarder EUR i forvaltet kapital fra mere end 120 institutionelle investorer globalt

Mere info: www.igneoip.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *