Særskat risikerer at bremse raffinaderiernes omstilling

Da omstillingen af raffinaderierne er meget kapitalintensiv, risikerer en særskat på det niveau, som er vedtaget i EU, at få meget negativ effekt på omstillingen. De penge, der skal betales i særskat, reducerer fremtidige investeringer i omstillingen, fordi de danske raffinaderier ikke er en del af større koncerner, som kan dække ”hullet”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Særskat risikerer at bremse raffinaderiernes omstilling

Da omstillingen af raffinaderierne er meget kapitalintensiv, risikerer en særskat på det niveau, som er vedtaget i EU, at få meget negati…

Drivkraft Danmark
hero image
Da omstillingen af raffinaderierne er meget kapitalintensiv, risikerer en særskat på det niveau, som er vedtaget i EU, at få meget negativ effekt på omstillingen.

Pressemeddelelse – 21 November 2022

En særskat på danske raffinaderier indføres på et fejlagtigt grundlag og risikerer at bremse omstillingen til en fremtid uden fossil energi. Sådan advarer Drivkraft Danmarks direktør Jacob Stahl Otte forud for Danmarks implementering af ny EU-lovgivning.

Den 30. september 2022 vedtog EU’s medlemslande et såkaldt solidaritetsbidrag, der blandt andet medfører en særskat på den fossile energisektor i EU – herunder de danske raffinaderier. Særskatten er beregnet på såkaldte ”overnormale profitter” som følge af de stigende energipriser. Konkret beskattes den del af profitten der er mindst 20 % højere end i de fire foregående år (2018, 2019, 2020 og 2021). Særskatten skal implementeres i dansk lovgivning inden 31/12-2022.

Problemet er, at den valgte referenceperiode indeholder to Corona-år, der indtjeningsmæssigt var meget hårde år for raffinaderibranchen, som i forvejen er kendt for store udsving i indtjeningen årene imellem. Ved at anvende disse referenceår rammer Corona-årenes underskud dobbelt hårdt, fordi de trækker baseline for beskatningsgrundlaget ned. Dermed stiger særskatten som direkte følge af Corona-pandemien, hvilket virker urimeligt for en branche, der modsat andre brancher, selv har dækket sine underskud. Trods de gode intentioner indføres særskatten derfor på et fejlagtigt grundlag og vil tilmed bremse raffinaderiernes omstilling.

Ligesom resten af samfundet er de danske raffinaderier nemlig i fuld gang med at omstille produktionen til vedvarende alternativer. Det sker ved at integrere stadig mere vedvarende energi i produktionen og ved at sænke CO2-udledningen gennem energieffektiviseringer, CCS og CCU. I en fremtid, hvor alle biler kører på el, vil der stadig være behov for grønne brændstoffer til blandt andet skibe og fly. Det skal raffinaderierne levere:

Da omstillingen af raffinaderierne er meget kapitalintensiv, risikerer en særskat på det niveau, som er vedtaget i EU, at få meget negativ effekt på omstillingen. De penge, der skal betales i særskat, reducerer fremtidige investeringer i omstillingen, fordi de danske raffinaderier ikke er en del af større koncerner, som kan dække ”hullet”.

Drivkraft Danmark opfordrer derfor Folketinget og den kommende regering til at indføre en række mekanismer, som kan rette op på særskattens uhensigtsmæssige konsekvenser for omstillingen:

  1. Særskatten bør alene gælde for 2023, ligesom det blandt andet er besluttet i Sverige. En særskat for 2022 vil i praksis være en særskat med tilbagevirkende kraft.
  2. Der skal indføres forbedrede afskrivningsmuligheder på grønne investeringer for raffinaderierne i 2023 og frem.
  3. Der skal indføres målrettede støttepuljer til raffinaderiernes omstilling finansieret af særskatten.
  4. Investeringer til omstillingen af raffinaderierne foretaget i reference-årene, skal kunne ”trækkes ud”, når baseline for beskatningsgrundlaget gøres op, så investeringerne ikke de facto beskattes med særskatten.

Besøg newsroomet

Drivkraft Danmark er brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.

Drivkraft Danmark

Relateret media

File format .jpg (33,2 MB)

File format .jpg (17,6 MB)

File format .jpg (5,51 MB)

File format .jpg (5,51 MB)

Pressekontakt

Michael Mücke Jensen
Michael Mücke Jensen

mmj@drivkraftdanmark.dk

Jacob Stahl Otte
Jacob Stahl Otte

jso@drivkraftdanmark.dk

Jeppe Hartmann
Jeppe Hartmann

jh@drivkraftdanmark.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger Drivkraft Danmark på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra Drivkraft Danmark klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *