Rigsrevisionen retter hård kritik af politiets henlæggelse af straffesager

Massiv gennemgang af politiets praksis tvinger ændringer igennem

Rigsrevisionen har i to nye beretninger rettet skarp opmærksomhed mod politiets praksis for at afslutte straffesager uden sigtelser. Kritikken går både på sager om personfarlig kriminalitet og om økonomisk kriminalitet, hvor en betydelig del af anmeldelserne aldrig når til egentlig efterforskning eller tiltale.

Behandlingen af straffesager er en kerneopgave for politiet, og kritikken rammer derfor direkte ind i troværdigheden bag retshåndhævelsen. Rigspolitiet anerkender, at stigende sagsmængder, mere kompleks økonomisk kriminalitet og nye digitale kriminalitetsformer udfordrer prioriteringerne i hverdagen – men lover samtidig konkrete forbedringer.

Over 600.000 anmeldelser – og langt fra alle bliver efterforsket

Politiet modtager hvert år mere end 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold. Sagerne spænder fra drab, grov vold og organiseret bedrageri til mindre alvorlige forhold som uorden, butikstyveri og mindre samhandelsbedragerier på nettet.

Årligt rejser politiet mere end 400.000 sigtelser, men en meget stor del af anmeldelserne ender alligevel med at blive afsluttet uden sigtelse. Det sker gennem henlæggelse, når politiet vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede eller fortsætte en efterforskning.

Henlæggelse kan blandt andet ske, hvis:

• der ikke vurderes at være begået noget strafbart forhold
• der mangler tilstrækkelige beviser
• sagens alvor ikke står mål med det ressourceforbrug, en efterforskning vil kræve (proportionalitet)

Netop krydspresset mellem sagens alvor, bevismuligheder og politiets begrænsede ressourcer er omdrejningspunktet for den kritik, Rigsrevisionen har rejst.

Rigsrevisionens kritik: Risiko for uens praksis og svigt af ofre

Selve beretningerne peger ifølge Rigspolitiet på en række problemområder i håndteringen af både personfarlige sager og økonomiske sager. Kritikken kan sammenfattes i tre hovedspor:

• Uensartethed på tværs af landet: Sager med samme karakter kan ende forskelligt, alt efter hvilken politikreds der behandler dem.
• Risiko for utilstrækkelig efterforskning: Nogle sager ser ud til at blive henlagt, før relevante efterforskningsskridt er afprøvet.
• Mangelfuld dokumentation af prioriteringer: Det er ikke altid tydeligt, hvorfor en sag er prioriteret ned eller afsluttet, og hvordan hensynet til ofre og samfund er vægtet.

For ofre for kriminalitet betyder det, at oplevelsen af retfærdighed kan variere markant. To borgere med næsten identiske oplevelser kan ende med vidt forskellige forløb – alene fordi deres sager behandles forskelligt i forskellige kredse.

Politiet: Prioritering er nødvendig – men skal være tydelig og legitim

Politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, understreger, at prioritering ikke er et valg, men en nødvendighed i den daglige drift:

“I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,” siger hun og peger på, at det gælder både i sager om personfarlig og økonomisk kriminalitet.

Hun betoner, at alle straffesager skal gennemgå en konkret vurdering, hvor tre hensyn altid indgår:

• sagens alvor
• bevismulighederne
• ressourceforbruget

Praktisk betyder det, at politiet sætter langt flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end et mindre håndgemæng i nattelivet. Men Rigsrevisionens gennemgang rejser spørgsmålet, om denne prioritering altid sker på en tilstrækkeligt gennemskuelig og ensartet måde – og om nogle sager, især de mere komplekse økonomiske og digitale, falder for tidligt ned mellem stolene.

Dybere udfordringer: Digitalisering og eksplosiv vækst i økonomisk kriminalitet

Rigspolitiet anerkender åbent, at især udviklingen inden for økonomisk kriminalitet og digitale muligheder har skubbet systemet til kanten. Tre dybe strukturelle udfordringer tegner sig tydeligt:

1. Kompleksitet og specialisering

Store sager om organiseret økonomisk kriminalitet, kryptovaluta, internationale overførsler og avanceret IT-bedrageri kræver specialiseret viden og tung efterforskning. Få efterforskere har tid og kompetencer til at håndtere den samlede kompleksitet, hvilket øger risikoen for, at mindre, men beslægtede sager prioriteres lavere eller henlægges hurtigere.

2. Ressourcekamp mellem sikkerhed og hverdagskriminalitet

Rigspolitichef Thorkild Fogde peger på, at sikkerhedsopgaver fylder stadig mere. Terrortrusler, større demonstrationer, grænsekontrol og beskyttelse af kritisk infrastruktur trækker mange betjente og efterforskere væk fra klassisk straffesagsarbejde. Konsekvensen er, at hverdagskriminalitet og økonomiske sager kan opleves som nedprioriteret – også selv om de fylder meget i borgernes hverdag.

3. Dokumentations- og styringsproblemer

Når sager henlægges med begrundelser, der ikke er tydeligt dokumenteret, bliver det svært at efterprøve, om afgørelsen hviler på en faglig prioritering eller på ren kapacitetsmangel. Det svækker både den interne læring og borgernes mulighed for at forstå systemet.

Statsadvokaternes tilsyn i 2025: Første advarsel før Rigsrevisionens kritik

Allerede i 2025 gennemførte statsadvokaterne en række tilsynsundersøgelser, der pegede på forbedringspunkter i politiets håndtering af straffesager. Politidirektør i Rigspolitiet, Lene Steen, fortæller, at politiet siden da har arbejdet konkret med disse punkter.

“Derudover har vi i Rigspolitiet påbegyndt en omfattende efterforskningsanalyse, som skal medvirke til at højne den faglige kvalitet og effektivitet af efterforskningsarbejdet generelt,” siger hun.

Analysen skal blandt andet:

• skabe større ensartethed i efterforskningen på tværs af politikredse
• afdække og udbrede best practice-metoder
• styrke brugen af fælles værktøjer og standarder for sagsstyring

Der er altså allerede sat et spor i gang, som Rigsrevisionens beretninger nu accelererer og skærper fokus på.

Rigspolitiet: Kritikken er ikke hele billedet – men tages alvorligt

Rigspolitiet mener ikke, at revisionsberetningerne på alle punkter giver et fuldstændigt dækkende billede af politiets samlede indsats. Alligevel lægger ledelsen ikke afstand til selve kernen i kritikken – og vil arbejde videre med anbefalingerne.

Rigspolitichef Thorkild Fogde fremhæver, at opgaven både er at fastholde det, der allerede fungerer, og samtidig målrettet forbedre områder, hvor praksis halter:

“Politiet skal altid være klar til at blive set efter i kortene. I en usikker verden, hvor blandt andet sikkerhedsopgaver sluger en stadig større del af politiets tid, er det ekstra vigtigt, at vi også fastholder et tydeligt fokus på borgernes forventninger til vores behandling og opklaring af den kriminalitet, som de oplever i hverdagen.”

Han lægger samtidig vægt på, at prioriteringerne bag henlæggelser skal være legitime og forståelige:

“Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,” siger han.

Tre centrale indsigter: Hvad Rigsrevisionens kritik reelt betyder

Set fra et samfundsperspektiv peger sagen om kritik af politiets henlæggelse af sager på tre dybere indsigter i retssystemets funktion:

1. Retssikkerhed handler også om prioriteringer – ikke kun om lovgivning

Den formelle lovgivning giver rammen for, hvornår et forhold er strafbart. Men borgernes oplevelse af retfærdighed afhænger i høj grad af, hvilke sager politiet vælger at bruge tid på. Når store mængder anmeldelser afsluttes uden synlig efterforskning, udfordres tilliden til, at alle har lige adgang til retshåndhævelse.

2. Økonomisk og digital kriminalitet udfordrer den klassiske politimodel

Traditionelt har politiet været indrettet til fysiske gerningssteder, vidneafhøringer og spor i den analoge verden. I dag er mange sager – fra netbedrageri til identitetstyveri – rene dataspor på tværs af landegrænser og platforme. Det kræver nye kompetencer, samarbejder og IT-systemer at sikre, at disse sager ikke bliver den blinde vinkel i efterforskningen.

3. Ensartet praksis er en forudsætning for tillid på landsplan

Når det offentlige fører straffesager på samfundets vegne, er det afgørende, at en borger i Vestjylland kan forvente omtrent samme behandling som en borger i Storkøbenhavn. Rigsrevisionens beretninger viser, at der stadig er et stykke vej til fuld ensartethed – og at arbejdet med fælles standarder og efterforskningsanalyse derfor er mere end blot intern effektivisering; det er et retssikkerhedsprojekt.

Politiets næste skridt: Analyse, best practice og flerårsaftale

Rigspolitiet kobler nu anbefalingerne fra Rigsrevisionen tæt sammen med det arbejde, der allerede er sat i gang gennem den seneste politiske flerårsaftale for politiet. Planen rummer flere spor:

• Systematisk efterforskningsanalyse: Kortlægning af, hvor sager bremses, hvor der mangler kompetencer, og hvor arbejdsgange kan strømlines.
• Fælles standarder: Udvikling af mere ensartede retningslinjer for, hvornår sager skal efterforskes, og hvornår de kan henlægges.
• Kompetenceudvikling: Opkvalificering af efterforskere især inden for økonomisk og digital kriminalitet.
• Styrket dokumentation: Klarere begrundelser og registreringer, så både interne tilsyn og borgere bedre kan forstå afgørelserne.

Det overordnede mål er at skabe en mere gennemsigtig, forudsigelig og fagligt solid håndtering af straffesager – også i et system, hvor det ikke er realistisk, at alle sager kan efterforskes med samme intensitet.

Hvad betyder det for borgerne?

For borgere og virksomheder, der anmelder kriminalitet, er den store bekymring, om en anmeldelse reelt bliver taget alvorligt – og om sagen forsvinder ned i et sort hul. Rigsrevisionens beretninger og den efterfølgende debat sætter netop fokus på denne oplevelse.

Hvis Rigspolitiet lykkes med at omsætte anbefalingerne til praksis, kan det få flere konkrete konsekvenser:

• mere ensartet behandling af lignende sager på tværs af politikredse
• bedre kommunikation om, hvorfor en sag henlægges
• større sandsynlighed for, at komplekse økonomiske og digitale sager faktisk forfølges
• øget gennemsigtighed i, hvordan politiet prioriterer mellem forskellige typer kriminalitet

På kort sigt vil nogle borgere fortsat opleve, at anmeldelser ikke fører til sigtelser. Men hvis politiets nye tiltag får effekt, bør forskellen være, at beslutningerne fremstår mere begrundede, konsekvente og forståelige – og at færre alvorlige sager henlægges uden tilstrækkelig undersøgelse.

Fremadrettet fokus: Fra kritik til konkret forbedring

Forløbet omkring kritik af politiets henlæggelse af sager er et eksempel på, hvordan ekstern kontrol kan presse systemer til at forny sig. Rigsrevisionens gennemgang, statsadvokaternes tilsyn, den politiske flerårsaftale og Rigspolitiets interne analyser peger samlet i samme retning: Mere kvalitet, mere ensartethed og en tydeligere prioritering, der kan forklares over for offentligheden.

Set fra et borgerperspektiv er næste skridt nu at følge, om ordene bliver omsat til konkrete forbedringer i mødet mellem politiet og de mennesker, der anmelder kriminalitet. Her bliver både åbenhed om resultater, fortsatte tilsyn og kritisk journalistik afgørende – så tilliden til politiet ikke kun bygger på intentioner, men også på dokumenterbare ændringer i praksis.

Hvis du selv har oplevet, at en straffesag er blevet henlagt, kan det være værd at undersøge dine muligheder for at klage, søge aktindsigt og – i relevante sager – få juridisk rådgivning. Kun når flere sager bliver belyst, kan systemets svagheder og styrker komme tydeligere frem, og den offentlige debat fortsætte på et oplyst grundlag.