Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Musicals er danskernes ’frirum’ – midt i inflation og energikrise!

Pressemeddelelse – 7 December 2022

I en tid hvor nyhedsstrømmen byder på masser af udfordringer, søger danskerne i stigende grad oplevelser, der kan give dem en positiv og kærkommen ’pause’ i hverdagen. Særligt musicaloplevelser i selskab med andre, hvor musikken og den gode historie er i højsæde, er et hit!

Danskernes musicalforbrug vokser til trods for inflation og stigende priser. Det afslører en ny, stor undersøgelse om det danske musicalmarked, som Mikkel Rønnow Musicals står bag i samarbejde med analysevirksomheden Wilke, der har spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (1.972 danskere) om deres musicalvaner.

Undersøgelsen er godt nyt for musicalbranchen, som sammen med resten af kulturbranchen har haft nogle hårde år med faldende billetsalg og efterdønninger fra corona-pandemien.

Danskerne prioriterer musicals til trods for inflation
Undersøgelsen viser, at danskerne, til trods for stigende inflation og energiudgifter, forventer at bruge lige så mange penge (faktisk lidt flere) på oplevelser (teater, musik og restaurantbesøg) i 2023 som i 2022. 12% af danskerne over 18 år har set en musical inden for de seneste år – det svarer til 570.000 mennesker. I det kommende år forventer hele 19% af danskerne over 18 år at skulle opleve en musical. Det svarer til en stigning på 330.000 publikummer – og i alt hele 900.000 mennesker.

Publikum rejser gerne langt for en god oplevelse
Undersøgelsen viser også, at hverken pris eller afstand er væsentlige parametre i beslutningen om, hvorvidt man skal opleve en musical. Faktisk har en gennemsnitlig musicalgæst en transporttid på 66 minutter fra sin bopæl og til den forestilling, man har billetter til.

Danskerne elsker musicals
En særdeles opløftende konklusion på undersøgelsen er, at danskerne er vilde med musicals, som for de fleste bruges som en positiv pause i hverdagen og er en oplevelse, man kan glæde sig til. At opleve musicals med andre er en af de vigtigste faktorer for publikum, som næsten altid deler oplevelsen med andre (primært familie og venner) og ofte også kombinerer oplevelsen med et restaurantbesøg inden forestillingen.

Udover det positive ’feel good’-afbræk i hverdagen og den sociale oplevelse med venner og familie, så vægtes musikken og handlingen højt, når der købes billetter til en musical – højere end eksempelvis kendte skuespillere i castet eller velkendte, klassiske musicaltitler.

’Musical-genren har efterhånden vokset sig stor i Danmark, og derfor skylder vi os selv at gå analytisk til værks, når vi lancerer vores forestillinger. Jeg er personligt glad for at se, at publikum vægter musikken og den gode historie højt, for det er lige præcis de to kunstneriske elementer, som ligger vores hjerte allernærmest’ siger Mikkel Rønnow, der er direktør for Mikkel Rønnow Musicals, som lige nu producerer urpremieren på musicalen Margrethe med premiere 23. juni 2023 på Det Kgl. Teater.

Analysevirksomheden Wilke, der sammen med Mikkel Rønnow Musicals står bag undersøgelsen, ser positivt på, at musicalbranchen nu går endnu mere databaseret til værks, når de lancerer deres forestillinger.

’En undersøgelse som denne kan dels bekræfte nogle af de antagelser, man allerede har om det marked, man opererer i, men giver i lige så høj grad nogle indsigter, der kan hjælpe til med at målrette markedsføring, kommunikation og selve oplevelse til gavn for både publikum og producenten’, siger Carl Mikael Jespersen, Head of Consumer Goods hos Wilke.

Et uddrag af undersøgelsen er vedhæftet.

Mikkel Rønnow Musicals er et kommercielt teaterproduktionsselskab, der producerer store, klassiske musicals, senest blandt andet Chess og Atlantis i Tivoli og forbereder lige nu urpremieren på Margrethe på Det Kgl. Teater i 2023. Den store musikalske oplevelse er altid i centrum for Mikkel Rønnow Musicals og missionen er at forene et højt kunstnerisk niveau med en kommerciel forretning.

Wilke er et indsigts- og rådgivningshus, der hjælper virksomheder og organisationer i både ind- og udland med at få kundefokus til at ske, og skabe vækst gennem indsigter. Vi arbejder inden for tre kerneområder, herunder forretningsudvikling, customer experience management og tracking og har 70 dygtige specialister med på holdet.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst
Rikke Hesselholt // mail: Rikke@have.dk // Tlf: 28433893
Michael Feder // mail: Michael@have.dk // Tlf: 22434942

Relateret media

File format .png (13,8 KB)

File format .pdf (1,05 MB)

Pressekontakt

Michael Feder
Michael Feder
PRESSEKONTAKT

michael@have.dk

Rikke Hesselholt
Rikke Hesselholt
PRESSEKONTAKT

rikke@have.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger HAVE Kommunikation & PR på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra HAVE Kommunikation & PR klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *