Oprettet 07/12/2011 – 12:07
Når det brænder på inde på Rød Stue, slipper de fleste ledere alt, hvad de har i hænderne og giver en hjælpende hånd med på gulvet. Men ikke Annibett Petersen, der er pædagogisk leder i Molevitten i Roskilde. Hun bliver i lederstolen – og med personalets fulde opbakning.
”Det handler om at kende sin rolle – også i pressede situationer. For selvfølgelig har jeg stadig timer ´på gulvet´. Men jeg er blevet meget mere skarp på min lederrolle – og leder hele tiden, hvad enten jeg sidder på kontoret eller er ude på stuerne i forbindelse med vikardækning. Det har blandt andet resulteret i, at jeg har fået skabt mere tid til at udvikle institutionen.” Det fortæller Annibett Petersen, der for seks måneder siden tog sin lederrolle op til revision.
Gik fra fire ledere til én
Daginstitutionsområdet er et af de steder, der har oplevet nedskæringer – og, vil mange nok påstå, forringelser for både børn og voksne. ”Men situationen bliver ikke anderledes. Vi får ikke mere tid, færre børn eller flere ressourcer. Vi må handle ud fra den situation, vi er i”, fortæller Annibett Petersen, der efter sammenlægningen af to institutioner pludselig stod alene med ledelsesansvaret. I maj 2011 kontaktede hun derfor ledelseskonsulent, Anne Chabert.
”Selvom jeg har været leder i en årrække og har mange ledelsesværktøjer i hånden, var det her en helt ny situation”, forklarer Annibett Petersen. ”Selv en god områdeleder kan ikke erstatte den daglige sparring med dine kolleger, som efter sammenlægningen kun var mig selv. Samtidig var jeg det meste af tiden mere brandslukker end fyrtårn for institutionen. Jeg var på arbejde 24 timer i døgnet, fordi jeg bare så gerne ville have det her til at lykkes for både børn, personale, forældre og mig selv som leder. Men jeg oplevede også, at jeg var mere kollega med end leder for mit personale. Det skabte forvirring og usikkerhed hos personalet om Molevittens retning – og dermed om deres egen rolle i hverdagen.”
Ledelse er et håndværk, der skal vedligeholdes
Annibett Petersen valgte derfor at finpudse sine ledelsesværktøjer og gennemgik et seks måneders intensivt lederuddannelsesforløb med Anne Chabert som personlig sparringspartner på sidelinjen. ”Det har givet mig helikopterperspektivet tilbage og værktøjerne til at blive den leder, jeg i virkeligheden ved, jeg er. Jeg har lært at planlægge min tid optimalt, har fået skabt visioner og 2012-mål for institutionen – og kommunikeret det ud til både personale og forældre. Jeg har fået min energi tilbage og større ro i hverdagen, som forplanter sig ud i hele institutionen. Der er lang vej endnu, men vi er godt på vej til at blive en homogen institution, der ved, hvor vi skal hen – og det giver tryghed for både børn og voksne”, forklarer Annibett Petersen, som blandt andet har indført forventningssamtaler med sit personale.
”Da jeg præsenterede personalet for Molevittens visioner og 2012-mål, fandt jeg ud af, at de havde forskellige opfattelser af det, jeg fortalte. I forlængelse af en personaledag i juni, hvor målet var at sikre, at alle havde den samme forståelse for institutionens visioner og mål, er jeg lige nu i gang med at holde forventningssamtaler med hver enkelt medarbejder. På den måde får vi skabt fælles retning for og commitment til udviklingen i Molevitten. En ting, jeg især har taget til mig fra uddannelsesforløbet er, at min vigtigste lederrolle er at gøre institutionen her til et sted, kommunen, personalet og forældrene kan være stolte af. Og den rolle kan jeg kun udfylde, når jeg sidder i lederstolen”, lyder det afsluttende fra Annibett Petersen.