Nyd udelivet og hold varmen inde med højisolerende facade-foldedør

Oprettet 01/11/2012 – 15:00

Lacuna facade-foldedøren åbner helt op til terrassen og isolerer så effektivt, når den er lukket, at hele stuen er varm og behagelig
Nyd udelivet og hold varmen inde med højisolerende facade-foldedør
Nu kan man åbne helt op til terrassen eller altanen, så udelivet kan nydes hele sommerhalvåret – og samtidig få det lunere inde om vinteren, fordi foldedøren er så tæt og højisolerende, at den er godkendt til passivhuse.
Normalt betyder store glasarealer ud mod terrasse og have, at man om vinteren kan mærke kulden et stykke ind i stuen. Det problem undgår man med den dansk designede Lacuna facade-foldedør, der produceres i Langeskov på Fyn, og er en lavenergiløsning af høj kvalitet.
– Med U-værdier helt ned til 0,6 bruges vores foldedør blandt andet på Færøerne, i Grønland, Skotland, Norge og andre steder, hvor det er rigtig koldt. Den isolerer så effektivt, at det er behageligt at være overalt i inderummet – også få cm fra glasset, fortæller direktør Henrik Brunsø.
Lavenergi og max. tæthed
Foruden at have 3 lag energiglas og dobbelte tætnings-lister er foldedøren helt tæt, fordi den er fremstillet af varmebehandlet lamineret bøg – eller mahogni og eukalyptus, hvis man vælger olieret træ. Det er hårde og formstabile træsorter, der forbliver uændrede sommer og vinter. Derfor binder døren aldrig, men er nem at åbne og lukke.
– Modsat hæve-skydedøre, hvor døren kan veje op mod 200 kilo, får man her en helt almindelig dør eller dobbeltdør ud mod sin terrasse eller altan. Som også børn og ældre let kan betjene, siger Henrik Brunsø.
– Hængsler og greb er af syrefast rustfrit stål. Lacuna anvender kun træsorter, der er FSC-certificerede som bevis på bæredygtighed. De er i øvrigt så langtidsholdbare på grund af varmebehandlingen, at der ikke skal males i de første 20-30 år.
Sommerglæder og vinterhygge
Lacuna foldedøren er designet, så den har en åbning på 90% i modsætning til en hæve/skydedørs 45%. Det giver større glæde af terrasse og have.
– Man gør hele terrassen til en del af sin stue eller køkken-alrum. Kan nyde solen, udsigten, sine krukker, blomster og lyden af solsorten. Og gøre sit indekøkken til udekøkken. Det er livskvalitet, som boligejere ønsker sig og gerne vil betale for, siger Henrik Brunsø.
– Om vinteren kan man opleve at sidde i t-shirt og læse avis i den lune stue, mens børnene leger lige op ad
foldedøren, hvor der ligger sne på den anden side af glasset. Det smelter ikke, fordi isoleringen er så effektiv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *