Ny MusiCure udgivelse: MusiCure 8 PEACE

Oprettet 24/10/2008 – 13:20

Ny forskning viser at musikken nedsætter kroppens produktion af stresshormonet cortisol
En netop offentliggjort artikel i det amerikanske lægefaglige tidsskrift ’Heart & Lung – The journal of Acute and Critical Care’ præsenterer nye forskningsresultater som viser en signifikant nedsættelse af stresshormonet cortisol ved supplerende behandling med musik hos patienter som har gennemgået bypass og hjerteklap hjerteoperationer. Projektleder og forfatter til artiklen er Nordens førende forsker indenfor området klinisk forskning af musiks effekt på patienter: Assisterende professor Ulrica Nilsson, PhD, RNA på Örebro Universitetssygehus.
Den anvendte musik i undersøgelsen var udvalgte afsnit af komponisten Niels Eje’s specielt designede ’MusiCure’ program.
Resultatet af studiet
Hjertepatienter på Örebro Universitetssygehus blev efter operation opdelt i to grupper: musik og ikke-musik. I Musik-gruppen, som oplevede 30 minutters musikbehandling i hvileperioden efter operationen, kunne forskerne ved analyse af blodprøver konstatere et markant fald i kroppens produktion af stresshormonet cortisol, som lå ca. en tredjedel under kontrolgruppens patienter der ikke oplevede musik i hvileperioden.
En mere detaljeret beskrivelse af dette kliniske studie er beskrevet i ’abstract’ fra artiklen i Heart & Lung tidsskriftet, og den fulde artikel kan også rekvireres via Elsevier på dette link:
http://www.heartandlung.org/article/S0147-9563(08)00140-4/abstract
Ny udgivelse: MusiCure PEACE
Denne nye CD udgivelse er inspireret af fredfulde og meditative oplevelser i naturen. Komponisten Niels Eje har her fokuseret specielt på fire meget intense og forskellige stemningsbilleder, som hver på sin måde fremkalder en følelse af fred i sindet og sjælen:
En tidlig vindstille sommermorgen ved fjorden; det storslåede vidtstrakte savannelandskab; de smukke tavse snefnug som blidt daler til jorden; og en fredelig aftenstund hvor fuglene synger solen ned og giver plads til månens atmosfærefulde dragende lys.
Niels Eje udtaler:
”Grundmaterialet til denne og de øvrige udgivelser i serien er skabt gennem mere end ti års forskning og udvikling, og i løbet af årene er musikken løbende blevet anvendt og afprøvet i mange forskellige sammenhænge, hvor jeg, og de øvrige som medvirker til skabelsen af denne musik, har modtaget værdifulde tilbagemeldinger og inspirerende feedback fra bl.a. patienter og andre som har stort behov for effektivt redskab til behandling af stress”
Om MusiCure musikken
Komponisten Niels Eje har siden 1998 arbejdet med skabelsen af det specielt designede musikprogram MusiCure, som i samarbejde med forskere er baseret på videnskabelig forskning i effekten af musik på sygehuspatienter. Direkte feedback og målinger fra en række forskellige behandlingssituationer danner grundlag for udarbejdelsen af denne musik, som i dag anvendes overalt i sundhedssektoren, samt af private klinikker og forbrugere i hele verden.
MusiCure musikken forhandles som CD serie eksklusivt af apotekerne i Danmark, Norge og England.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *