Nestlé Health Science lancerer Resorb væskeerstatning

Oprettet 01/11/2012 – 16:00

Vintermånederne er ikke bare højsæson for diarré og opkast, men når vintermånedernes nytårsforsætter skal indfries med mere motion og en sund livsstil, skal der ekstra fokus på at at holde kroppens naturlige salt- og væskebalance i topform.
Ved diarré, opkastning eller ved anden kraftig transpiration mister kroppen væske og vigtige salte som kan føre til afmatning og dehydrering. ResorbTM er en receptfri væskeerstatning, som genskaber salt og væskebalancen, hvilket gør det nemmere at komme til kræfter igen. Rersorb er en nyhed herhjemme, men har været på markedet siden 1990’erne i bl.a. Sverige.
Resorb er udviklet med udgangspunkt i World Health Organisations (WHO) anbefaling for effektiv genskabelse af kroppens salt- og væskebalance og er dermed udviklet for at undgå dehydrering.
Diarré & Opkastninger
De fleste tilfælde af akut diarré, utilpashed og opkastninger skyldes en virusinfektion eller madforgiftning. En madforgiftning forårsages oftest af bakterier i kosten og man kan få symptomer allerede 1-2 timer efter smitten. Madforgiftning skyldes som regel dårlig hygiejne i forbindelse med håndtering af fødevarerne eller dårlig køkkenhygiejne. Diarré og opkastninger er en del kroppen naturlige forsvar for at skille sig af med bakterierne, men efter den akutte fase med opkastninger og diarré er det vigtigt at væskebalancen genoprettes. Hvis du har diarré i længere tid, kan det skyldes overfølsomhed eller intolerance over for bestemte madvarer og du bør derfor konsultere din læge.
Den største risiko ved diarré og opkastninger er dehydrering og saltmangel, og det er derfor vigtigt at tilføre kroppen væske. ResorbTM er dermed god at have som en del af dit ”hjemmeapotekt” og god af have i kufferten på rejser til lande med en anden mad- og bakteriekultur, end vi er vant til.
Bemærk! Hvis du har mistanke om en overfølsomhedsreaktion, skal du søge læge. Som forælder skal du være opmærksom på, at børn med diarré og opkastninger nemt bliver dehydrerede. Resorb kan anvendes til børn fra 3 år.
Anvendelse
Ved diarré og kraftige opkastninger kan væske- og salttabet afhjælpes med væskeerstatning. Efter den første akutte fase med voldsomme opkastninger kan du anvende ResorbTM der vil hjælpe med at holde væsken i dig.
Dag 1-3: I de første 4-8 timer kan du drikke ca. 1 liter ResorbTM væskeerstatning (eventuelt i små slurke). Forsøg at indtage små portioner almindelig mad. Undgå stærkt fiberholdige fødevarer, idet de bidrager til lind afføring. Hvis problemerne fortsætter, så supplér med 100-200 ml ResorbTM væskeerstatning efter hvert toiletbesøg. Dag 4: Søg læge eller skadestue, hvis tilstanden forværres, eller væsketabet er stort.
Hjælper med at genoprette Væskebalancen efter fysisk aktivitet
Under hårdt fysisk arbejde eller intensiv træning i varmt klima skal kroppen have tilført store mængder væske for at klare strabadserne. Væsketabet via sved og udåndingsluft kan nå helt op på 2 liter i timen. Selv ved let træning kan der opstå symptomer på væskemangel. Større væsketab nedsætter præstationsevnen betragteligt, men selv mindre væskemangel mindsker evnen til at præstere maksimalt.
Anvendelse
Ved fysisk aktivitet bør du indtage samme mængde væske, som du taber. Ved længerevarende aktivitet er det vigtigt, at du drikker undervejs. Ved aktivitetens afslutning kan du med fordel drikke et stort glas vand tilsat 2 tabletter ResorbTM for hurtigt at genoprette kroppens naturlige saltbalance.
DOSERING
1 tablet Resorb opløses i 120 ml vand (eller 2 tabletter i et almindeligt drikkeglas).
Du kan købe Resorb med hindbærsmag på apoteket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *