Danskerne bakker op om landbruget – men er splittede om den grønne vej

En ny, landsdækkende rapport fra Aarhus Universitet tegner et skarpt billede af danskernes holdninger til landbrug, klima og natur. De fleste danskere mener, at landbruget er helt centralt for Danmark – men der er markante skel mellem by og land, når det gælder, hvordan omstillingen skal ske, hvem der skal betale prisen, og hvor meget landbrugsjord der kan frigives til natur.

80 %: Landbruget er afgørende for Danmark

Rapporten “A People’s Perspective on the Green Agriculture and Food Transition and the Green Tripartite Agreement in Denmark” bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 2.505 danskere, gennemført i november 2025.

Et hovedfund er den brede opbakning til landbrugets samfundsmæssige betydning:

• 80 % af respondenterne er enige i, at landbrugs- og fødevaresektoren er vigtig for Danmark.
• Danskerne undervurderer dog, hvor stor en del af landet der dyrkes: I gennemsnit anslår de 48 % af Danmarks areal som landbrugsjord, mens det faktiske tal ligger tæt på 60 %.
• Spurgt direkte om, hvor meget landbrugsjord Danmark bør bruge, lander gennemsnittet på 55 % – altså et ønske om en moderat reduktion.

Den første dybe indsigt er derfor, at der både er stor symbolsk opbakning til landbruget og samtidig en villighed til at frigive noget areal til andre formål, for eksempel natur, klima eller rekreative områder. Mange danskere ønsker ikke et markant opgør med landbruget, men snarere en forsigtig justering.

Teknologi og omlægning af produktion trækker mest opbakning

Rapporten viser, at danskerne generelt ikke er imod en grøn omstilling af landbruget – men støtten afhænger af, hvordan omstillingen konkret ser ud, og hvem der bliver ramt.

• Lidt over 60 % mener, at teknologiske løsninger bør bruges til at gøre landbruget grønnere og mere effektivt.
• Der er relativt bred opbakning til at omlægge produktionen mod fødevarer med lavere klima- og miljøaftryk.
• Reduktion af landbrugsarealet er derimod langt mere kontroversiel – især for borgere i landområder.

Den anden dybe indsigt er, at danskerne foretrækker teknologiske og produktionsmæssige løsninger frem for store arealindgreb. Det indikerer, at politiske tiltag, der satser på innovation, effektivisering og nye produktionsformer, har bedre chancer for bred folkelig opbakning end tiltag, der hurtigt ændrer landskabet eller begrænser driftsmulighederne for landmænd.

By mod land: Uenighed om byrder og muligheder

Et centralt tema i undersøgelsen er forskellen mellem by- og landområder. Her står fronterne tydeligt:

• Borgere i landområder er markant mere bekymrede for, at den grønne trepartsaftale vil lægge en uforholdsmæssig stor byrde på landmændene.
• Borgere i byerne oplever i højere grad omstillingen som en kilde til nye muligheder – fx grønne jobs, mere natur og bedre miljø.
• Landdistrikter vægter retfærdighed og lokal påvirkning højere, mens byboere ofte ser omstillingen i et mere nationalt eller globalt perspektiv.

Her ligger den tredje dybe indsigt: Udfordringen handler ikke kun om klima og teknologi, men om oplevet retfærdighed. Hvis landdistrikter oplever, at de afleverer jord, arbejdspladser og tryghed, mens gevinsterne primært havner i byerne, vil modstanden vokse – uanset om CO₂-regnskabet ser godt ud på papiret.

Forurening vægtes højere end klima

Rapporten afdækker også, hvilke miljøproblemer danskerne er mest bekymrede for. Her er prioriteringen overraskende klar:

• Kemisk forurening ligger helt i top på bekymringslisten.
• Forurening, der påvirker vandkvaliteten i vandløb, fjorde og havet, rangeres ligeledes højere end både klimaforandringer, biodiversitet og naturbeskyttelse.

Det udfordrer en del af den offentlige debat, hvor klima ofte fylder mest. I hverdagen er det synlige og konkrete – drikkevand, bademuligheder, lokale vandløb og fjorde – tilsyneladende vigtigere for mange borgere end abstrakte temperaturstigninger.

For politiske beslutningstagere og landbrugets organisationer peger det på et klart spor: tiltag, der dokumenterbart reducerer forurening af vandmiljø og grundvand, vil ramme direkte ind i befolkningens højeste bekymringer.

Hvad danskerne mener, landmænd først og fremmest skal levere

Undersøgelsen beder også danskerne om at forholde sig til landmændenes ansvar. Her er svaret tydeligt:

• Hovedopgaven er at producere sikre, sunde, kvalitetsprægede og bæredygtige fødevarer.
• Dyrevelfærd ligger også højt på listen over, hvad borgerne forventer.
• Beskyttelse af miljøet og håndtering af klimaforandringer ses som mindre centrale ansvarsområder for den enkelte landmand.

Samtidig vurderer danskerne, at følgende aktører bør have ansvar for Danmarks natur- og landbrugsarealer:

• Landmænd: 35 % af ansvaret
• Kommuner: 28 %
• Danmarks Naturfredningsforening: 24 %

Det viser, at befolkningen ser omstillingen som et delt ansvar. Landmændene står fortsat centralt, men de forventes ikke at bære byrden alene. Kommuner og civilsamfundsorganisationer skal spille en aktiv rolle, både i forvaltning og i konkrete projekter.

Fødevare­sikkerhed: Naturressourcer og vejrekstremer som trussel

Når det gælder fremtidens fødevareforsyning, peger danskerne især på to risikofaktorer:

• Nedbrydning af naturressourcer – fx udpining af jord, faldende biodiversitet og forringet vandkvalitet.
• Ekstreme vejrhændelser – som tørke, skybrud og storme, der direkte kan ramme høstudbytte og produktion.

Det understøtter billedet af en befolkning, der forbinder fødevaresikkerhed med både miljø- og klimarisici. Forbruget skal være trygt i dag, men også robust over for fremtidens forandringer.

Tidlig information og lokal værdi er nøglen i nye projekter

Et af de mest handlingsrettede fund i rapporten er, at danskerne lægger stor vægt på tidlig og gennemsigtig information, når der sættes gang i lokale projekter under den grønne omstilling.

• Borgere ønsker at blive informeret tidligt i processen – ikke først, når beslutningerne reelt er taget.
• Projekter skal skabe tydelig værdi for det lokale område, ikke kun for klima- eller naturmål på landsplan.
• Dette ønske er stærkest i landområder, hvor borgerne i forvejen føler sig tættest på konsekvenserne af nye tiltag.

Det knytter an til retfærdighedsperspektivet: Jo tidligere inddragelse, jo større oplevelse af fairness og medejerskab. Og uden lokalt ejerskab risikerer selv veldesignede klima- og naturprojekter at møde massiv modstand.

Hvilke politiske værktøjer danskerne faktisk støtter

Rapporten undersøger også, hvilke konkrete politiske virkemidler danskerne kan bakke op om. Her er forskellene markante:

• Momsfritagelse på mere bæredygtige fødevarer – fx frugt og grønt – får den største opbakning.
• Andre økonomiske incitamenter, der gør det lettere og billigere at vælge klimavenlige varer, har også bred støtte.
• Grønne afgifter på fødevarekøb er det mest upopulære værktøj – det eneste forslag, hvor modstanden er større end opbakningen.

Den fjerde dybe indsigt er, at danskerne hellere vil belønnes for grøn adfærd end straffes for dårlig. Politisk set peger det på, at afgifter direkte på indkøbskurven er et konfliktfyldt spor, mens skatte- og afgiftslettelser på grønnere alternativer kan opnå et bredere folkeligt mandat.

Fordeling af byrder og gevinster: Kernen i den folkelige accept

Samlet tegner rapporten et tydeligt billede af, hvilke betingelser der skal være opfyldt, hvis omstillingen af landbruget skal have opbakning:

• Byrder og omkostninger skal opleves som rimeligt fordelt mellem by og land, producenter og forbrugere.
• Gevinsterne – renere vand, mere natur, nye arbejdspladser – skal være synlige lokalt, ikke kun i nationale klimaregnskaber.
• Processerne skal være gennemsigtige, med tidlig information og reel inddragelse af de mennesker, der berøres direkte.

Det betyder også, at tekniske aftaletekster og nationale mål ikke er nok i sig selv. Uden tydelig kommunikation om, hvad den grønne omstilling betyder i hverdagen for en familie i en landsby eller en forbruger i storbyen, risikerer projekterne at miste legitimitet.

Hvad rapporten kan bruges til – for politikere, landmænd og kommuner

Undersøgelsen er en del af projektet Green Transition Index ved Aarhus Universitet og er gennemført af MAPP Centre og Land-CRAFT. Data er indsamlet af Norstat blandt 2.505 danskere, udvalgt, så stikprøven afspejler befolkningen i køn, alder og region.

Rapportens resultater giver et konkret afsæt til beslutningstagere på flere niveauer:

• Landmænd får et klarere billede af, hvad forbrugere og borgere forventer: sunde, sikre produkter, høj dyrevelfærd og mindre forurening – samtidig med, at ansvaret for naturen skal deles med myndigheder og civilsamfund.
• Kommuner kan bruge resultaterne til at designe lokale projekter, hvor tidlig borgerinddragelse og lokale gevinster er integreret fra start.
• Politikere og myndigheder får evidens for, hvilke reguleringsværktøjer der har størst folkelig legitimitet, og hvor modstanden koncentreres.

Næste skridt: Fra tal til konkrete beslutninger

Rapporten gør det tydeligt, at den danske befolkning ikke står i vejen for at omlægge landbruget i en grønnere retning. Men vejen skal tilrettelægges, så retfærdighed, lokal indflydelse og synlige forbedringer følger med de nye krav og teknologier.

For alle aktører – fra folketingspolitikere til lokale landmænd og kommunalbestyrelser – er opgaven nu at omsætte denne viden til konkrete beslutninger: Hvilke teknologier skal prioriteres? Hvordan sikres renere vand og færre kemikalier i miljøet? Hvordan fordeles ansvar og omkostninger, så både land og by kan se sig selv i aftalerne?

Den fulde rapport fra Aarhus Universitet giver flere detaljer, data og anbefalinger. For alle, der arbejder med landbrug, klima eller lokal udvikling, er den et oplagt sted at starte, hvis den næste runde beslutninger skal bygge på mere end mavefornemmelser.