Nyt hus producerer gratis grøn el og varme

Oprettet 07/12/2011 – 12:07

Nye typehuse fra Boel Living har solceller på taget, som gratis dækker familiens forbrug af el og varme. Dermed reduceres de faste udgifter væsentligt og giver luft i budgettet.
De ligner ethvert andet moderne hus – med højt til loftet og store vinduer, der lukker dagslyset ind, en funktionel og fleksibel planløsning, god akustik og behageligt indeklima.
Det er da også kun taget med solcelleanlægget, der røber, at de nye Plus Energihuse fra Boel Living er i en klasse for sig – helt bogstaveligt i en energiklasse ud over det sædvanlige.
Husene er udført som lavenergihuse med bl.a. 3-lags-termovinduer. Dermed kan solcellerne på taget producere grøn CO2-fri energi nok til at forsyne en familie på fire personer med gratis strøm i kontakterne, en behagelig temperatur, varmt vand i hanerne og et sundt indeklima i kraft af automatisk boligventilation.
Resultatet er, at man fuldstændig kan undgå el- og varmeregninger, der traditionelt udgør et beløb på den forkerte side af kr. 20.000 årligt. Besparelsen kan man jo så vælge at bruge til at betale et tilsvarende større afdrag på boliglånet – eller til at få ekstra luft i budgettet.
Et Plus Energihus fra Boel Living på 153 kvm. giver familien hall, stue, køkken/alrum, soveværelse, tre store værelser og to badeværelser og fås fra blot kr. 1.465.000 Huset betales først ved indflytning.
Plus Energihusene leveres komplet med køkken og hvidevarer, ligesom der er badeværelsesinteriør, armaturer, sanitet og vaskemaskine. Man kan desuden sætte sit eget præg på husenes indretning og udseende. For eksempel trægulve i ask, eg eller fyr, ligesom man kan vælge facadeløsninger i sortmalet granbeklædning, teglsten, hvid puds, koksgrå fibercement eller tækkespån i gran.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *