Økologi til det mexicanske måltid

Oprettet 05/12/2011 – 16:07

Danske forbrugere er verdensmestre i økologi. Trods krisetider ryger økologiske varer i stor stil ned i indkøbskurven. I gennemsnit bruger vi over 1.000 kroner om året på økologiske fødevarer, og både forbruget og udbuddet af økologi er i konstant vækst.
Blandt andet er flere mere ’eksotiske’ økologiske fødevarer og ingredienser kommet til. Heriblandt basisprodukterne til en vellykket mexicansk middag, hvor Santa Maria som den eneste producent tilbyder basisprodukter til en komplet økologisk Tex Mex-middag.
”Mexicansk mad er blevet rigtig populær i mange danske familier. Det er nem, sund mad og ikke mindst børn sætter pris på, at de selv er med til at lave deres mad. Som et ekstra tilbud til de mange, der foretrækker økologiske varer, har vi lavet en serie økologiske basisprodukter til det gode mexicanske middagsbord,” siger Tommy Rugaard, adm. direktør i Santa Maria Danmark.
Santa Marias økologiske Tex Mex-serie består af fire populære ingredienser.
Organic Multigrain Tortilla er en økologisk tortilla med lindfrø, havre og surdej. Pandekagen er fremstillet af økologiske råvarer. Den er rig på omega -3 fra rapsolie og B-glucaner fra havre.
Organic Tortilla Chips er sprøde økologiske majschips, fremstillet af økologisk majsmel.
Organic Taco Spice Mix er lavet af økologiske råvarer med lavt salt- og sukkerindhold. Varen indeholder kun 7% sukker og 15% salt.
Organic Taco Sauce er baseret på økologiske råvarer og har en frisk karakteristisk tomatsmag med medium stærk chilistyrke.
Øko-FairTrade krydderier
Ud over sin økologiske Tex Mex-serie producerer Santa Maria også en stribe økologiske og Fairtrade-mærkede krydderier. I alt er 15 krydderier mærket Organic og certificeret økologiske. Heraf bærer seks af krydderierne desuden Fairtrade-mærket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *