SkiStar AB: En præsentation af vinterens fjeldnyheder 2015/2016

Oprettet 15/09/2015 – 06:00

Sidste vinter faldt der næsten 10 meter* naturlig sne på SkiStars destinationer i Sälen, Hemsedal, Trysil, Åre og Vemdalen. SkiStar investerer løbende i at forbedre skioplevelsen, og denne vinter er der særligt fokus på videreudviklingen af Sälen og Vemdalen. Loyalitetstjenesten MySkiStar bliver endnu mere værdifuld, da der nu optjenes point på alle onlinekøb. Det bliver nemmere at komme til Åre til vinter – der åbnes nye direkte afgangefra Malmö och Göteborg til Åre/Östersunds lufthavn lige op til skisæsonen.
“Nu hvor vinteren begynder at nærme sig, glæder det os at kunne præsentere en opgradering af Tandådalens skiområde (Sälen), som vi ved at vores gæster længe har efterspurgt. Vi bygger også videre på den positive udvikling af Vemdalen med bl.a. yderligere en ny ekspreslift, som bliver Vemdalens sjette af slagsen”, siger Mathias Lindström, som er markeds- og salgsdirektør hos SkiStar AB.
“Årets mest kundevenlige nyhed er at vi nu giver alle MySkiStar-medlemmer bonus på alle onlinekøb. Det gør MySkiStar til en unik loyalitetstjeneste, som giver vores gæster både nytte og fornøjelser i et og samme medlemskab”, siger Mathias Lindström, som er markeds- og salgsdirektør hos SkiStar AB.
*Fra SkiStars lift- og pistrapport på skistar.com
Nyheder i SkiStars skiområder og på destinationerne
SkiStars skiområder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil er generelt af meget høj kvalitet. Vi arbejder løbende på at forbedre og udvikle skioplevelsen med gæstens tilfredshed i fokus. Også denne vinter byder vi på en række nyheder i skiområderne på de forskellige destinationer.
Sälen – Storsatsning i Tandådalen
Ny ekspreslift, bilfrit skitorv, nyt børneområde og større restaurantudbud er blot nogle af nyhederne i Tandådalen den kommende vinter. Den gamle tro tjener Panorama Express udskiftes med en ekspreslift med seks stole, og Tandådalstorget bliver bilfrit område, hvilket skaber en helt ny atmosfære på torvet og masser af muligheder for vores gæster på ski. Ved siden af den nye ekspreslift bygges der et nyt børneområde, Valles Skiland, med rullebånd og andet sjov for de mindste.
På Stora Backen i Tandådalen udskiftes belysningen til nye, moderne LED-pærer, og samtidig automatiseres sneproduktionen ved Tandådalstorget. Tandådalens parkområde bliver flyttet det nordlige skiområde til Gusjöbacken på Östra Tandådalstorget. Dermed bliver det muligt at opføre et sikrere og bredere udbud af hop og features, som også egner sig til børn og unge, der vil lære at begå sig i en skipark.
På Tandådalens fjeldhotel bliver restauranten bygget om. Det kendte restaurantkoncept O’Learys flytter ind i stueetagen, og på første sal skabes der et lounge-/lodgemiljø med udsigt over Tandådalen og Hundfjället. Overetagen vil være inspireret af Skilodge Lindvallen og bliver “et hyggeligt opholdsrum” for alle skigæster i Tandådalen, hvor man kan få serveret mad eller få noget at drikke i baren.
Skishoppen på Tandådalstorget får en helt ny Waynes Coffee med 120 siddepladser i underetagen. Caféen har også en solterrasse med yderligere ca. 100 siddepladser, som har udsigt over både Tandådalen og Hundfjället. Receptionen og SkiPass-butikken integreres med caféen, og i forlængelse af denne bliver der opført en lobby, hvor gæsterne kan sætte sig en kort stund.
Ud over storsatsningen i Tandådalen bliver Lindvallens snesystem opgraderet med 10 nye energibesparende snekanoner. For at gøre hele SkiStar Sälens skiområde endnu mere tilgængeligt indsættes der yderligere en ekspresbus med daglige afgange mellem Hundfjället og Lindvallen. Mere information og nyheder fra Sälen: http://www.skistar.com/da/Salen/Om-Salen/
Vemdalen – Nu får Vemdalen sin sjette ekspreslift
Vemdalen fortsætter sin omfattende udvikling, og denne vinter vil Hovdebanan være udskiftet med en ny ekspreslift med seks stole, Hovde Express. Dermed fordobler man liftkapaciteten og skaber endnu bedre og mere moderne skifaciliteter. Med denne investering er der inden for de seneste ti år blevet satset cirka 320 millioner svenske kroner på skisystemet i Vemdalens tre skiområder, Klövsjö/Storhogna, Björnrike og Vemdalsskalet. Investeringer, som også er medvirkende til at der bygges yderligere logier og servicefaciliteter. Børneområdet på Vemdalsskalet får en ny børnebakke, og i Björnrikes børneområde bliver der lavet en ny børnebakke og et nyt 66 meter langt rullebånd. I Björnrike udbygges Vemdalen Snow Park med nye features og linjer.
Ud over udviklingen i Vemdalens skiområde udvider vi også overnatningsmulighederne med cirka 650 nye sengepladser, som formidles via SkiStar. Ved Vemdalsskalet opføres en SkiLodge med 27 bekvemme lejligheder, som bygges sammen med sidste års nye restaurant. Ved Väst Express opføres 14 nye lejligheder med Ski in/Ski out-placering. I Klövsjö/Storhogna udvides…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *